Den digitale hverdag er en realitet i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne.

Men hvordan kan man forberede de studerende til fremtidens digitale behov i kommunerne? Og hvordan kan kommunerne arbejde med kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, når menneske og maskine skal gå hånd i hånd i løsningen af kerneopgaverne?

Det var i fokus fredag den 6. november på den anden ud af tre temadage i "Digital stafet i kommunerne", som Fremfærd Borger står bag.

Fagligheden skal ikke hæmmes af teknologien

Rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann indledte temadagen med et oplæg, hvor han pointerede, at de studerende skal have viden og stærke færdigheder i at udnytte de digitale potentialer.

- Det er helt afgørende, at vi formår at give vores studerende et kyndigt forhold til de digitale teknologier, de kommer til at bruge i deres arbejdsliv. For man skal forlænge sin grundfaglighed med brugen af de digitale teknologier, fagligheden skal ikke hæmmes af brugen af digitale teknologier, sagde Stefan Hermann.

Uddannelse i teknologiforståelse

De studerende på Københavns Professionshøjskole arbejder blandt andet med digitale teknologier, når de simulerer en dag på kontoret i skolens såkaldte praksishus. Her sagsbehandler de i digitale systemer, fortalte oplægsholder Jesper Hundebøl, ph.d. og lektor i arbejdssociologi og organisatorisk læring på Københavns Professionshøjskole.

- Det handler om, at de studerende helt konkret prøver at anvende teknologien og forstå den. Og teknologianvendelsen giver efterfølgende anledning til, at man i undervisningen kan drøfte teknologiforståelse i administrativ praksis. Altså at man ser kritisk og konstruktivt på egne teknologier, sagde Jesper Hundebøl.

Skolen bruger dermed praksishuset til at diskutere fordele og ulemper ved integrerede it-systemer.

- Det er jo også en del af teknologiforståelsen, at man er i stand til at se sig selv som værende en del af et større system-landskab, hvor data kommer mange steder fra, og være med til at forandre og udvikle det ved at gå i dialog med it-udviklingsafdelinger, sagde Jesper Hundebøl.

Succes med digitalt kompetenceløft

På det private arbejdsmarked er der også fokus på at løfte de digitale kompetencer. For at skabe inspiration fra det private til det kommunale fortalte Sofie Rasmussen fra KomDigital, der tilbyder videreuddannelse i digitale kompetencer under DTU, om sine erfaringer hos små- og mellemstore virksomheder.

- Når vi skal skabe et digitalt kompetenceløft i en virksomhed, er det så vigtigt, at man lærer i fællesskab, at man lærer i relevante teams på tværs af fagligheder, faggrænser og siloer i organisationen, sagde hun.

Sofie Rasmussen lagde også vægt på, at hvis læringen skal forankres i praksis, skal digitaliseringsindsatsen være skræddersyet i forhold til virksomhedens behov, og der skal være fokus på mindset og kultur - og ikke kun tech.

Så fagnørd og it-nørd skal kunne tale samme sprog.

- For at de forskellige medarbejdere og siloer kan forstå hinanden, skal de have en fælles begrebsverden og fælles undervisning, så de kan tale sammen på tværs, sagde hun.

Konsekvenser af automatiseret sagsbehandling

Den automatiserede sagsbehandling og konsekvenserne af den for ledere og medarbejdere var i fokus i tredje oplæg. Det stod ph.d. fra Aalborg Universitet Ulrik Røhl for.

Den automatiserede sagsbehandling kan indeholde forskellige grader af automatisering:

Helt simpelt, hvor teknologien samler og præsenterer data, hvor teknologien anviser beslutningsskridt uden at pege på noget specifikt, beslutningsstøtte, hvor teknologien kommer med forslag til beslutninger, og at systemet træffer beslutningen.

Ifølge Ulrik Røhl, der også er konsulent i KomBit, ligger det meste af den automatiserede sagsbehandling i dag i et midterfelt, hvor det ikke er teknologien, der har den fulde beslutningskompetence.

- Jeg tror ikke, at det i fremtiden er en lille robot, der kommer til at sidde og styre meget store dele af sagsbehandlingen. Det betyder, at det bliver helt centralt at mestre samarbejdet med teknologien både som medarbejder og leder, sagde han.

Udvidede roller og vigtige værdier

Ulrik Røhl taler om, at man som sagsbehandler skal kunne mestre at differentiere mellem det humane og det digitale og kunne fravælge det digitale. Det handler ikke om at være tech-nørd, men at man tænker det som udvidede roller af velkendte roller - også for lederne.

- Lederne skal påtage sig at have blik for teknologiens konsekvenser for den sagsbehandling, de er ansvarlige for. Og det er konsekvenser for både medarbejdere, arbejdsmiljø og borgerne, sagde Ulrik Røhl.

For at ledere og medarbejdere kan navigere i de udvidede roller, viser Ulrik Røhls forskning, at der er seks værdier, som er særligt relevante i den automatiserede sagsbehandling.

- Jeg tror, vi har været lidt teknologiforelskede og har glemt nogle af de her grundlæggende værdier, derfor er det ekstra vigtigt, at man som medarbejder og leder kan mestre sin del af værdien.

Fire dilemmaer i den digitale transformation

Som tidligere kommunaldirektør i Dragør Kommune har Kenneth Kristensen et solidt kendskab til digitaliseringsindsatser i kommunerne. Nu forsker han som ph.d. i topledelse af digital omstilling og driver rådgivningsfirmaet Reel Udvikling.

- De første ti år har digitalisering handlet om effektivisering, og jeg synes, at vi indtil videre har til gode at se de store økonomiske gevinstrealiseringer. Derfor glæder jeg mig nu over, at vi ser en tendens til, at digitalisering også bliver et redskab i den faglige understøttelse, sagde han.

Han pegede i sit oplæg på fire dilemmaer i den digitale virkelighed, som ledere og medarbejdere skal huske at tage højde for:

Hvad er formålet med digitaliseringen? Hvem driver den digitale omstilling? Hvor højt kan tempoet være? Hvordan indretter man organisationen?

Han pointerede, at det første, man skal have styr på er formålet. Er det for at spare penge, lave faglig understøttelse eller levere noget, der er mere tilpasset borgerne? Dernæst skal man tænke over, hvem skal være motoren i omstillingen?

- Vi har i mange år overladt det til it-fagfolk, at drive processen, men det er det alt for vigtigt til. Derfor skal vi have rykket nogle balancer, så stadigt flere medarbejdere kommer på banen, og faglighederne bøjer sig mod hinanden, siger han.

Digitaliseringsprocesser tager tid

Kenneth Kristensen pointerede også, at det tager tid at implementere en digital transformation. Og det skyldes ifølge ham helt legitime årsager som jura, etik, processer, kompetencer, datakvalitet og kultur.

- Det er vigtigt, at vi ikke forhaster os, men lader processen tage tid og får alle medarbejdere med på vognen. Det giver jo først værdi for borgeren, når eksempelvis hele jobcenteret bruger den ny digitale løsning.

Kenneth Kristensen kom også med nogle anbefalinger til, hvordan man kan gå i gang med en digital transformation.

- Det helt centrale er at starte med at lytte og prøve at få brugerne med om bord og inddrage medarbejderne i, hvad behovet er. Dernæst skal ledelsen sætte en retning, give plads til leg og legitimere, at der må laves fejl undervejs.

Pointer fra temadagen

Temadagen blev afrundet ved, at to medlemmer af Fremfærd Borger, Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, og Pia Færch, kontorchef for Digitalisering og teknologi i KL, opsummerede pointerne.

Sara Vergo hæftede sig særligt ved, at oplæggene lagde vægt på vigtigheden af, at få medarbejderne med på råd, at fagligheden skal på banen, at borgernes perspektiv og behov tænkes ind, og at man ikke nødvendigvis sparer penge på digitalisering.

Hun pegede også på, at alle - ledere som medarbejdere - skal blive bedre til at efterspørge digitale løsninger og være med i udviklingen af dem.

Pia Færch fra KL's digitalisering og teknologikontor noterede sig, at der nok har været en blind teknologiforelskelse, som har fokuseret for meget på effektiviseringer, og at løsninger er blevet taget for hurtigt i brug.

Hun hæftede sig ved, at den digitale transformation stiller krav til, at alle gør sig umage, at den enkeltes faglighed skal forlænges med digitale kompetencer, og at fag-nørd og it-nørd skal tale sammen og lære af hinanden. Hun fremhævede desuden de seks værdier fra Ulrik Røhl, som kan bruges som ledestjerner for fagligheden og forlængelsen ind i den digitale verden.

Til sidste pegede hun på pointen om, at de fagprofessionelle skal kende teknologiens konsekvenser, så opgaverne kan løses med et menneskeligt ansigt og ud fra et borgerfokus, så det ikke bliver automatiserede beslutninger, der vader hen over folk.