
Recovery er altid muligt – men på borgerens præmisser
Husk, at borgeren selv ved, hvad der giver livsglæde, og dyrk de små skridt fremad, lyder det fra erfaringsekspert.
- Ordet borgerinvolvering skurrer gevaldigt i mine ører, for det lyder, som om borgeren står på sidelinjen i sit eget liv og allernådigst får lov af systemet til at deltage. Men vi skal ikke inviteres ind i vores eget liv, vi skal selv sætte kursen.
Det siger Gry Trust Mertz, der er tilknyttet projektet Bedre liv i Botilbud for mennesker med sindslidelse. Hun er erfaringskonsulent og har selv brugererfaringer fra psykiatrien.
Projektet bygger på Social- og Boligstyrelsens koncept for recovery-orienteret rehabilitering. Recovery-orienteret rehabilitering tager afsæt i borgerens håb, ønsker og drømme for dermed at kunne leve et mere meningsfuldt og selvstændigt liv.
Ord er magtfulde
Gry Trust Mertz peger på, at de ord, vi bruger, har stor betydning.
- Desværre sker det alt for ofte og i bedste mening, at de professionelle arbejder ud fra en antagelse om ”at involvere” borgerne. Og her er det vigtigt at huske, at vi som beboere, brugere eller patienter jo befinder os i en situation, hvor vi på grund af livsomstændigheder er tvunget til at involvere fagprofessionelle i vores liv. Det skal der være en ydmyghed overfor.
Glem egne normer
Hvis der skal ske forandringer i en borgers liv, så er det afgørende, at det sker med afsæt i personens egne ønsker, for ellers bliver resultatet derefter. Og det kræver, at man som fagperson kan sætte sig ud over egne normer om, hvad det gode liv er, og det kan være svært, siger Gry Trust Mertz.
Det kan fx føles oplagt at forsøge at sætte gang i et rygestop-kursus hos borgeren, der ryger 60 smøger om dagen, men giver det mening for borgeren? Det er sandsynligvis noget helt andet, der giver vedkommende værdi – og det skal respekteres.
- Det er også sjældent frugtbart at foreslå et svært overvægtigt og deprimeret menneske at droppe sine elskede flødeskumskager. Ikke fordi det ikke kan være en god idé, men ønsket skal komme indefra. Så giver det meget mere mening at skifte fokus fra vægttab til at få det bedre i sin krop, siger hun.
De små skridts store værdi
Gry Trust Mertz peger også på værdien af at dele mål op i mange små delmål.
- Både fagprofessionelle og borgere kan fortabe sig i idéen om et stort gyldent mål, som kan være mere eller mindre realistisk. Men det er de små mål, der gør hele forskellen og giver borgeren værdi her og nu, siger hun.
Et eksempel kan være borgeren, der drømmer om at blive udlært kok og nu øver sig i at lære at købe ind selv. Uanset om borgeren i sidste ende bliver kok eller ej, så får hun mange små sejre og værdifulde kompetencer med.
Eller den unge mand, der drømmer om at blive professionel fodboldspiller. Et første skridt er at starte til fodbold og næste skridt at løbetræne tre gange om ugen.
- Der er en balancegang mellem at slukke folks drømme og hjælpe med at gøre dem realistiske. Selvom den unge mand nok ikke bliver professionel fodboldspiller, så bliver han del af et fællesskab og får det bedre i sin krop. Og så skal vi ikke glemme, at man som borger med sindslidelse også har en ret til at fejle – det er en del af livet, siger Gry Trust Mertz.
Hellere en dårlig vane end en meget dårlig vane
Ifølge Gry Trust Mertz er det også vigtigt at sætte fokus på, at det at skifte en dårlig vane ud med en mindre dårlig vane, også kan være en vigtig sejr og et skridt på vejen til noget bedre. Det er fx meget bedre at drikke 7 øl om dagen end at drikke 15 øl, ligesom det er bedre at bevæge sig en lille smule end slet ikke.
Den mestringsstrategi, der måske ikke umiddelbart ser ud til at være den mest ideelle, men er bedre end den foregående, kan være en vigtig brik i en persons recoveryproces.
- Jeg kender fx en ung mand, der led af socialangst og følte sig ensom og isoleret. Han fandt fællesskab med andre på nettet, men dét - mente bostøtte og sagsbehandler - var en rigtig dårlig idé, for det var jo ikke "rigtig" kontakt og kunne medføre yderligere isolation. Men kontakten online fungerede som social træning for ham, og i dag kan han være social, også med fremmede, uden for internettet, fortæller hun.
Recovery er altid muligt
For Gry Trust Mertz er det enormt vigtigt, at begrebet recovery bliver brugt rigtigt.
- Recovery er altid muligt i betydningen at få det bedre. Men recovery er altså ikke nødvendigvis at være i fuld beskæftigelse og leve efter KRAM-faktorerne (anbefalingerne for Kost, Rygning, Alkohol og Motion. red). Heldigvis er der mange dygtige medarbejdere derude, der hver dag gør et kæmpe arbejde og netop formår at møde borgeren i øjenhøjde og på en måde, der fungerer for borgeren.
Projekt Bedre Liv i Botilbud bygger på Social- og Boligstyrelsens koncept for recovery-orienteret rehabilitering, som består af disse otte principper:
- Tag udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og drømme
- Fokusér på borgernes ressourcer
- Inddrag borgernes netværk og de almene fællesskaber
- Mød borgerne med åbenhed, tillid og respekt
- Hjælp borgerne så tidligt som muligt
- Arbejd koordineret med borgernes samlede livssituation
- Følg op, så indsatsen altid er den rette
- Brug viden og metoder, der virker
Undervejs i projektet skal botilbuddene selv definere, hvordan recovery-orienteret rehabilitering ser ud hos netop dem