
Biblioteker træner i grøn omstilling og tværfagligt samarbejde
Tre biblioteker skal i gang med et kompetenceforløb, der klæder dem på til at igangsætte indsatser omkring grøn omstilling.
Hvordan kan bibliotekerne gennem stærkt tværfagligt samarbejde forme fremtidens bæredygtige samfund og engagere borgere og civilsamfund i den grønne omstilling?
For at blive skarpere på det spørgsmål, deltager tre biblioteker i projektet "Grøn omstilling og grønt medborgerskab på folkebibliotekerne", der foregår i regi af Fremfærd Bruger.
Projektet indebærer et kompetenceforløb for bibliotekernes medarbejdere og ledere og redskaber til at forbedre det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
"I er first movers"
Projektet er netop skudt i gang, og på et online kickoff-møde fastslog projektleder i KL Tina Kristensen, at de tre deltagende biblioteker er "first movers", der tager skridt, som kan komme andre biblioteker til gavn.
- I er pilotbiblioteker i forhold til at arbejde eksperimenterende med grøn omstilling på denne måde. I er mange forskellige medarbejdergrupper på bibliotekerne, og vi vil gerne gøre noget for at understøtte, at det tværgående samarbejde kommer til at køre på skinner, sagde hun
Projektet har deltagelse af godt 24 ledere og medarbejdere fra tre biblioteker, der det næste halve år skal arbejde med at iværksætte egne eksperimenter i forhold til den grønne dagsorden.
Det kan være at arrangement eller ændrede arbejdsgange, det kan også være nye samarbejder fx med en lokal skole eller ændringer i de fysiske rammer.
- Det vigtigste er, at eksperimentet giver energi og motivation for jer, sagde Tina Hjulmann Meldgaard, der er konsulent i Implement, der faciliterer forløbet.
Skab et fælles vidensgrundlag
De tre biblioteker mødes om godt en uge til en såkaldt "fysisk træningsdag" på Ballerup Bibliotekerne. Her skal de medbringe ideer til, hvordan de vil arbejde med bæredygtighed og grønt medborgerskab.
Tina Hjulmann Meldgaard fastslog på kickoff-mødet, at medarbejdere og ledere ikke skal være eksperter i grøn omstilling. Men de skal have tilstrækkelig viden til at kunne igangsætte den case eller de cases, de har valgt, og en forståelse for målgruppen.
- Hvert bibliotek må undersøge, hvad det fælles vidensgrundlag er, og om der er behov for mere viden, sagde hun.
Afskaffelse af engangsservice
Deltagerne fra hvert bibliotek blev på mødet bedt om at gøre sig de første tanker om, hvad deres case eller prøvehandling skal være.
Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, der har biblioteker på fire lokaliteter, er optaget af at skabe klare retningslinjer for, hvordan man arbejder med bæredygtighed i hele organisationen.
I Nordjylland overvejer Brønderslev Bibliotek at arbejde med en case omkring afskaffelse af engangsemballage fx plastikkrus og plastikposer.
- Det er vigtigt, at vi som bibliotek går forrest med et godt eksempel i stedet for at pådutte folk at lave indsatser, som vi ikke selv gør. På den måde kan vi vise vejen som en slags dannelsesinstitution, sagde Nikolaj Nielsen, der er kulturformidler på Brønderslev Bibliotek.
Bæredygtigt at indsamle ordbøger
På Ballerup Bibliotekerne overvejer de, om indsamling af ordbøger fra borgere skal være deres case eller prøvehandling. De har erfaret, at folk på sprogskoler mangler fysiske ordbøger, når de skal til eksamen. Dem har de ikke på biblioteket.
- Men hvis vi kan få borgere til at donere de ordbøger, de har stående på reolen derhjemme og alligevel ikke bruger, vil det være bæredygtigt, siger Henriette Elise Larsen, der er biblioteksassistent på Ballerup Bibliotekerne.
Brug for mere struktur
Blandt bibliotekerne er håbet, at de ved at deltage i projektet kan skabe et fælles sprog og en fælles struktur for, hvordan man arbejder med grøn omstilling på tværs af fagligheder.
En survey, der er lavet i forbindelse med projektet, indikerer, at der er brug for mere struktur og klarere rammer for arbejdet. Survey'en viser, at den måde, der arbejdes med grøn omstilling på, er relativ uorganiseret og ad hoc.
- Mange har arbejdet med grønne indsatser i flere år, men vores undersøgelse viser, at det foregår lidt fra sag til sag, fra indsats til indsats. Nogle har nedsat en arbejdsgruppe, men flere siger også, at arbejdet fortrinsvis er drevet af enkelte ildsjæle, siger Frederikke Rønde Andreasen, konsulent i Implement, der står bag survey'en.
Klimatrætte voksne skal aktiveres
For Louise Nabe, der er ansat som børnebibliotekar og historiefortæller på Ballerup Bibliotekerne, er det vigtigt, at projektet giver konkrete redskaber til forandring.
- Jeg er optaget af, at vi lærer at tænke anderledes og gå fra tale til handling. Vi har talt om bæredygtighed og grøn omstilling i mange år, men hvordan får vi gjort noget, der rent faktisk virker, siger Louise Nabe, som oplever, at mange voksne er klimatrætte, og at børn let får klimaangst.
- Så hvordan får vi ændret fortællingen fra, at klimaindsatsen 'koster os noget' og skaber angst for fremtiden og til, at vi kan handle aktivt og positivt, siger hun.
"Viden og redskaber skal ind i jeres kontekst"
For Implement, der faciliterer forløbet, er det afgørende, at bibliotekerne tager ejerskab for egne lokale eksperimenter.
- Viden og redskaber har kun værdi, hvis det kan sættes ind i jeres kontekst. Ellers er det ligegyldigt. Så det er helt vildt vigtigt, at alt, hvad vi kommer til at arbejde med i projektet, tager afsæt i jeres virkelighed og jeres praksis, sagde Tina Hjulmann Meldgaard henvendt til de tre biblioteker.
Deltagerne i projektet skal igennem to træningsforløb - ét i foråret og ét i efteråret. Hvert træningsforløb består består af tre aktiviteter:
- Først en dag, hvor deltagere fra de tre biblioteker mødes fysisk og får undervisning/sparring/læring af Implements konsulenter.
- Derefter et forløb, hvor deltagerne tager tilbage til eget bibliotek og gennemfører eksperimenter. Eksperimenterne indledes af en workshop på hvert af de deltagende biblioteker.
- Til sidst gennemføres online sparringssessioner, hvor bibliotekerne drøfter læringer fra deres eksperimenter med kollegaer fra de andre deltagende biblioteker.