Se digitalt kick off: Få alt at vide om Seniorpartnerskabet
Hvis du ikke var med på det digitale kick off af Seniorpartnerskabet, får du chancen her. Du kan høre baggrunden for partnerskabet og møde kommuner, som skal være med.
Det er KL og Forhandlingsfællesskabet, som er gået sammen om at lancere Seniorpartnerskabet.
Du kan høre, hvordan partnerskabet kan hjælpe jeres kommune med at give flere seniorer lyst og mulighed for at blive længere på jeres arbejdspladser.
Partnerskabet er for alle landets kommuner, og der er ansøgningsfrist den 1. september.
God fornøjelse med det digitale kick off, der er optaget i KL den 22. juni 2022.
Det får I ud af at blive en del af partnerskabet
- Et sammenhængende udviklingsforløb faciliteret med ekstern bistand bestående af tre hele udviklingsdage og tre kortere digitale møder henover det næste år
- Et fornyet blik på hele processen fra drøftelse af kommunens seniorindsats i HovedMED til kulturen på arbejdspladsen, over seniorsamtalen til de nye rammer for arbejdslivet
- Inspiration, nye perspektiver og viden om seniorindsatsen
- Mulighed for at dele jeres erfaringer og hente viden fra andre kommuners arbejde med seniorindsatsen
- Både nuværende og kommende medarbejdere ser, at I arbejder aktivt med at give seniormedarbejdere lyst til og mulighed for at blive længere i arbejde, end tilfældet er i dag
- Konkrete værktøjer til jeres daglige arbejde med seniorindsatsen, som er udviklet med udgangspunkt i jeres behov og i de muligheder og udfordringer, I kender fra hverdagen
- Et udviklingsforløb som understøtter jeres processer. I er med til at skabe udviklingsdagene; vi tager udgangspunkt i det, som I har brug for, så I kan lykkes med seniorindsatsen – og vi har blik for de forskellige medarbejdergrupper og arbejdspladser, som I repræsenterer