Rudersdal

Dialogkort baseret på forskning giver bedre kollegaskab og trivsel i hjemmeplejen

Ledere og medarbejdere i hjemmeplejen i Rudersdal Kommune har afprøvet et nyt forskningsbaseret dialogværktøj. Målet er at skabe en kultur, hvor medarbejdere og ledere passer på sig selv og hinanden.

Af Irene Aya Schou 23/08/2019
Fremfærd

'Du oplever et stort arbejdspres og er frustreret over, at du skal gå på kompromis med din faglighed. Hvordan kan dine kollegaer bedst støtte?´

Sådan lyder ét af spørgsmålene i de dialogkort, som medarbejderne i hjemmeplejen i Rudersdals Kommune har arbejdet med på et personalemøde.  

Dialogkortene er blevet til på baggrund af interviews med ledere og medarbejdere i tre kommuner som led i et større forskningsprojekt, der har fokus på at bidrage med ny viden og værktøjer til indsatser, der kan forebygge stressrelaterede sygemeldinger. 

Mange blev overrasket over, at de ikke kendte deres kolleger bedre

AMR Lene Gellert

Dialogkort giver ny viden om kolleger

Kortene er ordnet i fire forskellige temaer: ledelse, anerkendelse, moralske konflikter og kollegaskab og indeholder spørgsmål, dilemmaer, citater og viden, som gruppens deltagere på skift forholder sig til.

I flere distrikter i hjemmeplejen i Rudersdal har de brugt dialogkortene til at blive klogere på, hvordan de kan skabe bedre kollegaskab og hjælpe hinanden i pressede situationer. Medarbejderne var begejstrede, forklarer distriktsleder i hjemmeplejen, Maria Friis Wivel. 

- Den feedback, der kom, var bare så god. Mange lærte noget nyt om deres kolleger. Det kunne være omkring anerkendelse, hvor nogle tilkendegav, at de først kunne modtage ros fra andre, hvis det handlede om en specifik opgave, hvor andre gerne ville have små tilkendegivelser i hverdagen som: 'Du er bare så rar at være sammen med', siger hun.

Den åbne dialog gav en masse aha-oplevelser og en løftet stemning, supplerer Lene Gellert, der er social- og sundhedshjælper og arbejdsmiljørepræsentant.

- Mange blev overrasket over, at de ikke kendte deres kolleger bedre, end de rent faktisk gjorde, selvom de har været der i mange år. Men det er nogle andre ting, man snakker om over frokosten, som er det eneste tidspunkt, vi mødes ud over det faste onsdagsmøde, siger hun.

Spørgsmål skal være anerkendende

Bag dialogkortene står Pernille Steen Pedersen, der er ph.d. og ansat som post.doc på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hun har gennem en årrække undersøgt, hvad der går forud for stressrelaterede sygemeldinger og fundet, at skamfølelse og moralske konflikter spiller én fremtrædende rolle i forhold til stressrelateret sygefravær.

Ifølge hende kan vi bedst hjælpe en presset kollega eller medarbejder, hvis vi 'kommer bag' stressreaktionen og ser, hvilket menneske der gemmer sig her, og forstår deres reaktionsmønstre. Kortene skal opkvalificere vores blik for hinanden og vise, at mennesker oplever forskelligt. Noget, der opleves som en hjælp og en anerkendelse for én, kan opleves som en krænkelse for en anden, forklarer hun. 

- Dialogkortene skal gøre, at ledere og medarbejdere bliver opmærksomme på, hvordan de stiller spørgsmål, der virker anerkendende og ikke krænkende. For er der noget, der er vigtigt i den stressforebyggende indsats, er det at højne medarbejderens selvrespekt, så de selv tør bede om det, de har behov for, siger Pernille Steen Pedersen.

Kontrol eller hjælp?

- Nogle medarbejdere oplever det som en stressfaktor, når en kollega ringer og siger: 'Jeg kan se, du har mange besøg tilbage i eftermiddag. Skal jeg ikke hjælpe dig?´ Det opleves som en kontrol af, at de ikke har nået deres arbejde og måske er kommet bagud, mens andre bliver glade og tænker: 'Fedt, lad os løfte i flok, så kan vi alle gå tidligere hjem. På den måde er vi forskellige og opfatter spørgsmål meget forskelligt.

Distriktsleder Maria Friis Wivel

Teksttunge materialer dur ikke

Dialogkortene er blot ét af flere forebyggelsesværktøjer, der i begyndelsen af næste år vil blive præsenteret som afslutning på projekt "Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress", der foregår som et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, Skanderborg, Rudersdal og København.

Pernille Steen Pedersen er undervejs i projektet blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at have en bred værktøjskasse for at ramme flere forskellige faggrupper.

Erfaringen er, at bøger og teksttunge materialer ikke er vejen frem i eksempelvis hjemmeplejen, hvor tiden er knap, og nogle har udfordringer med ordblindhed og læsevanskeligheder. Her er det bedre med videospots og dialogkort.

Det vækker genklang i hjemmeplejen i Rudersdal Kommune, hvor nogle medarbejdere undervejs i projektet fik udleveret manualer, der bl.a. beskriver de centrale begreber i Pernille Steen Pedersens forskning

- Mine medarbejdere er ikke vant til at tilegne sig viden på det niveau. Det gjorde, at nogle gik kold på det helt fra start. Vi skulle også skrive dagbog, hvilket var skræmmende for nogle, siger distriktsleder Maria Friis Wivel.

Dialogkort bygger på interview

Som konsekvens af den erfaring tog Pernille Steen Pedersen i stedet ud og interviewede ledere og medarbejdere i hjemmeplejen.

- Det gav et fantastisk afkast. Medarbejderne mødte Pernille og hørte hende selv forklare om begreberne. Samtidig blev den byrde taget fra dem, at de skulle skrive og læse i det omfang, som projektet lagde op til, siger Maria Friis Wivel.

Flere af medarbejderne i hjemmeplejen foreslog under interviewene, at Pernille Steen Pedersen udviklede et spil, der kunne bruges som udgangspunkt for dialoger. Pernille Steen Pedersen kom tilbage med et udkast til dialogkort, der er blevet afprøvet i små grupper og tilpasset af flere omgange. 

Dialogkortene er lavet, så alle kan bruge dem - også uden på forhånd at kende til Pernille Steens Pedersens forskning. 

- Kortene giver et godt afsæt for en dialog om svære emner. Jeg har inkorporeret forskningsbaseret viden i kortene bl.a. omkring reaktionsmønstre på stress, men uden at bruge begreber som stress og skam. Det har også været vigtigt for mig gennem spørgsmål og citater at flytte fokus fra personer til relationer, siger Pernille Steen Pedersen.

Multikulturelle arbejdspladser stiller krav om præcist sprog

Dialogkortene er stadig i en udviklingsfase, for det er afgørende, at spørgsmål, citater og dilemmaer rammer så præcist som muligt og ikke kan misforstås, ikke mindst når de skal bruges på multikulturelle arbejdspladser som fx hjemmeplejen i Rudersdal, hvor der tales ni forskellige sprog.

Alligevel mener social- og sundhedshjælper Lene Gellert, at kortene nu er ved at finde en form, hvor de er anvendelige i alle brancher. 

- Kortene kan bruges i en hvilken som helst arbejdsgruppe. Man behøver ikke en lang introduktion eller stor baggrundsviden, siger hun. 

Menneskelig forståelse som eneste forkundskab

For distriktsleder Maria Friis Wivel er det tydeligt at mærke, at medarbejderne er stolte af at have bidraget til et forskningsprojekt om stress. Hun håber at få mulighed for at bruge kortene i det daglige arbejde - både på personalemøder og i fx MUS-samtaler. 

- Det at få sat ord på og italesat vigtigheden af, at vi er forskellige, gør, at vi kan kommunikere mere åbent. Den vigtigste forudsætning for at spille spillet er menneskelige kompetencer, ikke om man kender den forskningsmæssige baggrund, siger hun.

I medarbejdergruppen er håbet, at der på et tidspunkt kan afsættes en hel temadag til dialogkortene.

-  Men mindre kan også gøre det. Men kan godt tage enkelte kort ud og bruge 15-20 minutter på et personalemøde, siger Lene Gellert, der tror, at værktøjer som dialogkort kan være med til at forebygge stress-sygemeldinger, fordi man kender sine kolleger bedre.

For Marie Friis Wivel er dialogkortene ikke kun et stress-værktøj men et redskab til at arbejde bredt med arbejdsmiljø, ledelse, samarbejde og kommunikation. Ligesom på andre arbejdspladser er stresssygemeldinger ikke et ukendt begreb i hjemmeplejen i Rudersdal, selvom sygefraværet det seneste år er reduceret betydeligt takket være en bred indsats.

- Jo mere vi arbejder som et fælles team, der hjælper hinanden, jo bedre vi kender hinanden og er gode ved hinanden, jo mere energi og overskud har vi til at være gode ved borgerne, siger hun.

Eksempler på dialogkort:

 

Interesserer du dig for psykisk arbejdsmiljø og personalepolitiske emner?

Så tilmeld dig Viden På Tværs' personalepolitiske nyhedsbrev. Her får du viden om nye indsatser og værktøjer, og du kan se, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 
Tilmeld dig det personalepolitiske nyhedsbrev

Billedtekst:

Arbejdsmiljørepræsentant Lene Gellert (tv) spiller dialogkort med distriktsleder Marie Friis Wivel.

Kort om stressprojektet:

Målet med projektet "Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress" er at udvikle og afprøve nye kommunikations- og læringsværktøjer, der kan forebygge stressrelateret sygefravær og skabe større handlekompetencer ift. stress med baggrund i forsker Pernille Steen Pedersens ph.d. om skam og moralske konflikter som én årsag til stressrelateret sygefravær.

Projektet kører frem til 2020 og foregår som et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, Skanderborg, Rudersdal og København.

Læs mere om stressprojektet.

Om Pernille Steen Pedersen

Pernille Steen Pedersen har arbejdet med sygefravær i Beskæftigelsesministeriet i 10 år og har skrevet ph.d. om stress og skam - primært med fokus på lederrollen. Hun har udgivet bogen "Slip stress ud af skammekrogen" og er pt. ansat som post.doc på CBS.

Kort om dialogkortene:
  • Kortene er inddelt i 4 temaer: Kollegaskab, ledelsen, anerkendelse og moralske konflikter. 
  • Til hvert tema er der 3 runder med 3 spørgsmål, samt en række handlingskort. De tre runder er: ”A eller B-runden”, "Citat-runden" og ”Den åbne runde”.
  • Handlingskortet skal hjælpe til at sætte ord på fremtidige handlinger og få nedskrevet de vigtigste indsigter.
  • Medarbejderne er inddelt i grupper. Det er relevant, at lederen også er med, dog ikke i temaet kollegaskab.
  • Ved 4 deltagere tager det ca. 1 time at spille alle kort i et tema. Det er dog også muligt at tage enkelte kort og spille i kortere tid. 
  • Mindst 20 arbejdspladser, fordelt på forskellige brancher lige fra teknik og miljø til skoleområdet og ældreområdet, vil afprøve kortene. 
  • Dialogkortene ventes færdige i begyndelsen af 2020. Til den tid vil de være tilgængelige til download på vpt.dk.
Dialog afdækker moralske konflikter
dialogkort

Lene Gellert og Maria Friis Wivel har oplevet, hvordan dialog kan afbøde misforståelser og potentielt stressede situationer. Lene Gellert har funktion af vagtplanlægger, hvilket godt kan være svært specielt i ferieperioder og uger, hvor der mangler hænder. Hun ved, det er dyrt med vikarer og har svært ved at bede om det, der er behov for. 

For at berolige Lene siger Maria Friis Wivel: 'Det går nok. Det har jeg styr på.' 

- Jeg kan mærke på Lene, at det ikke var det rigtige svar, og jeg spørger, om det vil hjælpe hende, hvis jeg fortæller hende, hvad jeg har afsat i økonomien til vikarer, og vi sammen regner ud, hvad det vil koste med det antal vikarer, hun siger, vi har brug for, siger Maria Friis Wivel.

De to sætter sig ned, Lene Gellert får lommeregneren og ser sort på hvidt, hvad det vil koste og hvor mange penge, der er sat af i budgettet, og hun siger: 'Nu er jeg helt rolig.'

- Jeg tager for meget ansvar i situationen, men jeg har selv været selvstændig, så jeg ved, hvor meget økonomi betyder. Efter dialogen gik jeg hjem med ro i maven, siger Lene Gellert.

Eksemplet viser det, Pernille Steen Pedersen kalder en moralsk konflikt, hvor der er en uoverensstemmelse mellem, hvordan vi gerne vil gøre tingene, og hvad vi føler, at vi har mulighed for at gøre. Ifølge Pernille Steen Pedersen er moralske konflikter den største stress-faktor overhovedet:

- Moralske konflikter dukker op i alle de stressrelaterede sygemeldinger, jeg har kendskab til. Det er oplevelsen af ikke at kunne stå inde for det, man leverer, også selv om ens arbejdsplads er tilfreds, siger Pernille Steen Pedersen. 

 

Citat fra daginstitutionsleder

Dialogkortene kan noget særligt, fordi det ikke handler om: 'Er du stresset?' Og 'hvem skal tage opgaver fra dig?', men i stedet: ”Hvad er egentlig en hjælp for dig? Og hvordan kan du hjælpe dig selv også? 

Sagt til forsker Pernille Steen Pedersen
Citat fra fysioterapeut, ansat på et kommunalt genoptræningscenter

Det er en kæmpe hjælp til at få sat ord og begreber på noget af det, man ikke får tænkt over, at man har behov for. Det er ikke kun anerkendelsen, det er også kollegaskab og konflikthåndtering, for jeg har ikke tænkt over, hvordan jeg løser konflikter, og hvad jeg har behov for i en konflikthåndtering

Sagt til forsker Pernille Steen Pedersen
Citat fra pædagog i klub

Det er virkelig noget, man kan bruge. Det giver nogle refleksioner, når man sidder og snakker om det. Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at man kan tage en enkelt runde. Det behøver ikke at vare en time eller 40 minutter. Det kan bare tage et kvarter

Sagt til Pernille Steen Pedersen