Medicinsikre botilbud

Medicinsikkerhed: Vores største succes er en ny læringskultur

I Vesthimmerland har arbejdet med at skabe sikre arbejdsgange omkring medicinhåndteringen skabt en ny kultur, hvor medicinfejl er noget, man lærer af og ikke er bange for.

Af Bettine Romme Andersen 09/11/2022
Fremfærd

297.

Det er antallet af medicinhåndteringer, som det pædagogiske- og socialfaglige personale står med hver uge på botilbuddet Rosengaarden i Vesthimmerland Kommune.

- Da vi talte det op, blev vi overraskede over, at det var så mange, siger sygeplejerske Hanne Lildal Mejlholm og socialfaglig administrativ medarbejder Camilla van Doorn Schmidt.

De to er tovholdere på Vesthimmerland Kommunes deltagelse i Fremfærd-projektet Medicinsikre botilbud og fortæller her om deres erfaring og succes med at skabe sikre arbejdsgange med håndtering af borgernes medicin.

Systematiske arbejdsgange og tværfagligt samarbejde

I løbet af de to år, projektet har varet, er der sket mange positive forandringer for både medarbejdere og beboere på botilbuddet Rosengaarden, som huser 16 borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning.

- Vi er lykkes med at skabe gode og systematiske arbejdsgange, som er blevet implementeret i dagligdagen i det pædagogiske arbejde omkring medicinhåndteringen. Nu er der langt færre utilsigtede hændelser og fejl med medicin, siger Hanne Lildal Mejlholm, der er sygeplejerske, og hun suppleres af den anden tovholder, Camilla van Doorn Schmidt.

- Succesen handler også om det kollegiale samarbejde, som er opstået - både internt mellem det pædagogiske personale men også tværfagligt med det sundhedsfaglige.

Fra fejlkultur til læringskultur

Den helt store gevinst og succes handler om den kulturændring, som Rosengaarden har været igennem, mener de to tovholdere.

- Inden vi gik i gang, var medarbejderne jo bange for at lave fejl, og indberettede dem ikke, fordi de nærmest troede, at de ville blive fyret. Men nu har vi skabt en kulturændring og fået formidlet, at utilsigtede hændelser er et redskab til læring og forbedring. Det er en af vores største succeser, siger sygeplejerske Hanne Lildal Mejlholm.

Camilla van Doorn Schimidt påpeger også, at de i fællesskab har formået at skabe et tværfagligt trygt samarbejde om medicinhåndteringen som en læringsproces.

- Vi går nu i dialog om de hændelser, der er, og lærer af dem, i stedet for at gå og føle, at man bliver dunket oven i hovedet, hvis man laver en fejl, siger hun.

To fagligheder der har brug for hinanden

En vigtig forudsætning for at lykkes med at højne kvaliteten af medicinhåndteringen på botilbud handler om at etablere et godt tværfagligt samarbejde mellem det pædagogiske og det sundhedsfaglige personale. Og så er det afgørende at have en forståelse for hinandens kerneopgave i forhold til at give borgerne et godt liv, fortæller sygeplejerske Hanne Lildal Mejlholm.

- Den viden, jeg har som sundhedsfaglig uddannet, og den viden, som mine pædagogiske kolleger har, spiller sammen. Jeg kan ikke undvære deres viden, når jeg arbejder med den her målgruppe - for den kalder på pædagogik. De kan aflæse borgernes adfærd og lægge mærke til forandringer hos dem, og jeg kan med min sundhedsfaglige baggrund reflektere over, om en forandring hos en borger hænger sammen med, at han er startet på ny medicin, siger hun.

Det er det samarbejde, som kommer borgerne til gode med færre fejl og utilsigtede hændelser omkring medicinhåndteringen.

Stabile arbejdsgange skaber tid til det pædagogiske

Og det gode samarbejde er blevet styrket gennem projektet, fortæller Camilla van Doorn Schmidt, der selv er læreruddannet. Via projektet har hun fået undervisning i medicin af det lokale apotek og e-learningskursus, så hun nu har titel af medicinansvarlig.

- Jo mere kollegerne har set, at utilsigtede hændelser overhovedet ikke handler om fejlfinding, men om at skabe stabile arbejdsgange, som gør det mere sikkert for vores beboere og sjovere for medarbejderne, fordi man skaber mere tid til det pædagogiske arbejde, jo større opbakning til indsatsen, siger hun.

Når der er styr på de sundhedsfaglige ydelser, så sidder medarbejderne fx ikke i telefonkø til vagtlægen, når en medicinering er glemt eller givet for sent.

Vejen til stabile og sikre arbejdsgange

Hvad har de så gjort for at lykkes på Tilbuddene i Aalestrup, hvor botilbuddet Rosengaarden høre under?

Det startede med en årsagsanalyse, hvor medarbejderne blev inddraget i at udpege, hvor fejlene sker. Og det viste sig, at der oftest skete fejl i medicindispensering, hvilket vil sige dosering af medicin i æsker eller poser, og med medicinadministration, som er når medicinen, bliver udleveret til borgerne.

Det førte til udviklingen af arbejdsredskaber, som hjælper medarbejderne med at arbejde ensartet, kommunikere mere og sikre kvaliteten.

Afkrydsningsskema og dobbelttjek af medicin

- Eksempelvis manglede der kommunikation, fordi én medarbejder regnede med at en anden havde givet medicin, og det førte til udviklingen af et afkrydsningsskema, fortæller Camilla van Doorn Schmidt.

Medarbejderne er glade for skemaet, og har også indført et dobbelttjek, hvor aftenvagten tjekker medicinæsker for at se, om afkrydset medicin rent faktisk er givet, da der trods skemaet nogle gange alligevel ikke var givet medicin.

Små farvede sedler er også et nyt redskab, som støtter personalet, når de i en travl hverdag skal finde medicinkassen frem inden udlevering.

- Hvis der ligger en rød seddel i medicinkassen, så ved de, at de skal være opmærksomme, for så er der medicinændringer. Andre farver fortæller, at medicin skal med på arbejde, at der er en side-dosering, eller at medicinkassen indeholder dråber, cremer eller pasta, som ikke er dispenserbart, siger sygeplejerske Hanne Lildal Mejlholm.

De anerkendende krabber

Den pædagogiske tilgang KRAP er en del af hverdagen på Rosengaarden. Derfor besluttede de to tovholdere sig for at udnytte det til at printe og laminere nogle anerkendende krabber som blikfang til deres formål.

- På døren ind til medicinrummet hænger en krabbe, hvor der står: "Husk! Den gode vane: Stop op, tænk og tjek", siger Camilla van Doorn Schmidt.

For at blive bedre til at dokumentere medicingivningen i it-systemet, har de to tovholdere stillet en tablet op i medicinrummet med en krabbe, der siger: "Fedt du har brugt mig i dag til at tjekke medicin på Cura (it-system)".

Erfaringer fra projektet skal nu udbredes. Blandt andet i forbindelse med, at tre små bosteder skal lægges sammen, og her skal de nye arbejdsgange indarbejdes.

Læs flere erfaringer og artikler på projektets hjemmeside.

Oplæg på konference om sundhed i sociale tilbud

Sygeplejerske Hanne Lildal Mejlholm (tv) og socialfaglig administrativ medarbejder Camilla van Doorn Schmidt fortalte i oktober om deres resultater med Medicinsikre botilbud på konferencen Sundhed i sociale tilbud.

Her fremlagde de deres:

  • Ændrede arbejdsgange
  • Nye arbejdsredskaber
  • Nye samarbejdsformer
Fejring af uger uden medicinfejl

Rosengaarden har i eftersommeren fejret, at de for første gang havde 10 uger i streg uden fejl på "medicin ikke givet". Det er en god måde at anerkende medarbejdernes indsats og skabe opmærksomhed om høj kvalitet i medicinhåndteringen.

- Vi går jo alle på arbejde - uanset faggruppe - for at sikre os, at vores borgere har det bedst mulige liv, siger sygeplejerske Hanne Lildal Mejlholm.

Om projektet Medicinsikre botilbud
Fremfærd Særlige Behov

Projektets formål er at øge patientsikkerheden for borgere på botilbud ved at nedbringe antallet af fejl med medicinering.

Det skal ske ved at arbejde med metoderne fra "I sikre hænder" på en række botilbud i 10 kommuner.

Botilbud i de deltagende kommuner får hjælp og støtte fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Projektet afsluttes med, at der udvikles en spredningsguide, som andre kommuner og botilbud kan blive inspireret af, ligesom det opdaterede materiale bliver stillet til rådighed for andre kommuner og botilbud.

Det er KL, FOA og Socialpædagogerne i regi af Fremfærd Borgere med særlige behov, der i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed står bag projektet Medicinsikre botilbud