
Pointer fra stafet 3 om digital inklusion
Hvordan kan kommunerne sikre digital inklusion af alle borgere, når både kommunikation, betjening og sagsbehandling bliver mere digitaliseret? Det var i fokus på sidste temadag i "Digital stafet i kommunerne".
"Digital stafet i kommunerne" består af tre temamøder om teknologi og digitalisering i kommunerne.
Den 4. februar 2021 blev den tredje temadag om digital inklusion af borgerne afholdt på Zoom.
På temadagen var der oplæg om muligheder og udfordringer i digital inklusion af:
- Anne-Sofie Thomsen fra KL
- Anna de Boer Klitgaard-Lund fra Biblioteket Frederiksberg
Og en debat mellem tre medlemmer af Fremfærd Borger:
- Pia Færch, kontorchef i Digitalisering og borgerbetjening i KL
- Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal
- Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune
Her kan du læse fire vigtige pointer fra temadagen og den efterfølgende dialog:
1) Det digitale samfund er umuligt at undgå
Vi lever i et gennemdigitaliseret samfund. Alle de processer, man som almindelig borger foretager sig dagligt, er i høj grad blevet digitaliseret, og det er derfor rigtig svært at finde en vej udenom digitale løsninger. Det betyder også, at selvom man er fritaget fra Digital Post, så er det stadig svært at klare sig uden digitale løsninger og digitale kompetencer. En stor del af de handlinger, vi gør som borgere i dag, kræver basale digitale evner, og har man ikke disse, ekskluderes man derfor i høj grad fra resten af samfundet.
2) Kommunerne skal tænke i borgernes startlinjer – ikke kun, hvor borgerne skal nå hen
De gode løsninger med digital inklusion kræver dialog med målgruppen. For at skabe den trygge rejse i et moderne og digitalt samfund, handler det i høj grad om at finde ud af, hvilket fundament man egentlig starter fra. Startlinjen for den enkelte borger eller borgergruppe skal fastlægges som det første, før man begynder at tænke på, hvor man skal nå hen. Diversiteten i målgruppen betyder, at disse startlinjer kan være vidt forskellige, og tilbud, der skal fremme digital inklusion, skal derfor tage højde for dette.
3) Digital inklusion kræver tværfaglighed og nedbrydelse af siloer
En af de største udfordringer i den digitale inklusion er siloer internt i kommunerne og mellem kommunerne og andre myndigheder. Ansvaret for god digitalisering falder ned mellem to stole, hvis alle passer deres egen biks. Mødet med systemer og institutioner, der ikke taler sammen, skaber frustration og tvivl hos borgerne. Samtidig er et af de vigtigste midler til digital inklusion, at kommunerne arbejder tværfagligt med udfordringerne. Fagpersonen, digitaliseringseksperten, juristen, antropologen, lederen og borgerne skal selv involveres. De forskellige perspektiver giver et bredere blik på både mulighederne, og på hvad der skal til, for at alle borgere får lige gode muligheder for at begå sig.
4) Medarbejdere skal mestre teknologien nok til at kunne se, hvilken teknologi der er den rette til en given udfordring
Når ”fagnørden” også mestrer teknologien, skabes der både højere kvalitet og bedre trivsel i arbejdet. En sådan teknologi-kyndig medarbejder vil også være bedre i stand til at forholde sig kritisk og differentiere mellem det humane og det digitale. Det at mestre teknologien leder hurtigt tankerne hen på højteknologi som machine learning, men det handler egentlig i høj grad om at finde de bedste teknologiske løsninger på det enkelte problem og kunne forstå fordele, ulemper og konsekvenser ved forskellige teknologiske løsninger.