Når Alma, Emil og Basil løber i fuld fart gennem rummet, skyldes det ikke kun deres lyst til at gå på opdagelse, men også at rummet indbyder til bevægelse. Rum kalder på bestemte måder at lege og bevæge sig: Er der fx plads til, at børnene kan løbe frit omkring og klatre op og ned af ting – eller står der borde og stole i vejen? Rummet kan både åbne op for legen og begrænse den. Det fortæller Ditte Winther-Lindqvist, som er forsker ved Aarhus Universitet.

Hun har forsket i det fysiske legemiljø i dagtilbud og mener, at rums indretning er afgørende for, om børn får udlevet deres trang til bevægelse. ”Små børn nyder at opleve glæden ved, at det kilder i maven, når de ruller rundt, og de har svært ved at udskyde deres lyst til bevægelse. Derfor er de også helt afhængige af, at de voksne skaber plads til at røre kroppen,” siger Ditte Winther-Lindqvist.

LÆS OGSÅ: Forskernes tre råd: Sådan styrkes børns sprog og bevægelse

De yngste børn er i særlig grad prisgivet rummet, fordi de ikke selv kan skabe plads til at bevæge sig ved at flytte rundt på møblerne. Små børn er derfor afhængig  af, at de voksne giver dem gode muligheder for at røre kroppen. ”At skabe rum til bevægelse er en væsentlig pædagogisk opgave. Det kræver, at man tænker rummet igennem og tager højde for barnets alder og udviklingsbehov”, siger Ditte Winther-Lindqvist. 

Skab plads til svimlen og fart

Variation og en dynamisk tilgang til rummet er kodeordene for at skabe plads til bevægelse. Mange steder indretter vi rummet ud fra tanken om et hjemligt miljø. Der er ofte et lille hyggehjørne og borde og stole, som fylder meget. Men hvis vi gerne vil have børnene til at bevæge sig, må vi give dem plads, fx ved at flytte borde og stole  væk i perioder af dagen, mener Ditte Winther-Lindqvist.

I stedet for at indrette hjemligt, kan man tænke i at skabe varierede rum med aktivitetszoner, som kan hjælpe børns bevægelse på vej.

- Små børn skal have mulighed for at løbe uhindret omkring og springe i noget, der er blødt, og som stimulerer bevægelseslegen. Det er vigtigt for børn at opleve svimlen ved at falde og være i høj fart. Bløde, store legeobjekter, som børnene let kan flytte rundt, sætter gang i bevægelsen, siger Ditte Winther-Lindqvist.

Børnene skal både kunne kravle op og ned, og ind og ud af ting. Man kan fx stimulere legen med store bløde elementer, faste puder, og telte og rør, som børnene kan tumle i.

Den meget fysiske og larmende bevægelsesleg er godt egnet til at foregå udendørs. I uderummet gælder det også om at skabe plads til alsidige, sanselige miljøer og udnytte pladsen bedst muligt, fortæller Ditte Winther-Lindqvist.

Fx kan der kun sidde to børn på en vippe og den fylder meget – mens flere børn kan lege og bevæge sig på en sans gynge samtidig. Man kan sørge for at skabe flere zoner til bevægelse, fx gennem små stier, børnene kan løbe på, og huler, de kan kravle ind og ud af. 

Følg børnenes interesse

Når man vil skabe plads til bevægelse, er det også vigtigt at følge børnenes interesse, siger Ditte Winther-Lindqvist: 

- De voksne kan iagttage børnenes leg og se, hvad der hindrer dem i at udfolde deres krop. Hvis børnene fx elsker at klatre, kan det være en god idé at tænke i, hvordan man skaber bedre forhold for det både inde og ude.

Man må analysere legen og se, hvor den går i stå, så man kan hjælpe bevægelsen på vej. Rummets indretning skal gerne stimulere alle børnenes sanser. Børnene vil fx synes, det er skønt at gå på bare tæer på noprede underlag eller kunstgræs. I uderummet kan krop og sanser bl.a. stimuleres ved, at børnene kan lege med elementer fra naturen, fx sand, sten og små stykker bark. Alle børnenes sanser skal sættes i spil, både ude og inde. 

Vær fleksibel når børn udforsker rummet 

De voksne må være åbne over for, at børn møder rummet på en mere umiddelbar måde end dem selv. Det mener Solveig Nordtømme, som er forsker ved Høgskolen i Sørøst-Norge og har forsket i børns brug af rummet i dagtilbud.

- Børn møder rummet med deres sanser og kommunikerer med deres kroppe. Hvis de fx ser andre børn, der hopper i rummet, vil de ”svare” ved at hoppe med – uafhængigt af de voksnes forventninger til, hvordan man bruger rummet. Voksne tænker ofte mere på, hvordan man skal og bør være i rummet, siger Solveig Nordtømme.

Det er derfor vigtigt, at de voksne er fleksible omkring børnenes bevægelse. De voksne bør opmuntre børn til at udforske rummet og gøre det til sit eget. Og de voksne må acceptere, at rummet ændrer sig, når barnet bevæger sig sammen med andre børn, mener Solveig Nordtømme.

LÆS OGSÅ: Elever og lærere har fået nyt sprog

Det er Ditte Winther-Lindqvist enig i. Hun mener, at det er vigtigt, at personalet får talt om, hvor grænserne for bevægelse i rummet skal trækkes, så de bedre kan være fleksible over for børnenes leg:

- Det er godt at genbesøge sine regler for at finde ud af, om de hindrer børnenes bevægelse – fx kan det være, at børnene ikke må kravle op ét sted, men at man kan finde et andet sted, hvor de godt må. Det er vigtigt, at man forholder sig fleksibelt til rummet.

Et dynamisk rum handler derfor i høj grad om de voksnes indstilling til børnenes brug af rummet, siger Ditte Winther-Lindqvist.

- I stedet for at tænke: ”Åh nu skal vi rydde op igen” kan man tænke: ”Her har været en god bevægelsesleg, og ved at rydde op sikrer vi et godt legemiljø om lidt”. At skabe et godt rum for børns bevægelse er en vigtig pædagogisk opgave!

Artiklen er skrevet af Maria Mogensen