Fagprofiler er et godt redskab, mener man i Gladsaxe

Fagprofiler er et godt redskab til at få en åben dialog om faglighed

Hvad er det særlige, vi kan hos os? Det kan fagprofilerne hjælpe ledere og medarbejdere på beskæftigelsesområdet til at blive endnu skarpere på. Tag med til Gladsaxe, som zoomer ind på beskæftigelsesfagligheden med inspiration i fagprofilerne.

Af Signe Tonsberg 23/09/2019
Fremfærd

Fagprofiler på beskæftigelsesområdet skal hjælpe jobcentrene med at skærpe deres blik på faglighed og kompetenceudvikling.

Gladsaxe Kommune er et af de steder, hvor man allerede har ladet sig inspirere af de fagprofiler, som Fremfærd Borger, HK, Dansk Socialrådgiverforening og KL i fællesskab har lanceret.

Der er nemlig brug for at tydeliggøre beskæftigelsesfagligheden, mener Lise Gandløse Vestergaard, der er leder af Gladsaxe Kommunes Job & Indsats, hvor cirka 60 medarbejdere hjælper en bred gruppe af ledige borgere med at komme i job.

- Jeg har savnet et redskab til at bane vej for vores snakke om faglighed, og om hvordan vi i endnu højere grad kan sætte den i spil. Jeg synes, fagprofilerne er et relevant værktøj til at kortlægge, hvad medarbejderne er optagede af og forstå de dilemmaer, der hele tiden er på spil i vores arbejde, siger hun.

Fagprofiler er et godt udgangspunkt for MUS-samtaler

Jobcentermedarbejdere har en lang række faglige baggrunde – fra socialrådgivere over kontoruddannede til akademikere. Samtidig spænder jobfunktionerne fra tæt virksomhedskontakt over samtaler med stærkt udfordrede borgere i ressourceforløb til beregning af ydelser. Derfor er der god grund til at være skarpe på, hvad hver medarbejder kan – og hvad man kan i fællesskab.

I Gladsaxe er arbejdet med at skærpe blikket på beskæftigelsesfagligheden foreløbig foregået på ledelsesniveau, men nu bliver tankerne stille og roligt rullet ud til medarbejderne blandt andet i forbindelse med MUS-samtaler.

- Fagprofilerne kan være et godt udgangspunkt for en åben dialog med medarbejderne om deres styrker, svagheder og udviklingsmuligheder, siger leder Lise Gandløse Vestergaard.

Der er både brug for generalister og nørder, når borgere skal i job

Samtalerne om beskæftigelsesfagligheden er helt centrale for at løse opgaven på bedste måde, pointerer både Lise Gandløse Vestergaard og hendes medarbejdere.

En af dem er Jens Keis Kristensen, der er jobformidler og er tovholder for borgere i praktik- og afklaringsforløb i Gladsaxe.

- Når man er konsulent et sted som her, så er man nødt til at kunne lidt af det hele. Jeg ser mig som en generalist inden for det rummelige arbejdsmarked. For selvom jeg typisk sidder med borgerne, så skal jeg også kunne tage en pæn skjorte på og tage ud i en virksomhed og begå mig. På samme måde skal jeg vide noget om lovgivningen om for eksempel tilkendelse af førtidspension og vide noget om forskellige fysiske lidelser, selvom jeg ikke er læge. Man kan ikke være lige god til det hele, men man skal kunne meget, og derfor synes jeg også, at de faglige kasketter kan blive lidt for snævre, siger Jens Keis Kristensen, der har arbejdet 14 år i beskæftigelsessektoren.

Det kræver bred viden, når borgere ringer om alt

Hans kollega Line Koch, der er socialrådgiver og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, er enig.

- Jobbet kræver, at man har viden på mange forskellige områder, så hvis man ikke har det, må man få det. Mine borgere ringer om alt. Og jeg mener alt. Men jeg kan ikke lide begrebet generalist, for jeg tror alligevel, at vi har behov for at have hver vores specialer. Hvis vi alle sammen gik rundt og kun kunne det samme, kom vi ikke nogen vegne. Heldigvis har vi en god kultur for at spørge dem, som sidder med en specialviden, hvis vi er i tvivl, forklarer Line Koch.

Jens Keis Kristensen supplerer:

- Det er rigtig godt, at der er nogle, der er dybt nede i fagligheden, som man kan gå til – at vi har en kollega, der ved alt om sygedagpenge eller om borgere med misbrug.

Fagprofiler kan sætte dialogen i gang

Det er lige præcis den slags refleksioner om kompetencer og videndeling som en dialog om fagprofiler og beskæftigelsesfaglighed kan sætte i gang, påpeger deres leder Lise Gandløse Vestergaard.

- Tankerne i fagprofilerne er et godt værktøj til at få talt om det her. Og det er et godt udgangspunkt for at sammensætte et hold af gode medarbejdere, som kan lykkes med opgaven, siger Lise Gandløse Vestergaard.

Dialogen om faglighed kan også være med til at tydeliggøre, hvad succeskriterierne er i jobbet, pointerer Katrine Stenild, som er leder for et team af udviklingskonsulenter på beskæftigelsesområdet i Gladsaxe Kommune.

- Fokus på beskæftigelsesfaglighed kan også være en hjælp for den enkelte medarbejder og gøre det tydeligt, hvad der skal til for at være en succes i sit job. De kan besvare vigtige spørgsmål som: Hvad vil I gerne have, og hvordan skal jeg prioritere?, forklarer hun.

Borgeren skal altid mødes med en snak om beskæftigelse

For eksempel kan man gøre det helt tydeligt, at en del af jobbet som virksomhedskonsulent også er at være proaktiv. Man skal opsøge nye virksomheder og få øje på jobmuligheder, som virksomhederne ikke selv var bevidste om.

Det øgede fokus på beskæftigelsesfaglighed taler også ind i de overordnede tanker på beskæftigelsesområdet i Gladsaxe, forklarer Katrine Stenild.

- Vi har nogle overordnede værdier. En af dem er, at alle medarbejdere i mødet med borgeren altid skal italesætte, hvordan borgeren på et eller andet tidspunkt kommer i beskæftigelse. Det er en fælles beskæftigelsesfaglig værdi, uanset om man arbejder med at tildele ydelser eller er virksomhedskonsulent.

Fagprofilerne kræver en lokal toning

I Gladsaxe har fagprofilerne sat gang i at udvikle og sætte ord på beskæftigelsesfagligheden.

- Vi kommer ikke til at copy-paste profilerne, men det er et superfint værktøj og et rigtig godt materiale. Vi er gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan vi kan oversætte det til vores lokale kontekst her i Gladsaxe, siger leder af Job & Indsats Lise Gandløse Vestergaard, der peger på, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan beskæftigelsesområdet er forankret og organiseret. Derfor er det nødvendigt at tone profilerne lokalt.

- Her i Gladsaxe har vi for eksempel gjort rigtig meget for at integrere de medarbejdere, der sidder med ydelse og rådighed som en helt naturlig del af beskæftigelsesområdet, forklarer Lise Gandløse Vestergaard.

Faglighed styrker jobcentres position eksternt

Hun ser også eksterne perspektiver i at blive endnu skarpere på beskæftigelsesfagligheden.

- Vi er i en branche, som er enormt udskældt. Man kan indimellem have det indtryk, at det er legitimt at sige hvad som helst om jobcentermedarbejdere. Så for mig handler et styrket fokus på beskæftigelsesfaglighed også om at give os en fælles faglig rygrad og sige: ’Hør her: Vi står på en faglighed. Vi ved, at der er nogle redskaber, der virker’. Det er en stor styrke, når kritikken buldrer, så vi ikke hele tiden bliver væltet omkuld af skiftende dagsordner om, at vi er enten for slappe eller for stramme på beskæftigelsesområdet, siger Lise Gandløse Vestergaard.

Styrket strategisk blik på faglighed

•    Beskæftigelsesområdet oplever konstant nye reformer og krav, og beskæftigelsesfagligheden ændrer sig. Derfor er der brug for, at jobcentrene skærper deres strategiske blik på faglighed og kompetenceudvikling.
•    Det var udgangspunktet for, at KL, HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening i 2017 i fællesskab lancerede seks fagprofiler på beskæftigelsesområdet. Nu bliver fagprofilerne relanceret.
•    De fire fagprofiler er blandt andet tænkt som afsæt for jobcentrenes arbejde med strategisk kompetenceudvikling.
•    Fagprofilerne er en af frugterne af projektet ’Nye fagligheder på beskæftigelsesområdet’, som var sat i gang af Fremfærd Borger.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Basiskompetencer og de faglige profiler

Basiskompetencerne er grundlaget for den fælles faglighed. Det er kompetencer, der tager udgangspunkt i kerneopgaven.

Virksomhedsprofilen sætter fokus på virksomhedernes behov og er bindeled mellem virksomheder og jobcenter, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.

Kompetencematchprofilen løfter borgernes kompetencer, så de bedre matcher arbejdsmarkedets behov.

Udviklingsprofilen opsamler ny og eksisterende viden, der løfter praksis ud fra evidens og dokumentation.

Helhedsprofilen sikrer sammenhængende indsatser for borgerne på tværs af organisatoriske skel.

Læs mere om profilerne, og hvordan I bruger dem her

Kort om beskæftigelsesområdet i Gladsaxe

Beskæftigelsesområdet i Gladsaxe Kommune har 240 medarbejdere og er inddelt i tre søjler: Jobcenter, Ungeenhed for borgere mellem 15 og 30 år og Job- og Indsats.

Lise Gandløse Vestergaard er leder af Job & Indsats
Fagprofiler i Gladsaxe

”Fokus på vores beskæftigelsesfaglighed er også en måde at få blik for den større kontekst, vi alle er en del af. Vi holder ikke samtaler, fordi lovgivningen siger, at vi skal. Vi holder samtaler, fordi vi ved, at det er det bedste redskab, vi har, til at hjælpe borgeren tilbage i beskæftigelse.”

Katrine Stenild er leder for et team af udviklingskonsulenter på beskæftigelsesområdet
Fagprofiler i Gladsaxe

”Som medarbejder kan man godt komme i tvivl om, hvad der egentlig ligger i ens job. Fagprofilerne kan hjælpe med at gøre os skarpere på jobindholdet. For eksempel skal en virksomhedskonsulent meget mere end at koble borgere og virksomheder. De skal også være opsøgende i virksomhederne og være med til at skabe job, som virksomhederne ikke selv havde opdaget behovet for endnu.”

Jens Keis Kristensen er jobformidler og tovholder for borgere i praktik- og afklaringsforløb

”Jeg arbejder her, fordi jeg tror på det, vi laver. Jeg kan jo se, at det er godt for langt de fleste mennesker at være på arbejdsmarkedet og have et arbejde og noget at stå op til.”

Line Koch er socialrådgiver og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb
Fagprofiler i Gladsaxe

”Min faglige baggrund er socialrådgiver, men jeg er også nødt til at vide noget om ydelser, om de lokale virksomheder i området og om alt muligt andet. Så jeg trækker både på en generel viden og på min specialistviden.”