Vil du gerne arbejde et sted, hvor din stemme har vægt, og hvor du bliver inddraget i forhold til løsningen af dine opgaver?

Ja, vil de fleste nok sige, og det er der god grund til. For medarbejdere, der oplever indflydelse i arbejdet, oplever psykisk velbefindende og trivsel, mens medarbejdere, der oplever lav indflydelse, har forøget risiko for fx hjertekarsygdomme, stress og depression.

Det fortæller Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med speciale i, hvordan arbejdsmiljøet påvirker os psykisk og medforfatter til rapport om betydning af indflydelse i arbejdet.

Vi ser, at medarbejdere forbinder følelsen af at have indflydelse med at føle sig anerkendt som menneske og behandlet som en værdifuld del af fællesskabet

Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, seniorforsker NFA

Manglende indflydelse skader helbredet

Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen fortæller, at forskning, som blandt andet NFA står bag, viser, at indflydelse er centralt for vores helbred.

Det bygger hun på en række undersøgelser, blandt andet en kvalitativ undersøgelse om, hvad medarbejdere forstår ved begrebet indflydelse og en spørgeskemaundersøgelse om selvvurderet stress og muligheden for at løse kerneopgaven.

- Vi kan fra forskellige undersøgelser se, at har man høje krav og lav kontrol samtidig, så kan det medføre stress. Det samme gør sig gældende, hvis der er ubalance mellem krav og ressourcer, fortæller hun.

Der er også over de seneste 50 år lavet en hel del forskning, der kigger på, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med vores helbred.

- Vi kan se, at der er en forøget risiko for hjertekarsygdomme, når der er en kombination af høje krav og lav kontrol i arbejdet, hvor indflydelse er en del af det. Dertil er der øget risiko for psykiske lidelser - især depression har vi et betydeligt antal undersøgelser for, siger hun.

Lav indflydelse øger risiko for depression

Ida Elisabeth Huitfeldt Madsens har i sin forskning kigget nærmere på, om det er de høje krav eller den manglende kontrol, der er den vigtigste komponent i sammenhængen mellem det psykosociale arbejdsmiljø og risikoen for depression.

- Vi kan se af data, at risikoen for depression især er øget ved de kombinationer af krav og kontrol, hvor man har lav kontrol. Så der er noget, der tyder på, at den her øgede risiko for depression især hænger sammen med manglende kontrol og indflydelse, siger hun.

Data stammer fra en stor metaanalyse, der blev udgivet for et par år siden og blandt andet bygger på selvrapporteret information om arbejdsmiljø og registerdata om behandling af depression.

Øget indflydelse giver trivsel

Når man kigger på forskningslitteraturen om, hvordan man kan forbedre det psykosociale arbejdsmiljø, så er indflydelse i arbejdet en af de ting, som springer i øjnene, slår forskeren fast.

- Der er stærk evidens for, at ved at øge medarbejdernes indflydelse på deres arbejdstid, kan man skabe gavnlige effekter på det psykosociale arbejdsmiljø og trivslen, fortæller hun.

Desuden viser litteraturen, at der er moderat evidens for, at de gavnlige effekter på arbejdsmiljø og trivsel også hænger sammen med at øge medarbejdernes indflydelse på arbejdets indhold og give medarbejderindflydelse på de organisatoriske processer.

Så ønsker man at forbedre det psykosocialt arbejdsmiljø, så er indflydelse en central komponent, konkluderer Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen.

Følelsen af at være robot eller menneske

I Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø NFA har man også kigget nærmere på medarbejdernes opfattelse af indflydelse og de oplevede konsekvenser af en høj eller lav grad af indflydelse.

Forskningen bygger blandt andet på et feltstudie på to arbejdspladser og taler om tre former for indflydelse:

1.  Den første form for indflydelse handler om, hvordan man løser opgaverne. Om man har indflydelse på, hvordan opgaverne bliver prioriteret, i hvilken rækkefølge de bliver løst, og hvornår man vurderer, at opgaverne er færdige.
    
2. Den anden form for indflydelse handler om det relationelle. Ikke om selv at skulle bestemme, men om hvorvidt man har mulighed for at udveksle synspunkter og viden, blive hørt og involveret i processerne på arbejdspladsen.
    
3. Den tredje form for indflydelse handler om indflydelse som en eksistentiel faktor, som relaterer til medarbejdernes selvforståelse.

De forskellige typer af indflydelse er forbundet med forskellige oplevede konsekvenser, fortæller forskeren.

- Medarbejderne oplevede, at de performede bedre, hvis de havde indflydelse - altså bedre opgaveløsning. De fortalte også, at når de havde indflydelse, så følte de sig som en del af fællesskabet, at de havde en væsentlig position og var værdige og vigtige for andre, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen og fortsætter:

- Når medarbejderne talte om situationer med lav indflydelse, så associerede de det med at være et ikke-menneske, en slags robot eller dyr. Men når de talte om høj indflydelse, så forbandt de det med at være et respekteret og anerkendt menneske med værdi.

Indflydelse giver ikke bagslag

En del af NFA's undersøgelse af indflydelse har også handlet om, hvorvidt indflydelse kan tage overhånd.

Altså kan man få for meget indflydelse, så det kammer over i for meget ansvar, som bliver skadelig for trivslen.

- Når vi kigger I spørgeskemadata, så er der ikke noget, der tyder på, at man kan få for meget indflydelse. Jo mere indflydelse man har, jo bedre er ens psykiske velbefindende også, fortæller forskeren.