Pædagogisk leder: Dialogkort gav lavere sygefravær
- Det starter med at handle om vilkår og ender med at handle om, at "jeg er et dårligt menneske", lyder det fra leder, der fandt gratis stressværktøjer på nettet.
Da Neel Kielberg-Nielsen for tre år siden tiltrådte som pædagogisk leder i vuggestuen Charlottehøj i Hasle ved Aarhus, mærkede hun hurtigt, at der var brug for dialogværktøjer i forhold til personalet.
- Jeg havde en personalegruppe, der havde et stort behov for at få kendskab til hinanden på tværs på stuer. De ville gerne hinanden, men de manglede kendskab til hinanden og hinandens reaktionsmønstre, siger hun.
- Alle havde en oplevelse af, at de havde rigtig travlt og også mere travlt end på de andre stuer. Samtidig havde jeg medarbejdere, der var rigtig presset af deres vilkår og gav udtryk for, at det var svært, siger Neel Kielberg-Nielsen.
Gratis materialer på nettet
Hun gik i gang med at lede på nettet efter stress-forebyggende materialer og fandt en temaside på Viden på Tværs med videoer, podcast, hæfter og dialogkort - alt sammen gratis materialer lige til at downloade og printe ud.
Materialerne er udarbejdet af CBS-forsker Pernille Steen Pedersen i forbindelse med et projekt mellem Fremfærd, CBS og tre kommuner.
- Jeg kendte ikke til Pernilles forskning, før jeg startede. Jeg var ny som leder og stødte hurtigt på Viden på Tværs. Her fandt jeg materialet, som jeg læste mig ind i og tænkte: Det kan give et sprog for at arbejde med mennesker og den følelse af utilstrækkelighed, man kan opleve, fortæller Neel Kielberg-Nielsen.
Skamtoget og centrale begreber
Hun printede dialogkortene ud og valgte selv at introducere hovedpunkter i Pernille Steen Pedersens forskning på et personalemøde.
- Jeg lavede en kort indflyvning i de centrale begreber på en PowerPoint, bl.a. præsenterede jeg skamtoget som metafor for de faser, en medarbejder typisk går igennem på vej mod et stress-sammenbrud fortæller Neel Kielberg-Nielsen.
Derefter anvendte medarbejderne dialogkortene i grupper på tværs af stuerne og senere også i deres egne teams.
Et sprog for skamfølelsen
Efter afprøvningerne blev der samlet op. Personalet sagde, at det havde givet dem en bedre forståelse for, hvorfor de reagerede forskelligt, forklarer Neel Kielberg-Nielsen.
- Begrebet med skam gav utrolig god mening for personalet. Jeg kunne se, at de blev lettet på én eller anden måde. Det er ikke en løsning, men det giver et andet sprog for at tale om svære følelser, siger Neel Kielberg-Nielsen, der tidligere har arbejdet som pædagog og har en kandidat i pædagogik.
- Det handler ikke om at have travlt travlt. Det er ikke det, der presser dem. Det er derimod følelsen af skam og utilstrækkelighed ved at stå med ansvaret for et lille barn og ikke synes, at det, man gør, er okay. Det starter med at handle om vilkår og ender med at handle om, at "jeg er et dårligt menneske", siger Neel Kielberg-Nielsen.
Lavere sygefravær
Ifølge Neel Kielberg-Nielsen har dialogkortene bidraget til et lavere sygefravær.
- Sygefraværet faldt vældig markant det første år, jeg var leder. Om det alene skyldes dialogkortene, er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at kortene og andre indsatser havde en betydning for samarbejdet. Fortællingen om at have travlt ændrede sig. Kommunikationen ændrede sig. Man blev bedre til at bede om hjælp, siger Neel Kielberg-Nielsen.
LÆS OGSÅ Stressværktøjer skal hjælpe nyuddannede pædagoger
En gave til den travle leder
Ifølge Neel Kielberg-Nielsen gør dialogkortene, at man hurtigt kommer til substansen.
- Det hjælper at have nogle spørgsmål imellem sig, især hvis man er lidt utryg ved at gå ind i dialogerne. Samtidig er spørgsmålene så hverdagsagtige, at en pædagogmedhjælper på 20 år kan deltage på lige fod med den erfarne pædagog, siger Neel Kielberg-Nielsen, der ikke tøver med at kalde materialerne en "gave til den travle leder".
- Det er en kæmpe gave og hjælp, at der ligger materialer, der lige er klar til at gå i gang med. Som pædagogisk leder har man travlt, så når tilgængeligheden er let, fjerner det en barriere for at komme i gang, siger Neel Kielberg-Nielsen, der i dag arbejder som uddannelseskonsulent i BUPL Århus.
Dialogkortene er baseret på Pernille Steen Pedersens forskning om stress og skam og er blevet til på baggrund af interviews med ledere og medarbejdere i tre kommuner som led i et større forskningsprojekt.
Kortene er ordnet i fire forskellige temaer: Kollegaskab, ledelse, anerkendelse og moralske konflikter og indeholder spørgsmål, dilemmaer, citater og viden, som gruppens deltagere på skift forholder sig til.
Ved 4 deltagere tager det ca. 1 time at spille alle kort i et tema. Det er dog også muligt at tage enkelte kort og spille i kortere tid.
Moralske konflikter: Kernen er, at vi oplever en konflikt mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder. Det kan være, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 procent, mens vores ideal stadig er 100 procent.
Skam fremprovokerer en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne og en følelse af, at vi har gjort noget forkert eller ikke gør det godt nok. Der er fire kendetegn ved skam i arbejdslivet: Forsøg på at flygte eller skjule sig, manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelse, oplevelsen af at have gjort noget forkert, angst for at blive afsløret.
To reaktionsmønstre på skam: Pernille Steen Pedersen opererer med to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”problemløser-reaktionen” og ”relationsmester-reaktionen”.
Ved problemløser-reaktioner er der fokus på opgaven og kvaliteten, og personen er bange for at svigte andre. Personen skammer sig over sin egen formået og manglende evne til at løse opgaven godt nok.
Ved relationsmester-reaktioner er man bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Personen føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på, hvad andre, ikke mindst lederen tænker.
Stress relaterer sig i de fleste definitioner til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet. I Pernille Steen Pedersens forskning er der fokus på følelsen af skam og moralske konflikter som en stor stressfaktor.
Anerkendelsesparadokset: Jo mere, vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den. Her er det vigtigt at rose intentionen frem for det færdige resultat og fokusere på, hvor vigtigt det er at turde fejle.
Vikarierende samvittighed: Som leder kan man hjælpe sine medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her kan man som leder tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittigheden.
Neel Kielberg-Nielsen var pædagogisk leder i vuggestuen Charlottehøj i Hasle ved Aarhus, da hun stiftede bekendskab med dialogkortene. Hun arbejder i dag som uddannelseskonsulent i BUPL Århus.
Her finder du videoer, hæfter og dialogkort, som I kan bruge i arbejdet med at forebygge stress-sygemeldinger på jeres arbejdsplads.
Værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber
Se filmen: Sådan bruger du materialerne
