MED-udvalg i Tarm

Gør MED-udvalg til et sted med tillid og engagement - se hvad de gjorde i Tarm

To daginstitutioner og en del af dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået støtte fra SPARK til at skabe et beslutningsdygtigt MED-udvalg. Læs om, hvordan udvalget har arbejdet med bedre møder, klarere roller og mere realistiske forventninger til medarbejdernes engagement i MED.

Af Irene Aya Schou 24/09/2019

MED står for medindflydelse og medbestemmelse, og selvom det lokale MED-udvalg kan være vejen til samarbejde, tillid – og ikke mindst inddragelse af medarbejderne, er det langt fra noget, der kommer af sig selv.

Det har de taget konsekvensen af i Tarm Daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her har et forholdsvist nysammensat MED-udvalg på otte medlemmer fået støtte fra konsulentholdet i psykisk arbejdsmiljø, SPARK, til at styrke det interne samarbejde i MED.

- Ønsket var at skabe et beslutningsdygtigt MED-udvalg med høj grad af tillid og engagement. Som leder kom jeg til for tre år siden og oplevede et MED, der mere var et sted med orientering frem for dialog. Stemningen var god, men jeg havde et ønske om, at vi alle kom mere på banen som aktive medspillere, siger Helle Sandkvist, der er enhedsleder af Tarm Daginstitutioner, der består af både børnehaver, vuggestue og dagpleje.

Ledere og medarbejdere tager fælles ansvar

I SPARK-forløbet er det blevet til i alt fire møder over et års tid med fokus på tillid, samarbejde, roller, opgaver og ansvar. For dagplejepædagog Mona H. Sørensen har det været godt at få snakket om, hvad MED er, og hvad det kan bruges til.

- Som medarbejdere skal vi tage medansvar og komme med input og ideer. På den måde er vores rolle blevet klar. Det, med at tage medansvar, havde vi nok lagt lidt fra os og var blevet for tilbagelænet på møderne, siger hun.  

Filosofien i Tarm Daginstitutioner er, at et godt samarbejde i MED-udvalget kan blive katalysator for et godt og tillidsfuldt samarbejde i resten af organisationen bl.a. i en række nye TRIO’er, der er startet op i begge huse.

Læs også: Trio-samarbejdet - hvad er det og hvordan gør man

Årshjul og bedre mødestruktur

For dagtilbudsleder Bettina Clausen har SPARK-forløbet gjort, at ledere og medarbejderrepræsentanter har lært hinanden bedre at kende.

- Vi har arbejdet i grupper om forskellige emner bl.a. de enkeltes roller i MED, og det har gjort, at vi har fået opbygget en tillidsrelation. Vi har udviklet os meget i forhold til samarbejde og i forhold til, hvem der får sagt noget. Vi har næsten lige haft MED-møde, og alle var på banen, siger hun.

Under SPARK-forløbet har MED-udvalget også arbejdet med at skabe en fælles samarbejdsform, hvor der er struktur på møderne samt et årshjul, der bidrager til, at udvalget kan være på forkant.

- Det er rart med et årshjul, så man ved, hvad der skal ske i løbet af et år. Der kommer struktur på og bedre mulighed for forberedelse. Hvornår skal vi lave høringssvar i forhold til budgettet? Hvornår skal vi arbejde med politikker for 2020? siger Mona H. Sørensen. 

Drøftelser, orientering eller beslutning

Støtten fra SPARK har også betydet, at der er kommet en tidsramme på de enkelte dagsordenpunkter og en beskrivelser af, om der under hver punkt skal besluttes noget, drøftes noget eller blot orienteres om noget.

- Samtidig diskuterer vi efter hvert møde, hvad vi skal bringe videre til de øvrige medarbejdere, siger Helle Sandkvist, der også er begyndt at lave MED-dagsordenen sammen med en tillidsrepræsentant i et andet hus for at få en dagsorden, der er så relevant som mulig for alle.  

Fra irritation til accept af manglende interesse

For Carina Callesen, pædagogiske assistent og AMR, har forløbet bidraget til en forventningsafstemning i forhold til, hvad man kan forvente af kolleger, der ikke sidder med i MED.

- Vi vil så gerne have, at de læser referarter og kommer med input til dagsordener, og vi har prøvet meget, bl.a. har vi udgivet en folder om MED. Men vi er også nået til den erkendelse, at medarbejderne har fokus på så mange andre ting. Derfor må vi selv gå forrest i MED og arbejde så godt som muligt, siger hun.

Dagplejepædagog Mona H. Sørensen har tidligere oplevet en vis irritation over kollegernes manglende interesse for MED-samarbejdet, men også her har forløbet bragt større klarhed.

- Jeg er kommet til en accept af, at det er sådan, det er. Og når der kommer punkter på dagsordenen, som interesserer medarbejderne fx om pauser eller rygepauser, så skal de nok være der, siger hun med et smil på læben.  

LÆS OGSÅ: Gør MED synligt - se hvad de gjorde i Vejen

Klunseøvelse bruges i hverdagen

Undervejs i forløbet har SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen anvendt forskellige øvelser og dialogværktøjer bl.a. Klunsespillet, hvor alle skal forholde sig til forskellige udsagn ved at vælge et antal tændstikker, som tages i hånden, svarende til hvor enig man er med udsagnet.

- Klunsespillet gør, at man får vendt emner på en ordentlig måde, uden at det bliver personligt. Efter at vi er blevet præsenteret for øvelsen, har vi brugt den på et personalemøde. Alle synes, det var rigtig godt, siger dagtilbudsleder Bettina Clausen.

SPARK hjælper også med at forebygge

Med fire møder af hver tre timers varighed fordelt over ét år, kan et SPARK-forløb være en lidt flyvsk størrelse at evaluere – især fordi meget læring sker mellem møderne, hvor man har ’hjemmeopgaver’ for.

Hjemmeopgaver i SPARK:

SPARK-forløbet er tilrettelagt sådan, at meget læring sker mellem møderne. Der arbejdes med prøvehandlinger, således at MED eller TRIO afprøver noget i praksis, som evalueres på det efterfølgende SPARK-møde, hvor konsulenten og MED/TRIO sammen trækker læring ud af erfaringen.

- Da vi skulle evaluere forløbet, troede vi egentlig ikke, at vi havde fået så meget ud af det, men da vi så fik det ned på papir, kunne vi godt se, at det havde vi. Det vigtigste er, at vi har fået mere tillid til hinanden. Vi tør at sige tingene, siger Carina Callesen, pædagogiske assistent og AMR.

Enhedsleder Helle Sandkvist supplerer og henviser til, at SPARK også kan bruges forebyggende.

- Vi er nået langt, men vi er ikke i mål. Vi arbejder mere på tværs, vi har fået mere struktur på MED, og vi har afstemt roller og forventninger. Og så synes jeg grundlæggende, at det er fint at kunne kalde på SPARK, selvom vi ikke har problemer, siger Helle Sandkvist.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst:

Fra venstre dagplejepædagog Mona H. Sørensen, dagtilbudsleder Bettina Clausen, enhedsleder Helle Sandkvist og pædagogisk assistent og AMR, Carina Callesen.

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Se hvordan I søger her. 

Det siger SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen

Min oplevelse af forløbet var, at man i MED-udvalget fik understøttet engagement og det gode samarbejde. Man fik større kendskab til hinanden undervejs i forløbet og forpligtede sig i samarbejdet. Forventninger blev afstemt både internt i udvalget og i forhold til kollegerne, og man fik blik for, at det, der kan opfattes som manglende interesse for MED-samarbejdet, også kan være udtryk for, at kollegerne har tillid til, at deres repræsentanter i MED 'klarer sagerne'.

Og så var det en øjenåbner, da jeg spurgte dem: 'Hvis I tager en typisk dagsorden, hvor meget vedrører så direkte medarbejderne i deres dagligdag?' De svarede ca. 20 procent. De resterende 80 procent handler måske om mere overordnede emner som budget, orientering om beslutninger truffet i hoved-MED og andet, der ligger længere væk fra medarbejdernes dagligdag. på den baggrund blev det tydeligt, at man som MED-udvalg også har et stykke oversættelsesarbejde, der skal gøres, for at medarbejderne kan se MED-samarbejdets relevans.

Arbejdet med at skabe gode og relevante dagsordenen, hvor der er klarhed over, hvorvidt der er tale om en drøftelse, orientering eller beslutning, har gjort det lettere for medarbejderrepræsentanterne at vide, hvad der forventes af dem på MED-møderne.

Vejledning til 'Klunsespil eller Tændstikspil'

I spillet trækker deltagerne et emnekort med et udsagn f.eks: ’vi kender hinandens bidrag til vores fælles kerneopgave’. Alle deltagere i gruppen forholder sig til udsagnet ved at vælge et antal tændstikker, som tages i hånden, svarende til hvor enig, man er med udsagnet. 5 tændstikker = helt enig. 0 tændstikker = helt uenig. Herefter taler man i gruppen om udsagnet og valg af antal tændstikker.