Hvad har borgerne fået ud af projekt velfærdsteknologi?

En borger og to medarbejdere fortæller, hvordan de har arbejdet med at have borgeren i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi.

Af Sine Molbæk-Steensig 22/03/2022
Fremfærd

- Den her cykel har faktisk gjort mig mere glad, end jeg var før. Det siger Jimmi, der til daglig bor på botilbuddet Lyngtoften i Køge Kommune.

Det gør en stor forskel for udbyttet af velfærdsteknologi, når borgerne føler ejerskab for projektet. Det er afgørende, at teknologien giver mening for borgerne fx ved, at det skaber fællesskab, passer til borgernes behov og interesser. Desuden er det en fordel, hvis der er ansatte, som også er drevet af nysgerrighed og interesse for teknologien.

I denne video kan I høre mere om, hvordan velfærdsteknologi har potentiale til at danne grundlag for et anderledes og sjovt møde mellem borgere og medarbejdere. Ofte vil det være sådan, at hvis man får en eller to borgere i gang, så vil andre borgere blive motiveret til også at forsøge sig.

Medvirkende:
Jimmi og Aske Lønbæk, Lyngtoften, Køge Kommune.
Maja Basse Leth, Fællesskaberne, Skanderborg Kommune.

Læs om projektet Velfærdsteknologi i dag- og botilbud

Projektets formål er at inspirere og stimulere til praksisnær kvalitetsudvikling i det faglige arbejde på botilbud ved anvendelse af velfærdsteknologi. Sociale tilbud i syv kommuner deltager. 

Ønsker du at høre mere om projektet, så kontakt:

Specialkonsulent Mie Bjerre, KL på MIBJ@kl.dk 
Konsulent Mette Bay Nyholm, Ergoterapeutforeningen på mbn@etf.dk

Gå til projektside

Velfærdsteknologi på bosteder