Sygefravær på ældreområdet

Få ny viden: Forebyg sygefravær på ældreområdet

Tilmeld dig gratis webinar og bliv inspireret til, hvordan I kan forebygge sygefravær og skabe bedre trivsel på arbejdspladsen.

Af Bettine Romme Andersen 05/09/2024
FOA,
KL

Hvordan kan vi blive bedre til at forebygge sygefraværet i ældreplejen? Og hvad kan vi lære af kommuner, der har haft succes med deres indsatser?

Det er nogle af de spørgsmål du kan få svar på på den 1. oktober kl. 11.00-12.30 på webinaret ”Forebyggelse af sygefravær – hvad virker?”

Resultater fra tre kommuner

Forsker Ann-Kristina Løkke Møller har undersøgt sygefraværsindsatser i tre kommuner - Ballerup, Rudersdal og Høje-Taastrup kommuner – og resultaterne af undersøgelsen ligger nu klar.

På webinaret kan du høre de tre kommuner fortælle om deres arbejde med at forebygge og nedbringe sygefraværet, samt høre Ann-Kristina Løkke Møller fortælle om undersøgelsens hovedresultater.

Dette webinar giver dig mulighed for at få indsigt i, hvad der virker i praksis, og hvordan andre kommuner har skabt resultater med deres sygefraværs- og fastholdelsesindsatser.

Handleplaner, workshops og ledelsesfokus nedbringer sygefravær

I Ballerup Hjemmepleje har en handleplan næsten halveret korttidsfraværet, så de mange klatsygedage, som prægede sygefraværs-statistikken og førte til stressede kørelister, er en saga blot. Medansvar, fleksibilitet og nærledelse er nøgleord i Ballerup.

I Rudersdal Kommune har de succes med at invitere udvalgte plejecentre på workshopforløb med fokus på at nedbringe sygefravær. Og det har haft effekt.

Eksempelvis har to afdelinger på Plejecenter Sjælsø, som deltog i workshopforløbet, nedbragt sygefraværet med henholdsvis 29 og 23 procent på et år.

I Høje-Tastrup Kommune har det givet pote at ledere systematisk og fra centralt hold klædes på til at arbejde med at nedbringe sygefraværet.

Hør meget mere om indsatserne på webinaret 1. oktober.

Tilmeld jer webinaret

Dato: 1. oktober 2024

Tid: Kl. 11.-12.30

Målgruppe: Ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og HR-konsulenter

GÅ TIL TILMELDING

Kort om Ann-Kristina Løkke Møller

Lektor Ann-Kristina Løkke, ph.d, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, har i mange år forsket i bl.a. sygefravær, trivsel, arbejdsmiljø, stress og ledelse i den offentlige sektor.

Ann-Kristina har bl.a. været med til at skrive bøgerne En Kur mod Sygefravær og Fra sygt til sundt fravær – en håndbog til nedbringelse af sygefravær.

Forebyggelse af sygefravær