Systematik gør forskellen: Sådan udvikler I gode botilbud

Der er stor interesse for at afprøve praksisnære udviklingstiltag. Det er systematikken, der gør forskellen, og gode erfaringer kan overføres fra et botilbud til et andet. Det er blandt konklusionerne efter et projekt om fremtidens tilbud til mennesker med omfattende funktionsnedsættelser.

Af Irene Aya Schou 14/06/2019
Fremfærd

"Fremtidens boformer" under Fremfærd Særlige Behov har leveret en række anbefalinger og beskrivelser af praksisformer, der kan øge kvaliteten i landets botilbud.

Praksisformerne handler blandt andet om, hvordan man på botilbuddene kan arbejde med trivselsplaner, mental sundhed, tværfagligt samarbejde og integration af borgerne i lokalsamfundet.

Erfaringer og anbefalinger fra projektet blev præsenteret på en konference i Odense den 11. juni med deltagelse af knap 150 ledere og medarbejdere.

Systematik gør forskellen

Forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM har stået for kortlægning af best practise-eksempler, facilitering af læringsforløb og udvikling af inspirationsmateriale.

Jens Hansen og Kirsten Overgaard, tovholdere fra DEFACTUM, opridsede på konferencen tre grundlæggende konklusioner, de kan drage efter forløbet. 

  1. Der er stor interesse for at afprøve praksisnære udviklingstiltag
  2. Det er systematikken, der gør forskellen 
  3. Gode erfaringer kan overføres fra et botilbud til et andet

- Vi har gjort meget ud af at beskrive, hvordan man arbejder konkret i praksis helt ned i mikro-trin. Det kan være, hvordan man kommer i gang, hvordan man inddrager borgere og pårørende, og hvad det er for spørgsmål, man som ledere og medarbejdere skal stille sig selv, sagde Jens Hansen på konferencen.

Alt materiale er samlet på VPT's hjemmeside, der høstede stor ros hos de deltagere, der allerede har været inde og læse mere. 

Frivillige løber med beboere i Varde

På konferencen præsenterede syv af de deltagende botilbud deres erfaringer bl.a. botilbuddet Samstyrken i Varde, der har arbejdet med at integrere unge borgerne mere i lokalsamfundet.

- Vi har prøvet forskellige ting af bl.a. en løbeklub i samarbejde med frivillige og arbejder videre med vores fælles faglige fokus, KRAP-metoden for at se på, hvordan borgernes ressourcer, interesser og drømme kan integreres på andre måder i lokalsamfundet, sagde Nick Klaaby, socialpædagog på Samstyrken.

På Center for Neuropædagogik i Næstved har de arbejdet med udfordrende hverdagssituationer gennem trivselsplaner. De pårørende har spillet en vigtig rolle, forklarede Gitte Severin, afdelingsleder, Center for Neuropædagogik.

- Vi har valgt at tage de pårørende helt ind i maskinrummet. Mange er lidt bange for at inddrage de pårørende, fordi man frygter, at de vil bestemme over ressourcerne, men man kan altid lytte, og vores erfaring er, at jo mere, vi kan forene kræfterne, jo bedre bliver resultatet, sagde hun.

LÆS OGSÅ: Deltagere på konference om fremtidens boformer: Det tager vi med hjem

Fysiske rammer styrker det socialfaglige arbejde

Etnolog Nicolai Carlberg fortalte på konferencen, hvordan gode fysiske rammer kan være en medspiller, når det gælder livskvalitet på bosteder. 

Forskere i udlandet har bl.a. undersøgt fængselsdesign og påvist, at isolationsfængsling medfører fysiologiske ændringer i hjernen. Fysiske rammer kan handle om farver og lys, kroge og nicher og muligheden for egen indgang uden først at skulle igennem et fællesareal.  

- Det vigtigt at være opmærksom på, at man for at kunne styrke fællesskabet er nødt til at starte med muligheden for at være privat, sagde Nicolai Carlberg og omtalte bostederne Orien i Hillerød og Bofællesskabet Hjortshøj ved Aarhus som steder, hvor man har formået at skabe individuelle boliger med mulighed for at vælge fællesskabet til - en boform, der giver beboerne 'kontrollen tilbage'.

LÆS OGSÅ: Forsker: Ligeværdige roller giver beboere med funktionsnedsættelser mere livskvalitet

Krav på faglig udvikling

For Rigmor Lond fra KL, der sammen med Sofie Nørgaard-Nielsen fra Socialpædagogerne varetager projektledelsen, er det glædeligt, at der nu er kommet fokus på mennesker med betydelige funktionsnedsættelser.

- De har lige så meget krav på faglig udvikling som alle mulige andre, der modtager hjælp. Håbet er, at projektet kan give borgerne en bedre hjælp i hverdagen og samtidig giver jer ny inspiration til, hvordan I kan arbejde videre med jeres daglige praksis, sagde hun til de fremmødte på konferencen. 

Tegning: Jacob Storm

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedgalleri:
fremtidens botilbud

 

Download det grafiske referat fra konferencen som pdf
Om projektet "Fremtidens boformer"
Fremfærd særlige behov

Projektet sætter fokus på forudsætninger for at levere kvalitet i botilbud og botilbudslignende boformer til borgere med omfattende og varige funktionsnedsættelser.

Projektets mål er på baggrund af best practice, forskning på området samt visionær inspiration udefra at udarbejde anbefalinger til, hvordan den faglige udvikling, målopfyldelse og trivsel for medarbejdere og beboere kan styrkes og nytænkes. 

Forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland står for kortlægning af best practise-eksempler, udvikling af anbefalinger og inspirationsmateriale i projektet.

Se hele materialet fra projektet her

Overblik over kortlagte praksisformer

Hold musen henover Danmarkskortet, og se de ni oprindelige botilbud, hvor vi har kortlagt eksempler på god praksis (markeret med grønt). De otte botilbud markeret med sort, er de nye botilbud, der har afprøvet og tilpasset praksisformerne.