
Alle skal med: Digital inklusion giver lige adgang til velfærd
Digitalisering skal være en tryg oplevelse for borgerne, og ingen skal efterlades. Det var nogle af pointerne ved debat om digital inklusion.
Der var både søstærke tilskuere ombord og landkrabber på kajen, da Fremfærd Borger inviterede til folkemødedebat om digital inklusion på Handlingsskibet på havnen i Allinge.
I høj sol sad tilskuerne og vippede blidt med bølgerne for at blive klogere på, hvordan digitalt udfordrede borgere bedst kan hjælpes i mål, men også hvordan medarbejderne kan rustes til den digitale opgave.
De gode eksempler
I stævnen for debatten - dog uden skipperkasket - stod Huxi Bach. Han lagde fra kaj ved at udfordre panelet.
- Fortæl om digital inklusion, der virker. Og bare rolig, vi skal nok også komme tilbage til alt det, der er svært. Men først de gode eksempler.
Anna De Boer er udviklingskonsulent i Egedal Kommune og arbejder to dage om ugen i Borgerservice, hvor hun hjælper alle typer borgere med digitale udfordringer.
- Digital inklusion fungerer godt, når man smidigt kan skifte mellem digital understøttelse og andre muligheder. Her vil jeg fremhæve digitale fuldmagter, hvor du kan gå den digitale vej, men også fysisk kan blive betjent i borgerservice, siger hun.
En af de borgergrupper, der ofte bliver betegnet som digitalt udfordrede, er de ældre. Og det er de også nogle gange, men sådan behøver det ikke at være, lyder det fra vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen.
- Mit gode eksempel handler om, at når digitale løsninger skal udvikles, så skal man sætte sig sammen med brugerne og finde ud af, hvad er deres behov, og hvad kan de finde ud af? Så rammer man rigtigt.
Brune værtshuse og borgerservice to go
I Aarhus har man en løsning, der hedder 'Borgerservice to go'. Og den handler om at hjælpe de borgere, som af forskellige årsager ikke kan møde fysisk frem i Borgerservice.
- Der er borgere, som ikke kan komme op ad trappen eller på grund af sygdom ikke kan komme ud af deres hjem. Der er også dem, som ikke må komme ud, fx borgere på retspsykiatrisk, som vi kan hjælpe den vej, fortæller chef for borgerservice Lene Hartig Danielsen.
Aarhus har også medarbejdere, som er opsøgende på de brune værtshuse for at skabe kontakt til borgere, som sjældent selv finder vej til Borgerservice.
Alle kan føle sig digitalt udfordret
Det digitaliserede samfund med selvbetjeningsløsninger i alle afskygninger er en realitet for alle borgere.
En pointe, som alle i debatten er enige om, er, at alle mennesker kan blive udfordret på det digitale. Og alle skal kunne få hjælp - ung som gammel, for det skaber ulighed, når det digitale bøvler.
- Hvis man er digitalt udfordret, så giver det grimme konsekvenser i forhold til ulighed, du kan fx ikke bestille en biografbillet eller en togbillet, og så føler du dig uværdig og udenfor, siger Michael Teit Nielsen.
Og konsekvenserne af det buldrende digitale lyntog rammer både borgere og medarbejdere i en grad, som er kommet for langt ud, siger Pia Lund Jeppesen, næstformand for HK Kommunal og næstformand i Fremfærd Borger.
- Jeg synes, digitalisering er fantastisk, når det virker. Det gør os uafhængige af tid og sted, men grænsen går, når det bliver for svært. Og dér er vi nu. Vi accepterer en for høj sværhedsgrad, hvor digitalisering går forud for mennesker og medarbejdere.
Alle skal med på det digitale lyntog
Digitaliseringen stiller høje krav, og det er svært. Og vi er ikke i mål endnu, men det er muligt at inkludere og sikre lige adgang til velfærd, mener Anna De Boer.
- Det må aldrig blive for svært, det handler om retfærdighed og tryghed. Så i stedet for at lave it-systemer, så skal vi lave servicerejser, hvor den digitale understøttelse er sammenflettet og ligger ved siden af den analoge vej, siger hun.
Og de to kommunale repræsenter i panelet, Lene Hartig Danielsen fra Aarhus og Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev, er enige om, at ingen må efterlades på perronen. Der skal være løsninger, der favner alle uanset forudsætninger.
- Vi er i en ny digital verden, og vi kan ikke gå tilbage, så udgangspunktet er, at der skal være lige adgang til velfærd med en kattelem, hvor vi håndterer det på en anden måde, som ikke nødvendigvis er digital, siger Peter Karm.
Han understreger, at kompetenceudvikling af medarbejdere og inddragelse af civilsamfundet en stor del af løsningen.
Medarbejderne skal hele tiden være foran
Som svar på udfordringen med digital inklusion har Fremfærd Borger netop sat et projekt i søen, som skal udvikle kompetencegivende kurser om digital inklusion til medarbejdere i Borgerservice, Jobcentre og Ydelse.
Formålet er at give medarbejderne redskaber til at hjælpe borgere med de offentlige digitale løsninger, og det er kærkomment, siger næstformand i HK Kommunal.
- Medarbejderne skal følge med i en udvikling, der går stærkt og rykker sig hele tiden. Og de skal være foran borgerne, når de kommer og søger hjælp. Det kræver kompetencer, siger hun.
Det kræver både ledelse og samarbejde mellem kommuner, siger de to kommunale repræsentanter.
- Jeg synes, det er en ledelsesopgave at sikre, at medarbejderne er klar til at møde fremtiden, siger chef i Borgerservice i Aarhus Lene Hartig Danielsen og suppleres af Peter Karm fra Haderslev Kommune.
- Det er et fokuspunkt, at vi kommuner skal lære af hinanden, og det gør vi netop i Fremfærd med vores projekt om digital inklusion, siger han.