- I er fremtidens rockstjerner i den grønne omstilling. I ved, hvad der foregår i de kommunale bygninger. Det er jer, der er bindeleddet mellem brugerne og ejendomscentret og kan sikre den energirigtige drift.  

Sådan lød det, da 100 ledere og medarbejdere fra 35 kommuner var samlet til konference i Middelfart under overskriften "Teknisk service - bindeleddet til energirigtig drift".

Energirigtig drift buldrer derudaf

Dagen var arrangeret af Fremfærd Bruger og konsulenthuset Transition. Formålet var at dele erfaringer om energirigtig drift og give de fremmødte redskaber til, hvordan de som kommune kan sikre det gode samarbejde mellem teknisk service og ejendomscenter.

Faglig konsulent i FOA Jeanette Bossen slog fra dagens start fast, at vi kun lykkedes med den grønne omstilling, hvis medarbejderne inddrages.

- Energirigtig drift buldrer derudaf, og når ting går stærkt, har man en tendens til at glemme medarbejderne. Men det er teknisk servicemedarbejderne, der skal implementere de mange tiltag, der bliver besluttet ovenfra, sagde Jeanette Bossen, der er projektleder på et Fremfærd-projekt "Energirigtig drift" sammen med KL's Frederik Fenger Petersen.

Tryk på energirenoveringer

Dagen blev ledet af rådgiver i Transition Kristoffer Slottved, der gjorde det klart, at behovet for forandringer er presserende.

Store dele af den kommunale bygningsmasse skal igennem større energirenoveringer de kommende år, når nye krav fra EU om årlige energieffektiviseringer på tre procent bliver en realitet, og det kræver et gearskifte.

- Det er ikke nogen lille ting. Det kræver, at man skal ud i alle kommunale bygninger også de små daginstitutioner, der aldrig har set en ejendomstekniker. Og at man kan omsætte viden og data til en effektiv indsats, sagde han og understregede, at kommunerne er 'den store spiller' og ejer 80 procent af de offentlige bygninger.

Mange opgaver skal løses

Kristoffer Slottved præsenterede en ny rapport om teknisk service' rolle i energieffektivisering og bæredygtighed i de kommunale bygninger udarbejdet i forbindelse med Fremfærd-projektet "Energirigtig drift". 

Rapporten bygger på interview med medarbejdere indenfor teknisk service samt en større spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af ca. 500 3F og FOA-medlemmer. Den slår fast, at der er stor diversitet i opgaveløsningen og et behov for kompetenceudvikling.

- Teknisk service har utrolig mange opgaver, og man skal lave dem alle sammen. Det er tydeligt, at der er en efterspørgsel på kompetenceudvikling i kommunikation både i forhold til brugere og ejendomscentret - og et behov for mere viden om teknologierne, så man kan omsætte data og viden til energibesparelser, fortalte Kristoffer Slottved.

Et problematisk rum

Han slog fast, at teknisk service befinder sig i et 'problematisk rum', hvor man skal tackle mange forventninger og krav. Derfor gælder det om at finde den fællesmængde, hvor teknisk service udfører opgaver, der både understøtter energirigtig drift og udførelsen af kerneopgaven.

- Man skal kunne navigere mellem, hvad man selv synes er vigtigt, hvad brugerne synes er vigtigt, og hvad ejendomscentret synes er vigtigt. Man skal væk fra den prekære situation, hvor der hele tiden er én, der siger, at man skal lave noget andet end det, man gør, eller som én anden lige har sagt, man skulle gøre, lød det fra Kristoffer Slottved. 

Kulørte plastikbrikker giver dialoger i varmecentralen

Ishøj Kommune præsenterede på konferencen en række konkrete værktøjer til at løfte driftsopgaven og sikre energibesparelser.

De 4 værktøjer er:

• Driftsmanual
• Årshjul
• Brikker
• Sidemandsoplæring

Driftsmanualen er en 70 sider lang interaktiv PDF-fil fyldt med specifikationer på, hvordan forskellige anlæg skal driftes og er tænkt som et opslagsværk.

Årshjulet giver et overblik over årets opgaver. Ideen er, at årshjulet skal hænge på kontoret hos den tekniske serviceleder og vise alle de faste opgaver i bygningsdriften fordelt ud over årets uger.

Brikkerne er små plasticbrikker i forskellige farver. Brikkerne sidder rundt omkring på installationer bl.a. varmecentraler og fortæller kort og præcis, hvordan de enkelte installationer skal driftes og ikke mindst hvornår servicelederne skal have fokus på dem.

Sidemandsoplæring supplerer værktøjerne. Der skal sidemandsoplæring til, hvis værktøjerne skal ud og leve. Det tager tid med sidemandsoplæring, men det er tiden værd. Ellers kan man lige så godt lade være at implementere værktøjerne, lyder erfaringen fra Ishøj.

Fælles forståelse af driftsopgaverne

Hensigten med værktøjerne er at gøre det nemmere for de involverede parter at kommunikere og få lokale snakke om, hvordan de forskellige anlæg skal driftes, forklarede Pelle Wegeberg, der er energikonsulent i Ishøj Kommune.

- Alle de små snakke gør, at vi har fået en fælles forståelse af, hvordan teknikken kører og skal køre i vores kommune, siger han.

Ishøj har en centraliseret drift med superbrugere af teknikken, der står for de små ejendomme. Derudover er der teknisk serviceledere forankret på de store ejendomme. En af dem er Jørgen Kildedal Schwartzkopf, teknisk serviceleder på en skole i Ishøj.

- Jeg er én af dem, der bruger værktøjerne, og jeg er super glad for dem. Jeg har været på skolen i rigtig mange år, og det her er gode redskaber til at komme rundt på skolen bl.a. i varmecentralen, sagde han på konferencen. 

KL har lavet en interaktiv guide til energirigtig drift inspireret af Ishøj Kommune. Få den her.

Konkurrence i at holde sommerlukket

Flere af kommunerne har erfaringer med, at det har effekt at lave 'grønne konkurrencer' fx om, hvem der kan holde sommerlukket i længst tid. I Ishøj Kommune kårer de hvert år "årets sommerlukker" og giver en præmie til dem, der er bedst.

I 2023 vandt Ishøj Rådhus, der lukkede for varmen i 160 dage.

- Det har givet energibesparelser på flere hundredetusinde kroner, at alle er blevet markant bedre til at spare på varmen i sommerhalvåret, og det har givet god kommunikation mellem ejendomscentret og teknisk servicelederne, siger energikonsulent Pelle Wegeberg.

"Vi opdrager ikke på brugerne"

Et tema blandt kommunerne var også forholdet til brugerne - skal man fx bede dem om at slukke for lyset og skru ned for varmen? Nej, mener man i Nordfyns Kommune.

- Vi går efter de tekniske løsninger, vi opdrager ikke på brugerne, fortalte Michael Ertmann, der er leder af Favrskov Kommunes Ejendomscenter. 

Behold besparelser 'in house'

I Nordfyns Kommune er erfaringen, at det er nemmere at spare på energien, hvis ledelsen melder klart ud, at det er det, kommunen gør.

- For et par år siden, da der manglende gas, fik vi vores ledelse til at skrive på intranettet, hvad temperaturen skulle være i de forskellige institutioner. Det virkede. Samtidig fik vi afprøvet, at for hver grad, vi skruer ned for varmen, sparer vi fem procent. Det viste sig at holde stik, sagde energikonsulent Bo Marstrand Volder fra Nordfyns Kommune.

Sluk lyset og få flere bolde

I Ishøj Kommune har de erfaret, at det betaler sig at lade energibesparelser gå tilbage til institutionen. Det motiverer nemlig, når man kan se effekten af sin egen indsats.

-  Vi sagde til børnene på en skole: "Hvis I husker at slukke for lyset, så får I flere fodbolde. Der skal være noget i det for den enkelte. Ungerne tænker jo ikke: "Nu sparer vi tre kroner til kommunen," lød det fra salen.