Et godt liv for borgerne i bofællesskabet Albo handler ikke kun om at blive støttet i at kunne leve et selvstændigt liv med indkøb, fælles madlavning og hyggesnak i fællesstuen om aftenen. Nej, det handler også om sikker medicinhåndtering.

Sådan har det været siden 2013, hvor Albo i Viborg Kommune blev en del af forbedringsprogrammet "I sikre hænder", som skaber faste strukturer og arbejdsgange i håndteringen af borgernes medicin.

- Det handler om rette medicin til rette tid til rette borger. Det er blevet vores mantra, og det gennemsyrer fuldstændig vores tankegang nu, siger leder Susanne Andreasen.

Troede ikke de kunne lære noget

Da pædagogerne på Albo hørte, at de skulle i gang med et projekt om medicinhåndtering så var deres reaktion, at det havde de slet ikke brug for. De havde travlt med så meget andet og kunne ikke lære noget.

Men da de begyndte at arbejde med forbedringsmodellen, som er en del af "I sikre hænder", gik det op for dem, at de faktisk kunne lære en noget.

- Førhen kunne det ske, at vi gik med tre borgeres medicin i samme hånd, at vi ikke skrev ned, at medicinen var udleveret, eller at medicinen blev sat på bordet, hvor borgeren skulle sidde og spise, fortæller pædagog og medicinansvarlig Maibritt Kjær Jensen.

Den fremgangsmåde åbnede en ladeport for fejl, som for eksempel at én borger kunne få en anden borgers medicin.

- Før var vi ikke systematiske, vi dokumenterede ikke, og vi gav medicin på otte forskellige måder, siger leder Susanne Andreasen.

I sikre hænder førte til nye arbejdsgange

Med forbedringsprogrammet "I sikre hænder" fik leder og medarbejdere ny viden om medicin, bivirkninger og hvordan man arbejder systematisk med medicinhåndtering.

Det førte til helt nye rutiner og arbejdsgange for det pædagogiske personale på Albo. Før lå borgernes medicin samlet på et kontor. Nu har alle borgere deres egen medicinkasse i deres lejlighed.

- Det giver en større sikkerhed, for vi finder kun medicin frem til en borger ad gangen, siger Maibritt Kjær Jensen.

Tabletter tælles og borgerens navn tjekkes

På Albo er der også en ny procedure, når der uddeles medicin, hvor medarbejderen tjekker medicinlisten, som ligger på en medbragt tablet.

- Vi tjekker navn, cpr-nummer, dato og tidspunkt på dagen. Så tæller vi på medicinlisten, hvor mange tabletter, der skal være, og derefter tæller vi, hvor mange tabletter der er i dosisæsken. Og det skal stemme, siger medicinansvarlig Maibritt Kjær Jensen.

Medarbejderne ser også, at borgeren tager tabletterne, hvorefter de elektronisk på den medbragte tablet klikker af, at medicinen er udleveret.

Tidligere skulle de gå tilbage til kontoret og registrere, at medicinen var givet. Men den rutine skabte nogle gange problemer, fordi de blev forstyrret på vejen og glemte at dokumentere.

Pædagogik og sundhed skal spille sammen

Når medicinen bliver uddelt, gør medarbejderne meget ud af at bruge deres faglighed til at inddrage borgerne.

- Vi har det pædagogfaglige med i alt, hvad vi laver - også i medicinhåndteringen. Derfor gør vi det ofte til en leg, når borgerne skal fortælle deres navn, og de kan også være med til at tælle piller, siger Susanne Andreasen.

Samtidig arbejder pædagogerne med at oversætte grunden og formålet med medicinen til borgerne.

- Vi kan se, at de er blevet mere klar over, hvorfor de får medicin, og hvorfor det er vigtigt for dem, siger hun.

Ekstra kontrol og benspænd

Leder Susanne Andreasen hæfter sig ved, at "I sikre hænder" har lært dem at lægge benspænd og kontroller ind i arbejdet.

På Albo slutter dagen med, at aftenvagten tjekker op på, om alle borgere har fået deres medicin til rette tid. Og er der noget i systemet, som ikke stemmer, bliver der reageret.

- For et stykke tid siden havde vi en fejl, hvor der manglede et kryds i et skema. Aftenvagten ringede til den medarbejder, der havde været på arbejde, og hun fortalte, at hun havde glemt at afstemme elektronisk, men at hun havde givet medicinen, fortæller Susanne Andreasen.

Dermed kom der vished om situationen, og der skulle ikke gøres mere. Det er den type småfejl, der har været på Albo de seneste år, men ingen såkaldte røde fejl, som kræver opringning til en læge og en aktiv handling, som eksempelvis at måle blodtryk, give ny medicin eller sende borgeren til udpumpning.

- Vi tæller stadig vores dage uden alvorlige fejl. Og er stolte af, hvad vi har opnået, siger Susanne Andreasen. Med udgangen af juni 2020 har Albo ikke haft røde fejl i 2221 dage.

Medicinopgaven har fået større prioritet i hverdagen

Det kan umiddelbart lyde simpelt og let at give den rette medicin til den rette borger på rette tid. Men det er et arbejde, der kræver mental omstilling og parathed til at udføre opgaverne til punkt og prikke, som de er beskrevet i instrukserne.

- Det var hårdt arbejde i begyndelsen, hvor der var meget dokumentation og analysearbejde. Men vi kunne jo se, at vi ikke havde gjort det godt nok, så vi blev hurtigt drevet af at forbedre og forandre vores adfærd, siger lederen.

Den nye kultur i forhold til medicinhåndtering er kommet helt ind under huden på medarbejderne, og alle nye får grundig vejledning og oplæring, fortæller medicinansvarlig Maibritt Kjær Jensen.

- Nye medarbejdere får at vide, at vi tager medicin meget seriøst. Om du glemmer at smøre en madpakke eller sætte en vask over, det kan vi nå at redde, men det er ikke sikkert, vi kan nå at redde en medicinfejl.

Susanne Andreasen er særligt stolt af den kulturændring, som pædagogerne på Albo har været igennem, hvor det pædagogfaglige arbejde med at støtte borgerne i at mestre eget liv er blevet suppleret med et sundhedsfagligt fokus.

- Medicinhåndtering er blevet en ligeværdig opgave, på linje med at borgerne får varme frikadeller, siger hun med et smil på læben.