Rum og regler
Rum og regler har stor betydning for børnenes muligheder for at udfolde sig kropsligt.
Er der plads til store armbevægelser, til løb og tumlelege? Er det tilladt at have bare tæer i mudder og plaske med vand? Fremmer eller hæmmer de fysiske rammer og reglerne børnenes lyst til og mulighed for bevægelse og udforskning af verden omkring dem?
Små ændringer kan gøre store forskelle. En madras på gulvet forvandler vindueskarmen til et udspringstårn og borde på hjul betyder, at stuen kan forvandles til et dansegulv på ingen tid.