I 'Fællesskabende skolepraksis' sætter forskerne Tilde Mardahl-Hansen og Gry Tybjerg fokus på, hvordan skoleproblemer kan håndteres gennem samarbejde.

Bogens empiri bygger primært på den forskning, som indgår i Fremfærd-projektet Børns deltagelsesmuligheder, der undersøger, hvordan man pædagogisk kan arbejde med at bryde med ulighed og fremme muligheder for, at alle børn kan deltage i hverdagslivets fællesskaber.

Og bogens erklærede formål er netop også at "skabe fornyet pædagogisk håb og handlekraft i forhold til at udvikle deltagelsesmuligheder for børn og unge i skolen."

LÆS OGSÅ Det giver pædagogisk håb at vi gøre noget ved uligheden

Hjælpsomhedens paradoks

I de seneste år har specialpædagogikken vundet indpas i skolen. Mange skoler arbejder med specialpædagogiske metoder i almenundervisningen. Tanken er, at specialpædagogikken skal hjælpe eleverne til lettere at tilpasse sig skolens rammer.

Det er dog ofte en uoverstigelig opgave – både for lærerne og børnene og de unge selv.

- Bogen adresserer et problem, som vi kalder ”hjælpsomhedens paradoks” - nemlig, at rigtig mange lærere og pædagoger føler, at de arbejder solen sort for at prøve at skabe en inkluderende praksis. Og det gør de på rigtig mange forskellige måder. Men alligevel er det meget tydeligt, at de tit kommer til kort og oplever det som en rigtig svær og slidsom opgave, siger Tilde Mardahl-Hansen.

Barnets perspektiv

Med begrebet "fællesskabende skolepraksis" giver de to forskere deres bud på en anden vej til at udvikle en inkluderende skole. Og det er en vej, hvor der bliver lyttet til eleverne, og hvor elevernes bidrag inddrages i udviklingen af undervisningen.

- Bogens vigtigste ærinde er netop, at vi tager børn og unges perspektiver meget alvorligt i at udvikle skolen. Fremfor at være optaget af behov og tilpasning som vejen til inklusion så vil vi i stedet rette fokus på, hvordan vi kan skabe en pædagogisk praksis, som i højere grad understøtter, at børn og unge på mangfoldige måder kan bidrage og øve indflydelse, siger Gry Tybjerg.

Følger forsøg på inklusion

I bogen undersøger de to forfattere, hvordan samarbejde mellem elever og lærere og med fagpersoner, forældre og lokalsamfund kan udvikle skolens indhold og rammer og dermed være med til at arbejde med at håndtere skolens problemer.

I de tre første kapitler møder vi lærerne Morten og Annika, der oplever afmagt og ”har prøvet alt” i relation til Jonas i 2. klasse. De har arbejdet med at indrette og tilpasse undervisningen til Jonas, og da deres forsøg på at inkludere ham mislykkes, bliver deres fokus rettet mod sanktioner og straf.

Sammen med Morten og Annika og resten af teamet omkring 2. klasse beslutter forskerne nu at undersøge, hvordan der kan skabes sammenhænge mellem Jonas, fællesskabet og det, eleverne er sammen om i klassen - og det arbejde følger man i bogen.

- Når vi følger Jonas' perspektiv på tværs af skole, SFO og hverdagsliv, får vi et blik for, at der faktisk er nogle almene muligheder for at udvikle skolen, der ikke kun er gode for Jonas, men som også er gode for klassen, og som kan bidrage til at udvikle det fællesskab, de er sammen om i den her klasse, fortæller Tilde Mardahl-Hansen. 

Vi lever i en fælles verden

I de følgende kapitler får læseren indblik i to 7.-klasser og deres læreres teamsamarbejde gennem et år med at udvikle en undervisning, der kan understøtte elevernes deltagelsesmuligheder.

I den forbindelse præsenterer forfatterne det, de kalder en "Verdensvendt skole."

Ifølge Gry Tybjerg tales der meget om, at lærere skal åbne verdenen for eleverne. Og det prøver hun og Tilde Mardahl-Hansen at gøre op med i bogen. 

- Vi lever jo i en fælles verden, og den er mangfoldig, fordi der er forskellige elever i en klasse. Derfor kan undervisningen med fordel tage udgangspunkt i det, de finder interessant, er optaget af og bringer med ind i klassen af livserfaringer. Men hvordan gør man det, når man som lærer også har et fagligt spor, som man bliver målt på? siger Gry Tybjerg.

Det kan man blive klogere på i bogens afsluttende kapitler, som desuden giver læseren en introduktion til tre arbejdsbegreber i udvikling af en inkluderende skole, hvor fællesskabende skolepraksis er det bærende pædagogiske princip.