
Peer-medarbejdere i socialpsykiatrien giver håb
Medarbejdere, der har egne erfaringer med psykisk sygdom, bidrager med nye perspektiver og fungerer som brobyggere mellem borgere og personale.
- Nogle af de mennesker, jeg arbejder med, har sagt, at jeg er en slags forbillede for dem. Jeg kommer jo med nogle af de samme erfaringer og har kæmpet med nogle af de samme udfordringer. Når de så kan se, at jeg har skabt mig et godt liv, så giver det dem håb.
Sådan lyder det fra Trine Tang, der er peermedarbejder i Kildegade 52, et midlertidigt bosted for mennesker med psykiske udfordringer i Horsens. Sammen med sine kolleger deltager hun i Fremfærd-projektet "Bedre liv i botilbud", hvor fem botilbud arbejder med prøvehandlinger i et udviklingsforløb på lidt over et år.
Trine Tang
Forskning og erfaring viser, at det gør en stor forskel for psykisk sårbare, når de får støtte fra andre, der selv har psykisk sygdom tæt inde på livet og har erfaringer med at få det bedre. Peer-medarbejdernes personlige erfaringer og kendskab til systemet indefra fungerer som en løftestang til at skabe en tillidsfuld og ligeværdig relation.
- Jeg oplever, at mit arbejde som peermedarbejder gør det muligt at skabe et lidt særligt rum med en høj grad af fortrolighed, fortæller Trine Tang.
Hvad hjælper peers med?
Rollen som peermedarbejder kan udfolde sig meget forskelligt, alt efter arbejdspladsens og borgernes behov. Men opgaven tager ofte udgangspunkt i at støtte borgerne i at finde svar på, hvordan de kan få en meningsfuld hverdag, fx ved at dele erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier i forskellige sammenhænge.
- Og så gør det en forskel, at jeg har en anden type opgaver end mine kolleger, der er ansat på almene vilkår. Jeg har simpelthen mere tid til rådighed og kan være til stede på en anden måde. Nogle gange er det vigtigt bare at være der – det har mine kolleger ikke mulighed for på samme måde, siger Trine Tang.
Brobygger og oversætter
Hun fortæller, at peer-medarbejderen også har en vigtig rolle som brobygger mellem borgere og personale.
- Mange borgere reagerer uhensigtsmæssigt, når de er pressede, og i de sammenhænge ser jeg nogle gange ting, som mine kolleger ikke gør, fordi jeg kender det indefra. Det giver udgangspunkt for gode snakke og større forståelse.
Trine Tang har også fået indsigt i nogle af de udfordringer, som arbejdspladsen kan bokse med som fx regler, rammer og økonomi.
- Nogle af de ting, jeg selv oplevede som en afvisning, da jeg var meget syg, forstår jeg bedre nu. Det gør, at jeg kan hjælpe mine kolleger med at forklare det på en måde, som ikke bare opleves som en afvisning for borgerne, siger hun.
Det gode liv ligger ikke altid i fuldtidsarbejde og en Volvo
Peer-medarbejdere kan give en unik form for støtte til borgerne, fordi de kan forstå og relatere til deres oplevelser på et personligt plan, og fordi de er et omvandrende bevis på, at man kan få det bedre.
Og det gode liv er netop et nøglebegreb i den recovery-orienterede tilgang.
Recovery handler nemlig om, at borgerne skal have det bedre – men på egne præmisser. Alle skal ikke stræbe mod fuldtidsarbejde, en villa og en Volvo.
- Det kan være nedslående at spejle sig i omverden, og derfor er jeg meget åben omkring det, der er svært. Jeg kan ikke det hele, men jeg er alligevel tilfreds. Jeg lægger vægt på de små skridt fremad og støtter borgerne i at tælle sejrene, siger Trine Tang.