Hvem er ansvarlig for at udarbejde Trivselsplanen?

Det er borgerens kontaktperson, der er ansvarlig for at udarbejde trivselsplanen. Kontaktpersonen vælger i samarbejde med sine kolleger/team, hvilke situationer, der skal laves trivselsplaner om. Udvælgelsen sker ved at bruge MindMapping som metode og i den proces tænke på situationer, der er vanskelige at håndtere for borger og medarbejdere.

Hvor mange Trivselsplaner kan en borger have?

Det er forskelligt fra borger til borger, hvor mange trivselsplaner, der skal udarbejdes. På Trekløveret, hvor arbejdet med Trivselsplaner opstod, er der borgere, der har 20 planer, men der er også borgere, der har ganske få eller slet ingen. Princippet er, at kontaktpersonen laver det antal Trivselsplaner, der på bedst mulig vis kan støtte samarbejdet mellem personale og borger i svære situationer.

Kan man lave Trivselsplaner for nye beboere?

Forudsætningen for at kunne lave en fagligt kvalificeret Trivselsplan er, at kontaktpersonen har et godt kendskab til borgerens ønsker i de situationer, der kan være konfliktfyldte eller udfordre borgeren på anden vis. Det betyder, at der ved nye beboere bør gå noget tid, før kontaktpersonen har tilstrækkelig erfaring med borgeren til at kunne udarbejde en Trivselsplan.

Hvor lang skal en Trivselsplan være?

Det er vigtigt for Trivselsplanernes anvendelighed i dagligdagen, at planerne er korte og overskuelige. På den anden side er det vigtigt, at beskrivelserne indeholder tilpas mange nuancer til, at planerne bliver handlingsanvisende for hele personalegruppen, også for de kolleger, der ikke har så meget erfaring med den pågældende borger. Det kan være de små detaljer i beskrivelserne, der er afgørende, fx konkrete ord der hjælper borgeren i en bestemt situation. Som tommelfingerregel skal en Trivselsplan have en længde på 1-2 A-4 sider.

Hvordan anvender man i praksis en Trivselsplan?

Indtil rutinerne i de udfordrende hverdagssituationer er tilpas indarbejdede, er det tanken, at når medarbejdere møder ind på arbejde, skal de orientere sig i de relevante Trivselsplaner for de borgere, de primært skal være i kontakt med den pågældende dag. Der er naturligvis forskel på anvendelsen af Trivselsplanerne hos erfarne og nye medarbejdere.

En af de nyansatte medarbejdere hos botilbuddet Trekløveret (det botilbud hvor Trivselsplanerne er udviklet), fortæller om sin anvendelse af Trivselsplanerne i starten af sin ansættelse:

Når man er ny, må man improvisere. Man kan ikke huske alle beskrivelser, inden man går ind til borgeren. Bagefter kan man se, om man gjorde det, man skulle.

Samtidig fortæller medarbejderen, at Trivselsplanerne er et godt redskab til hurtigt at lære en borger at kende og derved handle mest hensigtsmæssigt.

Hvornår skal man ændre i en Trivselsplan?

En Trivselsplan skal ses som et dynamisk dokument, der kan ændres, når der fx sker forandringer hos en borger, eller når det systematiske arbejde med tidligere udfordrende hverdagssituationer bærer frugt, og borgerens ressourcer kan bruges på en anden måde. Når der foretages ændringer i en Trivselsplan, sker det i dialog mellem en borgers kontaktperson, den øvrige personalegruppe og så vidt muligt borgeren. Alle medarbejdere kan foreslå ændringer, men det er kontaktpersonen, der har ansvaret for at ændre i Trivselsplanen og orientere om ændringer på fx team- eller personalemøde.

Hvordan følger man systematisk op på arbejdet med Trivselsplaner?

Trivselsplanener kan også anvendes tilbageskuende i et læringsperspektiv til refleksion og forståelse af, hvad der gik galt i en given situation.