Hvordan sikrer man sig, at en forandring er en forbedring?

Det er et af de centrale spørgsmål i Forbedringsmodellen, som ti kommuner og botilbud skal arbejde med i Fremfærd-projektet Medicinsikre Botilbud.

Projektet er sat i søen for at højne kvaliteten af arbejdet med medicin i forhold til borgere med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser.

Faste rutiner og sikre arbejdsgange

For at skabe varige forbedringer for borgere med særlige behov i forbindelse med håndteringen af deres medicin skal medarbejdere og ledere på de deltagende botilbud bygge videre på erfaringerne med medicinpakken, som der tidligere er opnået gode resultater med i forbedringsprogrammet "I sikre hænder".

De skal opbygge faste rutiner og sikre arbejdsgange, når de doserer, uddeler og dokumenterer borgernes medicin, så der sker færre fejl.

Det skal ske ved hjælp af Forbedringsmodellen, som botilbuddene bliver introduceret til af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hvordan opnår man den kvalitet, man har sat som sit mål?

Chefkonsulent Liv Nørregaard Skøtt fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal bistå de deltagende botilbud med at bruge modellen i deres indsats for at øge medicinsikkerheden.

- Det er vigtigt, at indsatsen rettes mod de rigtige problemer, og at der ikke bare sættes forandringstiltag i gang, som ikke skaber forbedringer, siger Liv Nørregaard Skøtt.

Hun har arbejdet med modellen i syv år og fortæller, at den er fleksibel og kan tage højde for de individuelle målgrupper og den virkelighed, der er på de botilbud, som deltager.

- Modellen er rigtig god til at få medarbejderne involveret. Den tager udgangspunkt i, at medarbejdere og ledere peger på mål, og hvilke data der skal indsamles, så man ved, om en forandring er en forbedring, siger hun.

Tre vigtige spørgsmål

Forbedringsmodellen er et enkelt og meget anvendeligt værktøj til at accelerere forandrings- og forbedringsprocesser.

Modellen består af to dele:

1) Svar på tre grundlæggende spørgsmål:

• Hvad ønsker vi at opnå?
• Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
• Hvilke forandringer skal iværksættes for at skabe forbedringer?

2) Småskalaafprøvninger med udgangspunkt i PDSA-cirkler.

Når man går i gang med Forbedringsmodellen, starter man med at definere, hvad man vil opnå med forandringen. Det mål, man sætter sig, må gerne være ambitiøst, og man kan også have delmål, som skal opfyldes undervejs i arbejdet.

Et mål kunne eksempelvis være 300 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til læge, mens et delmål kunne være 100 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til læge.

LÆS OGSÅ: Sådan er vi lykkes med 2200 dage uden alvorlige medicinfejl

Hvad virker i praksis?

Dernæst skal man i gang med Forbedringsmodellens motor, som handler om afprøvning og læring, den såkaldte PDSA-cirkel.

Det står for Plan - Do - Study - Act, som sikrer, at man systematisk får omsat idéer til handling.

Man starter altså med at planlægge en handling eller forandring, som man udfører, hvorefter man analyserer den og til sidst tager stilling til næste skridt. Virkede forandringen efter hensigten? Skal den ændres? Eller skal den skrottes?

Tanken med PDSA-cirklen er at lave små prøvehandlinger, indtil man finder den optimale løsning, som derefter kan implementeres og køres ud i stor skala til gavn for borgerne.

LÆS OGSÅ: Botilbud er opsatte på at komme i gang med sikker medicinhåndtering