lugesans synssans ernæring

Gratis e-læring: Bliv klogere på ernæring og demens

Den rette ernæring kan forebygge en lang række problemer for mennesker med demens og øge trivslen. Tjek nyt online kursus ud.

Af Sine Molbæk-Steensig 22/09/2025

Mennesker med demens får ofte problemer med vægttab, fejl- og underernæring og synkebesvær. Det kan bl.a. føre til: 

  • Nedsat trivsel
  • Nedsat immunfunktion, der øger risikoen for infektioner og sygdomme
  • Tab af muskelmasse og styrke, der kan føre til svaghed, fald, nedsat mobilitet og funktionsevne
  • Nedsat hjerte- og lungefunktion, der kan medføre ødemer, åndenød og træthed
  • Forringet helbred generelt, der kan forværre kroniske sygdomme og gøre helbredet mere skrøbeligt
  • Kognitive problemer, fx påvirket hukommelse og mentale funktioner
  • Langsommere sårheling

Derfor er det vigtigt, at sundhedsfaglige medarbejdere har viden og redskaber til at håndtere udfordringer med ernæring, og det er på den baggrund, at Nationalt Videnscenter for Demens har udgivet det gratis e-læringskursus ABC Demens – ernæring.

Man skal være opmærksom på uplanlagt vægttab hos mennesker med demens, fordi det kan nedsætte trivslen og funktionsevnen og dermed øge behovet for hjælp i hverdagen. Så der er al mulig grund til at have ernæring som opmærksomhedspunkt. Det er også vigtigt at skabe gode, trygge rammer for måltidet

Hanne Friberg, uddannelseskonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens

Det får du på ABC Demens – ernæringskurset

I det nye kursus lærer du om at opspore og forebygge fejl- og underernæring hos mennesker med demens. Kurset tager ca. en time og består af en kort introduktionsfilm og fire praksisnære cases.

Du lærer om:

  • Forebyggelse og tidlig opsporing af ernæringsproblemer
  • Observation og håndtering af dysfagi (synkebesvær)
  • Mund- og tandsundhedens betydning for den rette ernæring
  • Tilrettelæggelse af det gode måltid og omgivelsernes betydning
ABC Demens - ernæring
Om ABC Demens

ABC Demens er gratis e-learning til fagpersoner, der arbejder med mennesker med demens.

ABC Demens er udviklet af Nationalt Videnscenter for Demens i samarbejde med eksterne fagkonsulenter og repræsentanter fra målgrupperne. De digitale kurser kan bruges til individuel læring eller i kombination med tilstedeværelseskurser (blended learning). 

Opret dig som bruger og få viden om demens.

ABC Demens' hjemmeside

Sikker sundhed