- Når vi arbejder med mennesker, så arbejder vi også med nervesystemer. Vi møder utrygge nervesystemer, som vi skal hjælpe med at skabe ro i for at kunne forebygge konflikter og skabe alliancer.

Det siger Sara Heissel Hansen, der arbejder for Enheden for Kriminalpræventive Indsatser i Københavns Kommune. Her møder hun udsatte borgere, som har en lang række udfordringer, der potentielt kan føre til konfrontationer, fx mangelfuld følelseshåndtering og voldsparathed.

Sammen med sin kollega Martin Maints Krogsøe afholder hun en workshop om den motiverende samtale (MI) på Fremfærds vidensdag om det specialiserede socialområde for voksne.

Pas på ordenerrefleksen og tankpasser-metoden

- Når vi skal motivere andre, så kommer vi tit til at gøre det ud fra en antagelse om, at de mangler noget viden eller bare lige skal have et lille motiverende skub. Altså at der skal fyldes noget i dem, som de ikke allerede har.

Inden for MI kaldes det for tankpasser-metoden eller ordnerreflekesen. Og den skal man pakke langt væk, fortæller Sara Heissel Hansen.

I stedet handler det om at finde frem til borgerens egne ressourcer, og ikke mindst hvad borgeren selv er motiveret for at forandre. Det kræver, at man som fagperson accepterer præmissen om, at borgerne selv bedst ved, hvad der er godt for dem – også når de træffer beslutninger, man måske ikke er enig i.

Omsorg og oprigtig interesse

Grundstenen i MI er relationen til borgeren.

- Mange af teknikkerne i MI er faktisk de samme, som sælgere er dygtige til. Men den afgørende forskel er den omsorg, der gennemsyrer relationen, siger Martin Maints Krogsøe.

For det kræver en oprigtig interesse og respekt for borgerens autonomi at etablere et godt samarbejde om at skabe forandringer, fortæller han.

- Da jeg blev uddannet i den motiverende samtale gik det for alvor op for mig, hvor stor betydning vores ord har. Med relativt få greb kan man indgyde tryghed og ro, men man kan også skabe rygende konflikter, tilføjer Sara Heissel Hansen.

Læse mellem linjerne

Borgerne, der kommer i Enheden for Kriminalpræventive Indsatser, har ikke altid sprog for, hvordan de har det.

- Mit hjertebarn i MI er det, vi kalder komplekse refleksioner. Det vil sige, at man spejler borgerens følelser, værdier og handlinger, læser mellem linjerne og hjælper borgeren med at sætte flere ord på, fortæller Martin Maints Krogsøe.

Et eksempel kunne være, at en borger siger: ”Jeg er træt af, at jeg ikke ved, hvad der skal ske”, og vejlederen reflekterer: ”Så du vil gerne have den rigtige løsning”.

Eller ”Min nedtur skal ikke gå ud over min datter, så hun har haft en veninde til overnatning.” Og vejlederen reflekterer: ”Det er vigtigt for dig, at din datter laver nogle helt normale ting, som andre på hendes alder.”

MI er på mange måder ord-nørderi. Det handler om, hvad det er for nogle ord, vi tilbyder en borger, der kan hjælpe vedkommende med at komme ud af sin fastlåsthed eller frustration

Sara Heissel Hansen

Røgsignaler når samtalen går skævt

MI er også velegnet, når en borger er frustreret, og samtalen er på vej i skæv retning. Det kan fx være i situationer, hvor en borger  føler sig presset, overhørt eller manipuleret.

- Når vi er opmærksomme, kan vi meget tidligt identificere det, vi kalder ”røgsignaler” og sætte ind, inden samtalen bryder sammen, og relationen tager skade, fortæller Sara Heissel Hansen.

Hvis der er røgsignaler, så er det et tegn på, at man skal gøre noget anderledes, og så handler det om hurtigt at samle op på relationen.

- De værktøjer, som MI tilbyder, kan virkelig gøre en forskel. Vi har undervist vores kolleger i modtagelsen i socialforvaltningen i Københavns Kommune i metoderne, og de fortæller, at MI har skabt et langt bedre arbejdsmiljø, at de har fået bedre samtaler og bedre samarbejder med borgerne, fortæller Martin Maints Krogsøe.