
Gå i dialog om AI med nyt materiale
Her får I inspiration til at tage dialogen om kunstig intelligens. Materialet kan tilpasses præcist til jeres behov og organisation.
I de fleste kommuner er brugen af kunstig intelligens (AI) højt på dagsordenen. Kan AI hjælpe med at løse nogle opgaver smartere og bedre? Kan teknologien frigøre kræfter til andre opgaver?
Mange er i gang med at eksperimentere og høste erfaringer. Nogle har allerede sat løsninger i drift. Fælles for de fleste er, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan AI kan og bør bruges til at styrke fremtidens velfærd og den kommunale opgaveløsning.
Der er bred enighed om, at det er menneskelig indsigt og faglig dømmekraft, der skal styre teknologien og vurdere dens output. Men der er stadig mange usikkerheder knyttet til teknologien, og risikerer vi at udhule faglige kompetencer og menneskelige relationer?
Der er brug for fælles sprog og dialog
I en situation med alle de spørgsmål er der brug for en bred dialog om teknologiens potentialer, udfordringer og forudsætninger. For at skabe et godt fælles afsæt for dialogen har vi i Fremfærd udviklet dette inspirationsmateriale til ledere og medarbejdere i kommunerne.
Materialet henvender sig især til ledere og medarbejdere på kommunale arbejdspladser, der står foran eller midt i overvejelser om, hvor, hvordan og hvornår de vil bruge af AI. Den kan fx bruges til fælles drøftelser i MED-udvalg, på personalemøder eller i ledergruppen.
Formålet er ikke at pege på én rigtig måde at anvende teknologien på, men at skabe et solidt fundament for den nødvendige lokale dialog og inddragelsesprocesser om dette.
Jo bedre ledere og medarbejdere er klædt på gennem dialog, jo større er sandsynligheden for, at vi i kommunerne finder måder at anvende AI på, som kommer velfærden og borgerne til gavn.
Materialet indeholder seks sektioner: En om AI generelt, en med konkrete dialogværktøjer og fire sektioner til udvalgte fagområder: folkeskole, ældrepleje, administration og byudvikling
Sådan kan I bruge materialet
Formål: Med materiale får I hjælp til dialogen om, hvordan AI kan påvirke velfærden på netop jeres fagområde. Materialet består af fakta om AI, kommunale cases og værktøjer, der belyser mange af teknologiens fordele og ulemper.
Undervejs er der masser af henvisninger til, hvor I kan få mere at vide. Der er også forslag til, hvordan I kommer nærmere en afklaring af, hvad det er relevant for jer at gå videre med.
Målgruppe: Materialet er designet til at blive brugt i jeres indbyrdes dialog. Det kan være i en ledergruppe, et MED-udvalg eller et personalemøde. Men den kan selvfølgelig også bruges individuelt til at få mere viden om AI.
Tilpas materialet til jeres behov: Det er ikke meningen, at I skal bruge materialet fra A til Z. I kan nøjes med at bruge de sider, der er relevante for jeres fagområde og aktuelle behov. I kan også selv ændre i teksten eller tilføje nye sider.
Materialets indhold
Materialet består blandt andet af:
- Indsigtsslides: Slides med indsigter, som kan bruges til jeres forberedelse eller vises til møder.
- Videoer: 5 korte introduktionsvideoer og 3 videoer med perspektiver på kunstig intelligens.
- Dialogspørgsmål: Materialet er fyldt med spørgsmål til dialogen om AI.
- Værktøjer: 6 dialogværktøjer til fælles afklaring om AI.
Alle sektioner i materialet er opbygget ud fra de samme temaer, som kan følges i topmenuen:
Skræddersy jeres eget materiale
Det er ikke meningen, at I skal bruge materialet i sin helhed. I kan med fordel sammensætte jeres eget slidedeck – ud fra den viden, I har, og den type af dialog, I gerne vil have.
Eksempel på et materiale med udvalgte slides – til en indledende dialog på det administrative område:









