På plejecenteret Margrethelund er der som mange andre plejecentre særlige tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er mere pres på end andre.

Mange opgaver ligger på faste tider - og har altid gjort det. Men er der opgaver, som kan flyttes til andre tidspunkter, så spidsbelastningstidspunkterne lettes?

Det var spørgsmålet til en del af medarbejdergruppen på Margrethelund, da de mødtes for at arbejde med værktøjet 'Opgaver og bemanding', som partssamarbejdet "En fremtid med fuldtid" bruger i indsatsen for at få flere kommunale medarbejdere op i tid.

Margrethelund er en af de arbejdspladser, som deltager i indsatsen i Hørsholm Kommune.

Opgaver jævnt fordelt over døgnet

Ved at sprede opgaverne mere jævnt ud over døgnet og undgå travle spidsbelastninger vil det for den enkelte medarbejder ikke føles så hårdt at gå op i tid.

En anden fordel ved at flytte på opgaver er, at der er mere at lave på tidspunkter, hvor de ekstra timer skal placeres, når medarbejdere går op i tid - det kan eventuelt være i eftermiddagstimerne, som traditionelt er lidt mere stille på plejecenteret.

Leder Carsten Ilsøe ser en række fordele, hvis flere af hans medarbejdere kunne gå op i tid.

- Vi har faktisk medarbejderne, de skal bare komme lidt hyppigere eller blive lidt længere. På den måde vil de også opleve, det de selv efterlyser, at de arbejder mere sammen med deres kolleger og ikke med vikarer, siger han.

Beskriv alle opgaver og sæt dem på en tidslinje

Øvelsen går ud på, at alle dem, der har del i opgaverne, skal skrive alle arbejdsopgaver ned på små sedler og sætte tid på opgaven. I det her tilfælde var der repræsentanter for både dag-, aften-, og nattevagt samt både social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt en sygeplejerske med i øvelsen.

Opgaverne kan også markeres som tidsspecifikke - og dermed ikke flytbare.

Når alle opgaver, som eksempelvis kaffevogn, bad, kateter, medicinuddeling osv, er noteret, skal sedlerne med opgaver op på en stor plakat, som viser hele døgnet inddelt i tidsintervaller på en time.

Når opgaverne er fordelt over døgnet, tager gruppen en diskussion af, om nogle opgaver kan rykkes til andre tidspunkter.

På Margrethelund pegede gruppen blandt andet på en række praktiske opgaver som bade, vasketøj og medicinhåndtering, der kan flyttes, og at tidsrummet mellem 14-17 ofte er lidt mere stille, hvorfor fx pårørendesamtaler kunne lægges der.

Fire ville gerne op i tid

Efter øvelsen var der fire ud af 12 medarbejdere, som med det samme gerne ville prøve at gå op i tid. En af dem er social- og sundhedsassistent Mia Berg-Svendsen, der lige nu er på 35 timer.

- Jeg vil gerne på fuldtid, men der er ikke nogen, der tidligere har spurgt til det, siger hun. Derfor er hun glad for, at Margrethelund nu er med i indsatsen for flere på fuldtid, og hun er også indstillet på at prøve at arbejde hver anden i stedet for hver tredje weekend for at få det til at lykkes, som var en af de muligheder, der blev drøftet.

Helle-Pilar Larsen er social- og sundhedshjælper på aftenvagt og arbejder 28 timer om ugen. Hun vil gerne gå en halv time op om dagen, så hendes timetal lander på 31,5 timer om ugen.

- Hvis min vagt kom til at hedde 15-23.30, så vil der være lidt mere tid til, at jeg eventuelt kunne tage et bad fra dagvagten, så deres vagt bliver lidt lettere, siger hun.