Hvilke kompetencer er i spil, når medarbejderne skal yde individuel sagsbehandling af den ledige borger? Hvad skal medarbejderen kunne, når de både skal arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og virksomhedsrettet? Og hvordan får lederne et samlet overblik over, hvilke kompetencer der er brug for at udvikle netop hos dem, mens medarbejderne får mulighed for at udvikle egne kompetencer?

Det er nogle af de spørgsmål, der er i spil i projektet ’Nye fagligheder på beskæftigelsesområdet’ under Fremfærd Borger. Projektet er ledet af KL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening, og baggrunden er adskillige reformer på beskæftigelsesområdet, som hver gang stiller nye krav til medarbejdere og ledere, der arbejder på et særdeles komplekst område med mange målgrupper og behov hos den enkelte borger.

- De forskellige reformer har haft fokus på forskellige ting og har krævet forskellige kompetencer af medarbejder og ledere, uden at der alle steder har fulgt et samlet overblik med, siger Kristine Wiberg Plougsgaard, som er projektleder fra KL.

Hvad findes? Hvad er behovene?

Det samlede overblik og muligheden for at arbejde strategisk med kompetenceudvikling i det enkelte jobcenter er noget, som de tre organisationer i projektledelsen håber at kunne bidrage til.

De sidste par måneder er gået med at få et overblik over, hvad medarbejdere og ledere oplever, når de skal efter- og videreuddannes, og hvad de oplever at have brug for.

En række kommuners jobcentre er blevet inddraget, de nuværende uddannelsesmuligheder er blevet kortlagt, ligesom en række forskere er blevet konsulteret. Vidensopsamlingen er lige nu ved at blive omdannet til en række kompetenceprofiler for jobcentermedarbejdere, som både medarbejdere og ledere kan bruge til at analysere det samlede kompetenceudviklingsbehov eller behovet hos den enkelte medarbejder. Målet er, at projektet kan opstille en række anbefalinger til jobcentre og til uddannelsessteder.

- Der foregår jo masser af uddannelse eller oplæring. Hver gang der har været en reform, så har der typisk været temadage eller kurser, som medarbejderen er kommet på, men de har haft svært ved at se, hvordan de kan bruge det i hverdagen, og der er ikke blevet tænkt tanken om, hvordan vi hæver grundfagligheden, siger Lars Brandstrup, der er projektleder for HK Kommunal og forsætter:

- Er der nogle basiskompetencer, man skal have, og er der så nogle specialiseringer, man måske kan have to eller fire af i varierende grad? Der er aldrig nogen, der har sat sig ned og fundet ud af, hvad en basiskompetence er, når man arbejder inden for beskæftigelsesområdet.

Han fremhæver, at en udfordring og et paradoks i højere grad er, at der både er krav om, at medarbejderne skal være mere specialiserede samtidig med, at der er krav om, at hver enkelt medarbejder skal kunne flere ting.

LÆS OGSÅ: Rapport undersøger nye tiltag på beskæftigelsesområdet

Arbejde på tværs af forvaltninger kræver nye kompetencer

Det er Mette Laurberg Jensen, projektleder i Dansk Socialrådgiverforening enig i.

- Med kontanthjælpsreformen blev der lagt op til mere tværfagligt samarbejde. Man skulle kunne arbejde på tværs af forvaltninger – især når det gælder borgere, der har problemer ud over ledigheden, men også når det gælder de borgere, som har været ledige i rigtig mange år. Det stiller nogle andre krav til kompetencer, end der var dengang, hvor man ikke skulle tale om andet end beskæftigelse i jobcenteret, siger hun.

En udfordring, som projektlederne har erfaret, at medarbejdere og ledere har, er at sammentænke det teoretiske og det praktiske i efter- og videreuddannelser. Medarbejderen oplever, at teorien netop er meget teoretisk, og at det er svært at bringe den nye viden med sig hjem og bruge den i praksis.

- Den direkte overførbarhed til hverdagen kan være rigtig svært at se, siger Kristine Wiberg Plougsgaard.

I projektledernes optik er det vigtigt, at medarbejdere med de rigtige kompetencer sidder og varetager det job, som matcher vedkommendes kompetencer, og det vil projektets kompetenceprofiler også kunne bidrage til.

- Vi vil jo gerne have, at alle medarbejdere er dygtige til det de laver, men for den enkelte medarbejder er det her jo også interessant. Hvad kan netop hun, og hvordan kan hun udvikle sig i netop det her arbejde?, siger Mette Laurberg Jensen.