Jobcenter Viborg

Skru op for beskæftigelses­fagligheden: I Viborg møder borgeren kun én medarbejder

På jobcenteret i Viborg har man skruet målrettet op for beskæftigelsesfagligheden. Nu kan de fleste medarbejdere både tage rollen som mentor, coach, virksomhedskonsulent og myndighedsperson. Det får flere borgere i job og giver medarbejderne en faglig vitaminindsprøjtning.

Af Signe Tonsberg 13/01/2020
Dansk Socialrådgiverforening,
HK,
KL

Når en borger i Viborg kommer i kontakt med jobcenteret, skal hun som hovedregel kun forholde sig til en enkelt medarbejder gennem sit forløb.

Viborg Kommune har været frikommune siden 2012 og har derfor kunnet tage forskud på de muligheder, som alle kommuner nu får med den nye Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

På arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune har man derfor de sidste fire år arbejdet målrettet med at omlægge beskæftigelsesindsatsen og udvikle beskæftigelsesfagligheden.

Medarbejderne er bredt specialiserede generalister

I dag er det sådan, at langt de fleste medarbejdere både kan løse myndighedsopgaver, have virksomhedskontakt, holde motiverende samtaler etc. De kalder det bredt specialiserede generalister.

- Vi har udvidet det praksisfaglige råderum for den enkelte medarbejder, fortæller arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Charlotte Burvil.

Sofie Steensgaard, som er afdelingsleder for afdelingen Job- og Helhedsindsats i Jobcenter Viborg forklarer:

- Hvor vi før havde to-tre medarbejdere om en borger, bestræber vi os på kun at være én. Medarbejderne har fået kompetencerne til både at agere myndighedsperson, mentor, coach og holde motiverende samtaler.

Ny faglighed ligger lige til højrebenet

Charlotte Vibjerg er en af de beskæftigelsesfaglige medarbejdere, der har udvidet sit faglige klaviatur. Hun har tidligere haft flest myndighedsopgaver, men i dag arbejder hun langt mere coachende og virksomhedsrettet. Hun greb den nye faglige bold fra begyndelsen, fordi der blev fulgt op med den fornødne kompetenceudvikling.

- Jeg har hele tiden syntes, at den måde at bygge beskæftigelsesfagligheden op på ligger til højrebenet, fordi den tager udgangspunkt i borgerens behov. Og borgerens behov er, at én medarbejder kan guide hele vejen. For mig har det været meningsfyldt og gjort, at jeg også har kunnet få min egen socialfaglighed i spil på en ny måde - og være kreativ, fortæller Charlotte Vibjerg, der er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på beskæftigelsesområdet de seneste 20 år.

Som led i omlægningen har der været en omfattende intern kompetenceudvikling, hvor medarbejderne har kunnet melde sig til opkvalificering i de felter, hvor de var usikre – og det har været alt fra introduktion til mentorrollen og ideer til virksomhedskontakt til lovgivningsstof.

- Det er naturligt, at folk har forskelligt indløb til nye opgaver. Nogle havde brug for mere hjælp end andre til at stå solidt i den nye beskæftigelsesfaglighed, og det har der været plads til, understreger Sofie Steensgaard.

Beskæftigelsesfaglighed er noget at være stolt af

Arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Charlotte Burvil forklarer, at en del af indsatsen har været at højne og italesætte beskæftigelsesfagligheden som noget særligt:

- Vi står på et professionelt fundament af faglig viden – ligesom andre faggrupper fx læger, advokater og psykologer, forklarer Charlotte Burvil, der også har arbejdet målrettet på helt at afskaffe sagsbehandlerbegrebet.

- Vi behandler borgere og ikke sager i min butik. Derfor har vi afskaffet sagsbehandlerbegrebet. Her handler det om relationen til borgeren og derigennem at hjælpe med at finde løsninger, som også giver mening for dem, forklarer hun.

I Viborg smelter fagprofilerne sammen

Både arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, afdelingsleder Sofie Steensgaard og beskæftigelsesfaglig medarbejder Charlotte Vibjerg nikker genkendende til kompetencerne i de fagprofiler på beskæftigelsesområdet, som Fremfærd Borger, HK Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og KL i fællesskab står bag.

Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil siger:

- Ideen med fagprofilerne passer godt ind i vores tanke om den beskæftigelsesfaglige medarbejder som en person, der skal kunne noget mere end bare at være en sagsbehandler. Fagprofiler er en fortælling om, at medarbejderen i jobcenteret ikke kan nøjes med bare at være en myndighedssagsbehandler. Der er brug for andre kompetencer, siger hun.

Beskæftigelsesfaglig medarbejder Charlotte Vibjerg supplerer:

- Som medarbejdere har vi rod i en af fagprofilerne alle sammen, men efterhånden har vi udviklet os til at kunne rumme mere eller mindre det hele. Hos os er profilerne i højere grad integreret i samme fagperson, fordi vi er gået fra en specialiseringstankegang til at være generalister.

Læs også: Fagprofiler er et godt redskab til at få en åben dialog om faglighed

Vi har valgt færre specialister 

På jobcenteret er der nu grundlæggende tre medarbejderprofiler:

1. Beskæftigelsesfaglige medarbejdere.

2. Jobkonsulenter, som fx arbejder målrettet med at skabe jobåbninger og virksomhedspraktikker.

3. Jobindsatsmedarbejdere, som blandt andet arbejder med opkvalificerende forløb.

- Men vi har reduceret væsentligt i antallet af specialister, så størstedelen af vores medarbejdere er beskæftigelsesfaglige medarbejdere. Vi har valgt, at der som udgangspunkt er én faglighed i vores organisation, siger afdelingsleder Sofie Steensgaard.

Medarbejdere og virkeligheden virker

På Jobcenter Viborg har man to mantraer i beskæftigelsesindsatsen: Medarbejderne virker og virkeligheden virker.

- Vi kan se, at det har en stor effekt at have dygtigere medarbejdere, der spænder over flere forskellige professionelle fagligheder. Og så prioriterer vi, at borgerne kommer ud i virkeligheden fx i praktik og bliver en del af en arbejdsplads, ligesom vi vægter brobygning på uddannelser højere end interne tilbud, forklarer afdelingsleder Sofie Steensgaard.

Jobcenterets indsats kan måles på, hvor mange borgere der er på midlertidig og permanent offentlig forsørgelse. Og tallene er lovende: Der er færre unge på offentlig forsørgelse, ligesom antallet af sygemeldte falder.

- Vi får færre og færre borgere, der er sygemeldte i længere tid. Vi kan ikke undgå at folk bliver sygemeldte, men vi kan støtte dem og virksomhederne til at finde løsninger, forklarer hun.

Mindre koordinering når man løber med bolden selv

En af fordelene ved den nye måde at gøre tingene på er, at der skal bruges mindre tid på koordinering.

- Før brugte vi uanede mængder af tid på at koordinere. Så skulle man stikke hovederne sammen med en jobkonsulent, og så skulle man lige høre en myndighedsperson. Det gør man i langt mindre grad, når man selv løber med bolden, forklarer beskæftigelsesfaglig medarbejder Charlotte Vibjerg, der også får mange positive tilbagemeldinger fra borgerne.

- Borgerne føler sig ikke som et nummer i rækken, når vi gør det på denne her måde. De har tillid til, at man som medarbejder er inde i tingene og deres situation. Man bliver simpelthen anerkendt som en fornuftig samarbejdspartner, siger Charlotte Vibjerg.

Fra ret og pligt til borgerens visioner

Den nye måde at arbejde på har givet Charlotte Vibjerg en større faglig frihed til at tilrettelægge individuelle løsninger for borgerne.

- Det har betydet rigtig meget, at vi kunne gå fra at tænke kvantitet til kvalitet. Det styrker arbejdsglæden og følelsen af meningsfuldhed. Før havde vi ofte et myndighedsafsæt, nu arbejder vi meget mere facilliterende, coachende og motiverende og har mere fokus på den professionelle relation til borgerne. Når vi kommer med et åbent mindset og sætter barren højt, så motiverer vi også borgeren til at se løsninger – og det betyder meget for at nå i mål, forklarer hun.

Kernen er inddragelse, så borgeren selv får ejerskab til planerne.

- Vi er gået fra at stille krav og snakke ret og pligt til at tage udgangspunkt i, hvad for nogle visioner borgeren egentlig har, og hvordan man kan motivere borgeren til at træde skridtene hen mod at blive selvforsørgende, forklarer Charlotte Vibjerg.

Det handler blandt andet om at skrue op for lydhørhed og empati. For det er forskelligt, hvad der virker fra person til person.

- Vi skal høre borgerens historie – både deres sygehistorie og historien om deres arbejdsliv. For der er typisk nogle tråde, der går igen. Og på den måde kan man spore sig ind på, hvad der virker for den enkelte, siger hun.

Motiverende at folde de faglige vinger ud

Charlotte Vibjerg og mange af hendes kolleger har oplevet, at motivationen er steget.

Men enkelte medarbejdere har ikke kunnet se sig selv i den nye rolle som bredt specialiserede generalister, fortæller arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil.

- De få, som har ønsket at være mere stringente myndighedssagsbehandlere, har besluttet sig for, at de ville noget andet arbejdsmæssigt. Men langt de fleste oplever, at det at få mere forpligtende relationer til borgerne giver mening – både for borgerne og for medarbejderen, siger Charlotte Burvil.

Afdelingsleder Sofie Steensgaard supplerer:

- Omlægningen har skabt langt mere motivation end modstand i organisationen. Mange medarbejdere ser mere mening i deres arbejde, fordi vi er gået væk fra at sætte tingene op i kasser og systemer og i stedet tænker bredt og tilrettelægger en indsats, der er relevant for den enkelte borger.

Den oplevelse har Charlotte Vibjerg også haft:

- Jeg er glad for at arbejde på beskæftigelsesområdet, men det er vigtigt for mig, at jeg kan udvikle mig og få faglige udfordringer i mit job. Derfor har det været lidt af en vitaminindsprøjtning at få min faglighed i spil på en ny måde.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst

Fra venstre er det arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, afdelingsleder Sofie Steensgaard og beskæftigelsesfaglig medarbejder Charlotte Vibjerg.

Styrket strategisk blik på faglighed

•    Beskæftigelsesområdet oplever konstant nye reformer og krav, og beskæftigelsesfagligheden ændrer sig. Derfor er der brug for, at jobcentrene skærper deres strategiske blik på faglighed og kompetenceudvikling.
•    Det var udgangspunktet for, at KL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening i 2017 i fællesskab lancerede en serie fagprofiler på beskæftigelsesområdet. Nu er fagprofilerne blevet relanceret.
•    De fire fagprofiler er blandt andet tænkt som afsæt for jobcentrenes arbejde med strategisk kompetenceudvikling.
•    Fagprofilerne er en af frugterne af projektet ’Nye fagligheder på beskæftigelsesområdet’, som var sat i gang af Fremfærd Borger.

Basiskompetencer og de faglige profiler

Basiskompetencerne er grundlaget for den fælles faglighed. Det er kompetencer, der tager udgangspunkt i kerneopgaven.

Virksomhedsprofilen sætter fokus på virksomhedernes behov og er bindeled mellem virksomheder og jobcenter, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.

Kompetencematchprofilen løfter borgernes kompetencer, så de bedre matcher arbejdsmarkedets behov.

Udviklingsprofilen opsamler ny og eksisterende viden, der løfter praksis ud fra evidens og dokumentation.

Helhedsprofilen sikrer sammenhængende indsatser for borgerne på tværs af organisatoriske skel.

Læs mere om profilerne, og hvordan I bruger dem her

Friere hænder kan hjælpe borgere tilbage i beskæftigelse
Jobcenter Viborg
  • I 2012 blev Viborg frikommune og derfor har kommunen fået lov at afprøve nogle af de tiltag på beskæftigelsesområdet, som andre kommuner ruller ud med Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra januar 2020.

- Vi har haft langt færre proceskrav. Derfor har både ledelse og medarbejdere haft friere hænder til at lykkes med vores kerneopgave. Vi har haft fokus på at lave resultater – altså at få borgere tilbage i beskæftigelse og at sikre, at virksomhederne har den arbejdskraft de har brug for, siger afdelingsleder Sofie Steensgaard.

  • Man har fx ikke været bundet op af krav om et bestemt antal samtaler med alle borgere. Så medarbejderne har kunnet skræddersy løsninger til den enkelte.

- De har haft mulighed for at tilrettelægge indsatsen og lave individuelle forløb for hver enkelt borger – noget af det som alle kommuner nu får mulighed for med den nye lov om aktiv beskæftigelse, forklarer Sofie Steensgaard.