7. årgang på Christiansfeld skole var særligt udfordret, og det var ikke et lokalt fænomen. Når viceskoleleder Dorte Tonnesen talte med kolleger rundt om i Kolding Kommune, var tilbagemeldingen enslydende: Børnene på 7. årgang har det svært, og lyst til læring ligger ikke øverst på deres dagsorden. Måske var det eftervirkninger fra Corona-isolationen. 

- Der manglede trivsel i klasserne. Og vi havde svært ved at holde dem motiverede for at være i skole, siger viceskoleleder Dorte Tonnesen, som havde ansvaret for udskolingen fra 6.-9. klasse.

Så da skolen fik tilbuddet om at være med i Fremfærd Børn-projektet ’Motivation i udskolingen’, var det en kærkommen chance for at booste eleverne til at blive mere livsduelige, fortæller hun.

Det må briste eller bære

Målet med projektet er at undersøge, om varieret undervisning kan styrke elevernes trivsel, motivation og udbytte af undervisningen. Og projektet krævede nytænkning og mod fra lærernes side. 

Pludselig skulle der leg på skoleskemaet for de store elever, som også fik metodefrihed til at vælge, hvordan de ville løse opgaverne. Elever, som var vant til at blive målt på, om de rakte hånden op og til løse alle opgaver skriftligt, fik mulighed for selv at bestemme, hvordan de ville analysere teksterne.

Skoleleder Dorte Tonnesen og lærer Marc Nydal, som deltog i projektet

Viceskolelederen er stolt af, hvordan lærerne gik ind i et projekt med de udfordrende klasser:

- De tog mod til sig og prøvede det af, med en indstilling om, at 'det må briste eller bære’. De vidste, at jeg stod bag dem som leder og kunne gribe dem, fortæller Dorte Tonnesen.

Men det blev ikke nødvendigt at gribe nogen. Tværtimod.

- I udskolingen er vi så optagede af, hvor det ender henne. Nogle gange bliver vi så snæversynede, at vi ikke tør give slip og tænker, at det er bedre, at det er mig, der styrer det hele. Men det er jo ikke ensbetydende med, at eleverne har fået det lært, fortæller Dorte Tonnesen om lærernes erkendelse.

Eleverne blev medspillere

Undervejs i projektet gik det op for lærerne, hvor store medspillere de har i eleverne. Klasserne var meget plaget af uro. Dorte Tonnesen understreger, at det ikke var 'ballademager-uro', men at der var en grundstemning af larm i klasserne.

Nogle af børnene pegede på, at de gerne ville have tid til at tale sammen i løbet af timerne, så det ikke kun var læreren, der kørte med dagsordenen. Ved at indføre snakkepauser undervejs i forløbet, undgik lærerne, at eleverne liiiiige skulle snakke færdig og lavede uro.

- Mange af de unge mennesker gav udtryk for, at det var dejligt at blive involveret. Det viste sig, at eleverne gerne ville hjælpe og bød konstruktivt ind, når lærerne talte om udfordringerne.

Det overraskede lærerne, at eleverne var så gode til selv at pege på løsninger, og det gav dem blod på tanden.

- Det var en aha-oplevelse for de voksne, og gav dem mod på at turde noget mere i stedet for at holde fast i lærerstyringen, siger Dorte Tonnesen.

Tror på at eleverne lærer lige så meget 

Skolen gennemførte prøvehandlingerne om motivation i udskolingen i foråret 2022 og kunne se flere resultater af prøvehandlingerne. Lærerne flyttede sig i deres praksis som lærere, og projektet flyttede børnenes engagement og oplevelse af undervisningen, fremhæver Dorte Tonnesen.

Så Christiansfeld Skole kommer til at arbejde videre med aktionslæringsforløb, fortæller Dorte Tonnesen, der dog i mellemtiden er skiftet til en stilling som skoleleder på Erlev Skole.

Hun mener, at eleverne lærer lige så meget som i de sædvanlige forløb.

- Når man arbejder mere frit, har man mindre styr på, hvad eleverne bliver optaget af. Men samtidig er det jo en falsk kontrol at tro, at alle får styr på stoffet, bare fordi jeg gør, som jeg plejer. Det har været en udfordring og en aha-oplevelse, forklarer Dorte Tonnesen.

LÆS OGSÅ: Lærer: Prøv alt muligt mærkeligt af

Det vigtigste, Dorte Tonnesen tager med sig fra projektet Motivation i udskolingen, er, at variation er en grundessens i skolen:

- Det er en kæphest for mig, at vi er nødt til at skabe mere varieret undervisning og skabe flere deltagelsesmuligheder for alle elever. Mange børn og unge bliver udelukket fra undervisningen, fordi den kræver, at de sidder stille og er på en bestemt måde. Her føler de sig som ligeværdige i arbejdet, slutter hun.