Hvad er afgørende for, at samskabende arenaer som INSP! har succes?

Styrken ved bl.a. INSP! er, at det skaber stor fleksibilitet i rollerne og et kaotisk rum, hvor de psykisk sårbare unge kan skifte mellem forskellige positioner - helt efter individuelle behov. Når de har brug for faglig støtte, går de til de kommunale medarbejdere. Når de har brug for en mere gensidig, ligeværdig kontakt, går de til andre unge. Og når de har brug for kontakt med ligesindede, går de sammen med andre psykisk sårbare unge. Denne fleksibilitet i rollefordelingen gør, at de unge kan vokse.

Hvad betyder dette i praksis for de kommunalt ansatte?

Det betyder, at de både skal være fagprofessionelle med den faglige viden, de har. Men de skal også kunne en helt masse andet bl.a. kunne facilitere relationer. De skal finde deres ben i et andet rum, hvor de ikke har hele definitionsretten for, hvad der er er rigtigt og forkert, og hvor de er én aktør blandt mange. Det er fundamentalt anderledes end at arbejde eksempelvis på et kommunalt værested, hvor det er professionelle normer, der sætter rammerne. Det betyder, at de skal bruge deres personlige kompetencer. Som medarbejder har du ikke legitimitet alene i form af din rolle og stilling.

LÆS OGSÅ: Samskabelse i praksis: "Velkommen til virkeligheden - velkommen til kaos"

Kan alle kommunale medarbejdere lære at agere i en samskabelsesarena?

Det er en kæmpe kulturforandring, at man ikke har ”styr på tingene”. Der er ikke kun ét fagligt rum. Det kan være svært for nogle medarbejdere at agere i, fordi man som faglig medarbejder er oplært med, at man selv har den viden, der skal til. Pludselig er den viden til forhandling med alle de andre aktører og de unge selv.

Hvad siger de unge sårbare til at bruge INSP!?

De unge fortæller, at de vokser af det og lærer at tro på sig selv. Nogle siger: ”Jeg ville have været meget mere syg, hvis jeg ikke havde været her.” Men de fortæller også, at de har brug for, at de kommunale medarbejdere er der. De faglige medarbejder guider dem ind på INSP!, og de føler sig trygge ved dem. Nogle kommer videre i job og uddannelse, men det er ikke en udvikling, der kommer overnight. Det tager lang tid. Én af de ting, de unge er glade for, er, at der ikke arbejdes med handleplaner. De oplever i stedet INSP! som et frirum, hvor der ikke stilles krav til dem. De kan være aktive i det omfang, de magter det og designe deres egen fleksible udviklingsbane.

Er INSP! et mønstereksempel på samskabelse?

Det er i hvert fald et skoleeksempel på, hvordan man kan lave en langvarig samproduktion imellem kommunale medarbejdere og en civilsamfunds-organisation, hvor der sker en transformation af roller - både hos de kommunale medarbejdere, hos borgerne og hos de frivillige, der også skal være frivillige på en anden måde. Det er en slags ”fælles tredje” – hvor alle parter er ligeværdige. Der er ingen tvivl om i vores data og fra anden forskning, at dette ligeværdige rum skaber nogle helt nye muligheder for de sårbare unge.