Syv ledere på syv år satte sine spor i Vindinge Landsbycenter. Medarbejderne oplevede blandt andet, at der manglede retning og kontinuitet på trods af mange gode intentioner, fordi lederne ikke var der længe nok til at kunne følge op på de opstartede trivselsprojekter.

Derfor valgte centerleder Kirsten Skibsted Olesen at sige ja tak til et tilbud om at hjælpe KL og FF med at udvikle værktøjet 'Vejviser til kvalitet og trivsel'.

- Det handlede om at finde ud af, hvilken vej vi skal gå, og hvilke værdier vi har. Vi ville gerne tydeliggøre arbejdsgangene og kigge lidt nærmere på arbejdsmiljøet. De mange skiftende ledere har givet et meget selvstændigt personale, der søger medindflydelse, men samtidig kan usikkerheden skade trivslen. Der er mange ting, der sagtens kan køre, men der er også nogle ting, hvor man har brug for en tovholder, forklarer hun.

Samarbejde på tværs

'Vejviser til kvalitet og trivsel' består af et afklaringsmøde på tre timer, hvor det afklares, hvilke opgaver der skal arbejdes med, et udviklingsmøde af tre timer, hvor det diskuteres, hvordan opgaverne skal prioriteres og løses, samt en opfølgningsfase.

Læs også: Vejviser til kvalitet og trivsel - værktøjer

Møderne tager udgangspunkt i en stor plakat, der hjælper deltagerne med at finde frem til, hvor de skal sætte ind i jagten på bedre trivsel.

I Vindinge Landsbycenter stod det hurtigt klart for medarbejdere og ledere, at de ville arbejde videre med kommunikationsformer, og hvad det vil sige at være et helt hus.

- Vi ville gerne blive bedre til at arbejde på tværs i huset, for vi har hidtil været meget inddelt i de forskellige afdelinger. Hvis man for eksempel var på afdeling A, så hørte man til det og bevægede sig sjældent væk, og man holdt også sine kort tæt til kroppen, siger Lone Petersen, der er social- og sundhedsassistent.

Ifølge Annette Milsø, der er social- og sundhedsassistent, er der sket en tydelig forandring efter forløbet med vejviseren til kvalitet og trivsel.

- Vi er et lille hus, så vi er afhængige af at kunne arbejde på tværs og hjælpe hinanden. Det har projektet i hvert fald hjulpet med. Vi er blevet meget bedre til det, og vi har fået en større forståelse for hinanden på de forskellige afdelinger. Vi er også blevet mere fleksible i forhold til arbejdsopgaver i de forskellige afdelinger, og det betyder meget, når der eksempelvis er sygdom, at vi alle kan dække hinandens pladser. Det var et problem tidligere, siger hun.

Mødt med skepsis

De seneste par års skiftende ledere har alle forsøgt sig med forskellige tiltag, der skulle fremme trivslen. Det var dog de færreste, der havde succes med dem, og derfor var der også en vis skepsis over for ideen om 'Vejviser til kvalitet og trivsel'.

- Der var lidt modstand i starten. Medarbejderne følte, at det var endnu et nyt tiltag, der bare blev trukket ned over hovederne på dem. Det er vilkårene, og det må man acceptere. Det er også en proces, hvor det handler om at få øje på, hvordan det hænger sammen med de andre ting, vi laver. Vi var jo for eksempel i forvejen i gang med at arbejde med værdigrundlag, siger centerleder Kirsten Skibsted Olesen og fortsætter:

- Skepsissen forsvandt dog hurtigt, og nu står de alle sammen foran plakaten til personalemøderne. Værktøjet er nemlig blevet en fast del af de ugentlige personalemøder.

Læs også: Byt snakken i krogene ud med konstruktiv dialog

Personalet i Vindinge Landsbycenter har mulighed for at sætte sedler med emner, de gerne vil have taget op på et møde, på plakaten. Det kan være alt lige fra kørelister og vagtplaner til hvem, der har ansvaret for en given opgave som eksempelvis morgensamlingerne.

- Så fremlægger vedkommende sin seddel på personalemødet, hvor vi bruger tavlen til at se, om det er frustrerende, og om vi kan gøre noget ved det. Hvis vi svarer ja til begge dele, arbejder vi videre med det. Vi finder ud af, hvem der skal gøre noget, og hvornår det skal gøres. Hvis vi derimod ikke har indflydelse på det, er der ingen grund til at bruge mere tid på det. Så kan jeg i stedet vælge selv at gå videre med det, forklarer Kirsten Skibsted Olesen.

Det sparer ifølge Lone Petersen personalet for en del frustrationer.

- Jeg har for eksempel sat en seddel på, fordi jeg mener, der er for få på vagt mellem klokken 14 og 15. Nu er det blevet besluttet, hvilken dato vi skal tale om det, og så er det sådan set ude af verden. Så man bliver ikke så frustreret i hverdagen, fordi man kommer af med det og får snakket om tingene. Det gør det også lettere at få delt vores små tricks ud, og hvis der er optræk til konflikter, kan vi sætte det på plakaten i stedet for at gå og tale om det i krogene, siger hun.

Nu bliver personalemøderne også brugt til at tale om centerets værdier. Værdierne står også på plakaten, og ved hvert møde bliver en af dem diskuteret.

Personalemøderne holdes på skiftende tidspunkter, så alle får mulighed for at deltage. De holdes for de personer, der er til stede på det givne tidspunkt. Det betyder også, at det er skiftende personer, der står for møderne.

Grib bolden

Vindinge Landsbycenter blev præsenteret for plakaten på forløbets afklaringsmøde, og både personalet og lederen er enige om, at det visuelle var en stor hjælp.

- Det med at sætte sedler på, gjorde det meget håndgribeligt. Vi fandt ret hurtigt ud af, hvordan det kan bruges til at blive opmærksom på, hvad hinanden tænker og føler. Der var også en bold, der blev kastet rundt, og man måtte kun sige noget, når man havde den. Det fik dem, der normalt holder sig lidt tilbage, på banen, og det endte faktisk med, at der var kamp om bolden, siger Anette Milsø.

Læs også: Holbæk: Her er fælles-skaberens kompetencer

Ifølge centerets leder, Kirsten Skibsted Olesen, har forløbet også inspireret i forhold til andre områder. De har blandt andet lavet et skema med kan og skal-opgaver.

- Når der er travlhed, kan man hurtigt se, hvad det er for nogle opgaver, man skal løse, og man kan løse. Der skal selvfølgelig også være plads til kan-opgaverne, for det er ofte der, det er lidt sjovere. Men når man begynder at stresse, kan man lige kigge på skemaet og se, hvad det er man skal, og hvad man kan vente med. Så bliver skal-opgaverne prioriteret, og det bliver på en eller anden måde mere legalt at sige, hvad man ikke kan nå, forklarer hun.

Skal holdes i live

Selv om der var lidt modstand i begyndelsen, tog Vindinge Landsbycenter hurtigt ideen til sig, og begejstringen var faktisk lige ved at kvæle initiativet.

- Vi fik startet for tidligt op på nogle af tingene. Vi var nok lidt for fascineret af projektet, så vi ville bare have gang i det ene og det andet, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Så satte vi det lidt på pause og tog det efterfølgende op igen, siger Helle Sørensen, der er social- og sundhedshjælper, og fortsætter:

- Vi startede op lige før sommerferien 2010. Det betød, at det lå stille i sommerferien, og nogle af os var nok lidt nervøse for, om vi kom i gang igen. Men efterhånden som plakaten kom op, og vi begyndte at bruge det på personalemøderne, kom det helt af sig selv. Nu halvandet år senere kan vi for alvor se frugten af indsatsen.

Anette Milsø er enig. Hun sammenligner processen med et bål.

- Når man starter et bål op, står det også og ulmer lidt i starten, men pludselig kan man mærke, der kommer noget varme og power fra det. Samtidig skal det holdes ved lige, så det ikke går ud, og det skal det her projekt naturligvis også.