Debatten om afbureaukratisering raser, efter at regeringen har præsenteret sit nye udspil "Færre regler og mindre bureaukrati" som en del af sammenhængsreformen.

En stor del af udspillet handler om at fjerne regler og styring. Men det er ikke nok, mener to forskere, der nu blander sig i debatten bl.a. med henvisning til evalueringer fra en række kommunale afbureaukratiseringsprojekter under partssamarbejdet Fremfærd.

Tina Øllgaard Bentzen, tillidsforsker og forfatter til en ph.d.-afhandling om tillidsbaseret styring og ledelse, skriver i en kronik på DenOffentlige.dk, at regeringen skal være opmærksom på fem faldgruber eller myter, hvis sammenhængsreformen skal lykkes.

Blandt disse myter er, at afbureaukratisering (kun) om at fjerne styring.

- Evalueringer fra en række kommunale afbureaukratiseringsprojekter under partssamarbejdet Fremfærd peger da også på, at der bestemt er styring, som kan fjernes, men at der også er et stort potentiale i at forandre og forankre styring, så den i højere grad understøtter kerneopgaven, skriver hun.

Regler skal forandres og forankres

Tina Øllgaard Bentzen bakkes op af Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, der i et indlæg på Altinget.dk skriver, at regler ofte tjener et formål og derfor ikke skal fjernes.

I stedet for at fjerne regler skaber man afbureaukratisering ved at forandre og forankre regler. Det arbejde foregår allerede i mange kommuner, påpeger han.

- KL har sammen med Forhandlingsfællesskabet igangsat en stribe lokale afbureaukratiseringsprojekter, som involverer ledere og medarbejdere i kortlægning og evaluering af regler og registreringskrav med henblik på afbureaukratisering, skriver Jacob Torfing i sit indlæg.

Læs Tina Øllgaard Bentzens indlæg her

Læs Jacob Torfings indlæg her

Læs mere om Fremfærds afbureaukratiseringsprojekter her