Pernille Steen Pedersen

Ringkøbing-Skjern vil knække stresskurven

Nye værktøjer udviklet af CBS-forsker Pernille Steen Pedersen skal hjælpe arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune med at styrke arbejdsfællesskabet som led i en forebyggende stressindsats.

Af Irene Aya Schou 06/11/2020
Fremfærd

Skal stresskurven knækkes, skal der nye værktøjer og ny viden på banen.

Det mener man i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor kommunen har valgt at sætte fokus på arbejdsfællesskaber som led i at forebygge stress-sygemeldinger. 

Derfor har over 100 ledere og medarbejderrepræsentanter fra samtlige kommunale arbejdspladser både folkeskoler, daginstitutioner, hjemmepleje, biblioteker, borgerservice, plejecentre mv. deltaget på en temadag, hvor de er blevet præsenteret for nye forskningsbaserede værktøjer og metoder, de kan bruge lokalt på deres egen arbejdsplads.

Solid forskning bag værktøjer

- Trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelser i Ringkøbing-Skjern Kommune har vist, at arbejdsrelateret stress er en udfordring inden for alle områder. Derfor er vi ude efter nye værktøjer, der kan bruges af TRIO på den enkelte arbejdsplads, siger Karen Marie Johansen, der er HR-chef i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er CBS-forsker Pernille Steen Pedersen, der har udviklet de materialer og forebyggelsesværktøjer, man nu skal arbejde med i Ringkøbing-Skjern.

Pernille Steen Pedersen, som selv præsenterede værktøjerne på temadagen, har skrevet ph.d. om stress og skam. Hun har udviklet materialerne som led i forskningsprojektet 'Ledelse, kerneopgaver, arbejdsfællesskaber og stress'. Værktøjerne er gratis og kan downloades her.

For Ringkøbing-Skjern Kommune betyder det meget, at værktøjerne er baseret på solid forskning. 

- Vi ønsker at styrke dialogen på arbejdspladsen, og her har Pernille Steen Pedersen udviklet dialogkort, som er afprøvet i mange forskellige brancher. Vi er meget optaget af, at forskning på den måde kobles med praksis, siger Karen Marie Johansen.

Dialogkort til alle arbejdspladser

Dialogkortene er blevet til på baggrund af interviews med ledere og medarbejdere i tre kommuner. Kortene er ordnet i fire forskellige temaer: ledelse, anerkendelse, moralske konflikter og kollegaskab og indeholder spørgsmål, dilemmaer, citater og viden, som gruppens deltagere på skift forholder sig til, og som gør det nemmere at tage snakken om det, der er sårbart.  

- Vi prøvede dialogkortene på temadagen, og alle var meget positive. Personligt må jeg sige, at det var sådan nogle gode samtaler, vi fik. Det er et fantastisk værktøj i forhold til at lære hinanden bedre at kende, siger Karen Marie Johansen og fortæller, at kommunen har sørget for, at alle kommunens arbejdspladser får et sæt dialogkort, som de kan bruge på personale- og ledermøder. 

Næstformand i hoved-MED og fællestillidsrepræsentant for de FOA-ansatte i kommune, Grethe Madsen, var også med på temadagen. Hun er ikke i tvivl om, at dialogkortene vil blive brugt på bl.a. plejecentre og i hjemmeplejen.

- Vi kommer til at bruge dialogkortene rigtig mange steder. Vi har brug for et godt arbejdsmiljø, hvis vi skal fastholde medarbejdere og rekruttere nyt personale. Og den første forudsætning for at skabe et godt arbejdsmiljø er, at vi begynder at tale om det, siger Grethe Madsen, der er uddannet sygehjælper.

Vi er jo vestjyder herude, så først tænkte jeg: 'Hvad er det for en københavner, der kommer der.' Men hun brændte virkelig igennem. Hun taler et sprog, alle forstår

Afdelingsleder Annette Ørskov om Pernille Steen Pedersen

Skam og angsten for at blive afsløret

På temadagen præsenterede Pernille Steen Pedersen de deltagende ledere og medarbejderrepræsentanter for vigtige begreber som moralske konflikter og skam – begreber, hun er kommet frem til under sin forskning, og som kan give et sprog for det usagte og irrationelle, der spiller en væsentlig rolle i forbindelse med mange stress-sygemeldinger.

Ifølge Pernille Steen Pedersen handler skam om angsten for at blive afsløret i ikke at være 'god nok' eller 'dygtig nok', og moralske konflikter handler om følelsen af, at der er uoverensstemmelse mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og de faktiske muligheder.

Disse moralske konflikter kender mange kommunale medarbejdere, fortæller næstformand i hoved-MED, Grethe Madsen.

- Vi går ind i omsorgsfaget for at gøre en forskel for borgeren. Derfor er det et stort problem, at vi oplever at få mindre og mindre tid til at være nærværende. I yderste konsekvens kan det føre til afmagt og en forråelse af kulturen, siger hun.

Der ligger meget skam i ikke at kunne levere. Det var en øjenåbner for mig

HR-chef Karen Marie Johansen

Professionel dømmekraft

I Ringkøbing-Skjern Kommune er man opmærksom på, at dialog ikke løser alle stressrelaterede problemer, og at stramme økonomiske rammer er en udfordring. Derfor arbejder man i direktionen med begrebet professionel dømmekraft - et begreb, man håber vil vinde indpas i hele organisationen.  

En medarbejder udviser professionel dømmekraft, når man udover sin faglighed, hensynet til borgeren, de pårørende, kolleger mv. også tager højde for rammer og vilkår for opgaveløsningen, når man træffer valg.

Begrebet passer godt med Pernille Steen Pedersens forskning i moralske konflikter og skam, fordi det italesætter en konflikt, der nemt opstår i spændingsfeltet mellem snævre økonomiske rammer og medarbejdere, der går på arbejde med liv og sjæl.

- Vi har politiske rammer for, hvad vi kan og skal levere. Derfor er det nødvendigt med en professionel dømmekraft foruden sin faglige dømmekraft, for der ligger meget skam i ikke at føle, at man slår til og kan levere, siger HR-chef Karen Marie Johansen. 

Stress kalder på et kollektivt ansvar

For Annette Ørskov, afdelingsleder i Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune, har mødet med Pernille Steen Pedersens forskning givet stof til eftertanke - ikke mindst hendes menneskesyn om, at vi skal tage vare på hinanden i en hektisk hverdag og have forståelse for, hvor komplekst det er at være menneske.

- Jeg er optaget af skam, og hvad der udløser skam og det dilemma, mange medarbejdere står i. Nemlig dilemmaet mellem loyaliteten over for arbejdspladsen og ens egen faglighed. Som leder tager jeg med, at det ikke er nok at kigge på de faglige kompetencer. De skal suppleres med viden om det menneske, man står overfor, og deres reaktionsmønster under pres, siger hun.

Hun mener, at stress kalder på en kollektiv ageren, men at lederen i sidste ende har det største ansvar. 

- For lederen har ansvaret for, at de rammer, som medarbejderne skal agere indenfor, er rummelige nok, siger Annette Ørskov.  

Dialog på tværs af faggrupper

Selvom temadagen fandt sted i september, og mange af kommunens medarbejdere igen er hjemsendt, er HR-chef Karen Marie Johansen sikker på, at dialogkortene nok skal komme i anvendelse - også steder, hvor dialogkort vækker skepsis, fordi folk forventer, at man skal sidde i en rundkreds og tale om følelser.

- Kortene kan bruges af alle, også i Vej og Park. Måske man skal kalde det noget andet end dialogkort. Måske man bare skal stille spørgsmålene, siger Karen Marie Johansen.

LÆS OGSÅ: Gratis gå hjem-møder: Skru op for dialogen på arbejdspladsen

Også næstformand i hoved-MED, Grethe Madsen, ser store muligheder i dialogkortene. På temadagen afprøvede hun kortene sammen med to kolleger fra visitationen. Det var en ny oplevelse.

- Der var noget, som de kunne se, og som de kunne gøre anderledes, og der var noget, som jeg pludselig forstod bedre. Så dialogkortene kan også bruges på tværs af faggrupper til at blive klogere på hinanden, siger hun.

Kort om dialogkortene:
  • 'Dialogkort' består af en række dialogkort samt en spilleplade. Samtidig er der udviklet en guide i form af et hæfte, der trin for trin beskriver, hvordan man kan bruge dialogkortene i hverdagen. Kortene er en måde at arbejde med den viden, som Pernille Steen Pedersen præsenterer i hæftet: "Det fælles sprog" som bl.a. fortæller om, hvordan stress og skam hænger sammen. 
  • Kortene er inddelt i 4 temaer: Kollegaskab, ledelsen, anerkendelse og moralske konflikter. De understøtter den viden, som præsenteres i det første hæfte 
  • Til hvert tema er der 3 runder med 3 spørgsmål, samt en række handlingskort.
  • Handlingskortet skal hjælpe til at sætte ord på fremtidige handlinger og få nedskrevet de vigtigste indsigter.
  • Medarbejderne er inddelt i grupper. Det er relevant, at lederen også er med, dog ikke i temaet kollegaskab.
  • Ved 4 deltagere tager det ca. 1 time at spille alle kort i et tema. Det er dog også muligt at tage enkelte kort og spille i kortere tid. 
Interesserer du dig for psykisk arbejdsmiljø, organisation og udvikling?

Så tilmeld dig Viden På Tværs' nyhedsbrev. Her får du viden om nye indsatser og værktøjer, og du kan se, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 
Tilmeld dig nyhedsbrevet Organisation og Udvikling

Gratis gå hjem-møder: Et nyt perspektiv på stressforebyggelse med fokus på stærke arbejdsfællesskaber

Kom til gå hjem-møde, som Fremfærd afholder flere steder i landet med COK som medarrangør, og hør Pernille Steen Pedersen fortælle om de nye gratis forskningsbaserede værktøjer. Møderne er målrettet MED-udvalg, ledere og arbejdsmiljørepræsentanter m.fl. på tværs af fagforvaltningerne.

  • Odense: 11/1
  • København 14/1
  • Aarhus 20/1
  • Kolding 25/1
  • Ringsted 27/1


Gå til tilmelding

Værktøjskassen:

Her finder du videoer, hæfter og dialogkort, som I kan bruge i arbejdet med at forebygge stress-sygemeldinger på jeres arbejdsplads.

Værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber

Se filmen: Sådan bruger du materialerne

Se filmen: Et nyt perspektiv på stress og skam

Hør podcasten: Nyt syn på stress og skam

Om Pernille Steen Pedersen

Pernille Steen Pedersen er uddannet cand.scient.pol. og har arbejdet med sygefravær i Beskæftigelsesministeriet i 10 år og har skrevet ph.d. om stress og skam - primært med fokus på lederrollen. Hun har udgivet bogen "Slip stress ud af skammekrogen" og er pt. ansat som post.doc på CBS.

Hun har udviklet materialer og forebyggelsesværktøjer i forbindelse med forskningsprojektet 'Ledelse, kerneopgaver, arbejdsfællesskaber og stress'. Projektet er foregået som et partnerskab mellem CBS, Fremfærd og tre kommuner: København, Skanderborg og Rudersdal.

Læs mere om projektet

Vigtige begreber i Pernille Steen Pedersens forskning:

Moralske konflikter: Kernen er, at vi oplever en konflikt mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder. Det kan være, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 procent, mens vores ideal stadig er 100 procent.

Skam fremprovokerer en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne og en følelse af, at vi har gjort noget forkert eller ikke gør det godt nok. Der er fire kendetegn ved skam i arbejdslivet: Forsøg på at flygte eller skjule sig, manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelse, oplevelsen af at have gjort noget forkert, angst for at blive afsløret.

To reaktionsmønstre på skam: Pernille Steen Pedersen opererer med to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”problemløser-reaktionen” og ”relationsmester-reaktionen”. 

Ved problemløser-reaktioner er der fokus på opgaven og kvaliteten, og personen er bange for at svigte andre. Personen skammer sig over sin egen formået og manglende evne til at løse opgaven godt nok.

Ved relationsmester-reaktioner er man bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Personen føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på, hvad andre, ikke mindst lederen tænker.

Stress relaterer sig i de fleste definitioner til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet. I Pernille Steen Pedersens forskning er der fokus på følelsen af skam og moralske konflikter som en stor stressfaktor.

Anerkendelsesparadokset: Jo mere, vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den. Her er det vigtigt at rose intentionen frem for det færdige resultat og fokusere på, hvor vigtigt det er at turde fejle.

Vikarierende samvittighed: Som leder kan man hjælpe sine medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her kan man som leder tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittigheden.