Top banner
Digital stafet i kommunerne

Stafet 1: Data kan forbedre borgernes liv, men hvor er den etiske balance?

Big data, algoritmer, kunstig intelligens. De digitale muligheder i kommunerne er mange, så hvordan skal samspillet mellem medarbejdere og algoritmer om borgernes liv være i fremtiden? Det emne har Fremfærd Borger taget op i en politisk debat.

Af Bettine Romme Andersen 09/10/2020
Fremfærd

Kommunerne har adgang til rigtig mange data om borgerne. Og de data kan bruges til at sikre en bedre kvalitet for borgeren, men data kan også bruges til eksempelvis overvågning, eller de kan videregives til store udenlandske tech-giganter.

Så hvordan sikrer kommunerne sig en ordentlig og fair balance i brugen af borgernes data, og hvordan kan data give reel værdi i borgerkontakten?

De spørgsmål var onsdag den 7. oktober omdrejningspunktet for en politisk debat, som Fremfærd Borger havde inviteret til på Teams.

Hvor ligger balancen i brugen af borgernes data?

Til at starte med skulle debatpanelet forholde sig til, hvordan kommuner kan udnytte det fulde potentiale, som data giver mulighed for, og samtidig beskytte borgernes data. Eksempelvis, hvor går grænsen i forhold til samkøring af data?

Christoffer Melson, folketingsmedlem og it-ordfører for Venstre, mener, at der er behov for samkøring af data for at kunne yde en ordentlig service, men det skal også give mening for borgeren.

- Vi skal samkøre i et vist omfang, men vi skal have større gennemsigtighed, når vi designer de forskellige it-løsninger, så borgerne ved, hvem kigger i mine data, og hvorfor gør de det? Der er også behov for at give borgerne en større rolle, hvor de kan sige nej til udveksling af data på tværs, siger han.

Det skal være transparent for borgeren

Socialdemokratiets kommunalordfører, Birgitte Vind, der selv har en kommunal baggrund, er meget enig i, at brugen af data på tværs skal være mere transparent.

- Det er vigtigt for mig at sige, at det er borgernes egne data og ikke systemets. Borgerne skal kunne sige til og fra, og brugen af data skal handle om at sætte borgerne i centrum. Og så skal vi være knivskarpe på, hvordan de data vi registrerer og taster ind, gavner borgerne, siger hun.

Næstformand i HK Kommunal og næstformand i Fremfærd Borger Mads Samsing støtter også gennemsigtighed for borgerne om deres data og peger samtidig på, at undersøgelser viser, at borgere oplever retfærdighed i forhold til det offentlige, når de bliver inddraget, og der bliver lyttet til dem.

- Jeg synes, vi skal bruge data, men vi skal bruge data reflekteret. Borgerne vil gerne have mulighed for at komme i kontakt med et menneske, der tager hensyn til deres individuelle situation, og de vil ikke bare have en automatisk algoritmebaseret afgørelse. Derfor skal kommunen fremadrettet være mere menneske end maskine, siger Mads Samsing.

Data skal ikke stigmatisere

Carl Christian Ebbesen (Dansk Folkeparti), der er næstformand for KL's udvalg for Arbejdsmarked og Borgerservice er ikke så forskrækket over mulighederne for brug af data og samkøring, men ønsker på den anden side heller ikke bare at give los.

- Der er klare fordele ved at bruge data, for vi kan hjælpe borgerne på mange måder. Men det er klart, at der er en balance, for man kan gå for langt og bruge data til eksempelvis at stigmatisere folk, siger Carl Christian Ebbesen.

Her giver han som eksempel, at data om en borgers opvækst kan bruges til at forsøge at forudsige, om han eller hun ender med at være arbejdsløs eller bo i en ghetto.

- Og det er jo en stigmatisering af folk, som ingen af os ønsker, at data skal bruges til, siger han.

Beslutningsstøtte med måde

Panelet blev også stillet over for dilemmaet om at bruge data som beslutningsstøtte. For eksempel, at en sagsbehandler via en algoritme får vist afgørelser fra andre sager, som ligner den, medarbejderne selv sidder med.

Både Christoffer Melson (V) og Birgitte Vind er positive over for at bruge data som beslutningsstøtte. De kan godt se for sig, at automatiseret data kan bruges 100 procent i visse afgørelser, som for eksempel tilladelse til en carport eller værdiansættelse af en bil, men i socialsager skal data ikke stå alene.

- Vi kommer forhåbentligt aldrig derhen, hvor vi udelukkende træffer beslutninger om ydelser og hjælp til borgere på baggrund af data fra andre sager, siger Birgitte Vind.

Gladsaxe vil med data give borgerne et bedre liv

I Gladsaxe Kommune har man en ambition om at bruge data optimalt og vil gerne gå forrest, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen. Kommunen ønsker blandt andet at bruge data til tidlig opsporing på socialområdet.

- Som kommune har vi et dobbelt etisk ansvar. Vi ved, at vi med data kan give borgerne et bedre liv, og de data vil vi gerne bringe i spil som beslutningsstøtte, for de er så stærke og kan vise mønstre, siger Bo Rasmussen.

Han understreger, at det aldrig skal blive "en maskine", der alene skal træffe en afgørelse. Men at de mønstre og den systematik, som data kan give, skal være en del af sagsførelsen. Og det kræver også nye kompetencer hos medarbejderne.

- Vi skal alle kunne forklare borgerne, hvad systematikken er, og hvad algoritmen gør. Og det er en ny kompetence, som vi øver os på, siger han.

Kan medarbejderen modsige algoritmen?

Et andet dilemma, som panelet forholdt sig til, handler om, hvad der sker, når medarbejderen ikke er enig i det forslag, maskinen kommer med.

Ifølge Birgitte Vind (S) er det meget vigtigt, at det er kerneopgaven, der styrer medarbejdernes handlinger, ellers bliver afgørelserne truffet på falske forudsætninger. Så medarbejderne skal kunne gå imod algoritmen trods budgetter, der skal holdes.

- Vi har en enorm forpligtigelse til at afsøge alle muligheder, inden vi træffer en beslutning. Vi bliver nødt til at kigge på den enkelte borgers situation hver eneste gang, siger hun.

Mads Samsing fra HK Kommunal, anser også det spørgsmål for meget centralt, for hvad er det for data, der ligger til grund? Er det overhovedet de rigtige data?

- Lad systemet tygge data igennem og systematisere det, men lad være med at få systemet til at foreslå en afgørelse. Vi skal holde fast i det faglige skøn, for det kræver sin sagsbehandler at modsige algoritmen, når man bliver målt og skal holde budgetter, siger han.

Næste digitale stafet handler om kompetencer

På næste temamøde, som afholdes den 6. november på Teams, handler det om det digitale mindset. Hvilke kompetencer er der behov for i fremtidens kommunale service?

Temamødet varer fra kl. 9-11.30.

Der vil være ekspertoplæg ved:

  • Jesper Hundebøl fra Københavns Professionshøjskole
  • Sofie Rasmussen, DTU og KomDigital
  • Ulrik Røhl, Aalborg Universitet og KOMBIT
  • Kenneth Kristensen, Reel Udvikling

 

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Debatpanelets deltagere
Digital stafet
  • Mads Samsing, næstformand HK Kommunal og Fremfærd Borger.
  • Folketingsmedlem Christoffer Melson, it-ordfører hos Venstre.
  • Folketingsmedlem Birgitte Vind, kommunalordfører hos Socialdemokratiet.
  • Carl Christian Ebbesen, næstformand KL's udvalg for Arbejdsmarked og borgerservice, valgt til Borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti.
  • Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune.
  • Gitte Lillelund Bech, ordstyrer, tidligere minister og nuværende director og partner i Advice.

I debatten indgik også et ekspertoplæg om etik ved professor på ITU og leder af Center for Digital velfærd Brit Ross Winthereik.

Om "Digital stafet i kommunerne"
Fremfærd Borger står bag tre temamøder om digitalisering i kommunerne
  • Fra oktober 2020 til februar 2021 afholder Fremfærd Borger tre temamøder om digitalisering af kerneopgaven i kommunerne.
  • De tre temamøder skal inspirere, perspektivere og give et dybere indblik i muligheder og udfordringer ved digitalisering og teknologianvendelse.
  • Møderne skal blandt andet skabe dialog om digitaliseringens frigørende muligheder i forhold til udvikling af kerneopgaven, fagligheden og relationen mellem mennesker.

Temamøde 1 En politisk debat om data og regulering.

Temamøde 2 En halvdags konference, som sætter spot på nyeste viden om kompetencer og uddannelse i en digital fremtid.

Temamøde 3 En heldags konference om, hvordan teknologianvendelse får en positiv virkning på borgernes oplevelse af kvalitet og tillid til kommunen.