lyt og lær

6 myter om ledelse af unge

Lyt med på denne podcast og find ud af, hvad der er fup og fakta i forhold til de unge generationer på arbejdsmarkedet.

Af Sine Molbæk-Steensig 07/02/2024

- Der kommer nogle generationer ud på arbejdsmarkedet nu, som stiller andre krav, har andre forventninger og som faktisk også kan bidrage med nogle andre ting. Det er et arbejdstagers marked, så de unge kan måske også tillade sig mere.

Det siger specialkonsulent og ungeekspert Mia Nyborg Jørgensen i podcasten 6 myter om ledelse af unge fra Væksthus for Ledelse.

I podcasten får hun selskab af Inge-Lise Knøfler, centervicedirektør på Hjertecenteret, Rigshospitalet og Emma Lehmann Steensen, pædagogstuderende og tidligere forperson i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Sammen reflekterer de over, hvad ledere skal være opmærksomme på, når de skal tiltrække og lede yngre medarbejdere og ser på 6 udbredte myter om unge på arbejdsmarkedet i dag.

 

Vil du vide mere om den unge generation på arbejdsmarkedet?

Udviklingsmuligheder, frie rammer, kontinuerlig feedback og et stærkt kollegialt fællesskab. Det er noget af det, de unge medarbejdere efterspørger.

Lederweb har udgivet et magasin, hvor du får seks konkrete råd om ledelse af de unge medarbejdere.
Besøg Væksthus for Ledelse