Der findes mange gode dialogværktøjer, når man vil arbejde med forandringer i en organisation og f.eks. højne de faglige snakke på et personalemøde.

Det er bare ikke altid, at ledere og medarbejdere ved, hvordan de skal gribe det an og f.eks. introducere øvelserne klunsespillet eller markedspladsen til kollegerne.  

Det er der rådet bod på i Tønder Kommune, hvor TRIO på døgntilbuddet Kastaniebo gennem et SPARK-forløb er blevet klædt på til at kunne køre processer med medarbejderne.

- Det har været et rigtig godt forløb, især for kollegerne, der virkelig har efterlyst de her faglige snakke. Hele personalegruppen synes, at det har givet et godt løft til personalemøderne. Når man laver en øvelse som klunsespillet, så bliver det mindre privat. Det er sjovt, og alle kan være med, uanset om du arbejder i køkkenet, er sosu-hjælper eller pædagog, siger Birthe Hansen, der er tillidsrepræsentant for socialpædagogerne.

TRIO i mesterlære 

Det kræver en vis kunnen og ihærdighed at facilitere et fælles personalemøder, hvor hele medarbejdergruppen er samlet.

På bostedet Kastaniebo, der huser 20 beboere, er den fire-personer store TRIO gået til opgaven med krum hals og har afprøvet flere forskellige øvelser undervejs, fortæller SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen, der har afholdt fire møder med TRIO over en periode på et halvt år.

- De har nærmest taget et lynkursus i facilitering og har kastet sig ud i at gennemføre processer på flere personalemøder. På det første møde var jeg med på sidelinjen som støtte og flue på væggen. De næste møder har de stået helt på egne ben og har kun fået sparring via mail og telefon, hvis der var spørgsmål eller noget, de var usikre på. Vi har også brugt tid på vores SPARK-møder til at planlægge personalemøder, siger hun.

Blandt øvelserne er en proces om kerneopgaven, hvor medarbejderne med TRIO som facilitatorer har arbejdet med prioriteringstrekanten. De har i grupper gennemgået en borger i forhold til, hvad de hver især kan gøre for, at borgeren bliver mere selvhjulpen. Denne øvelse har vakt stor begejstring, fortæller Berit Sønderborg, der er tillidsrepræsentant for omsorgsmedarbejdere og social- og sundhedshjælpere.

- Vi har brugt øvelsen i forhold til at tænke mestring af eget liv, og hvad vi kan overlade til borgeren selv. Vi er blevet bedre til at stoppe op, inden vi laver tingene for borgerne og lige tænke: ’De skal selv prøve, om de kan, inden vi hjælper,’ siger Berit Sønderborg.

Leder sælger æbler og bananer

En anden øvelse, som TRIO netop er gået i gang med sammen med personalegruppen, er Markedspladsen (se faktaboks). Det er en øvelse, hvor medarbejdere og ledere bliver klogere på egne og andres ressourcer ud fra en markedspladsmetafor (hvad har man i sin bod, som man gerne vil sælge? Og hvad ønsker man at købe?) - en øvelse man på Kastaniebo har valgt at arbejde med, fordi en APV har vist behov for mere tydelig ledelse.  

- Her lagde jeg ud med som leder at fortælle om min ledelsesstil. Jeg havde lavet en lille kiosk med æbler og bananer, så jeg på en visuel måde fik fortalt medarbejderne om mine kompetencer. Det blev meget mere konkret, end hvis jeg bare havde snakket ud fra værdibaseret eller bæredygtig ledelse, siger Charlotte Lauritzen, der er forholdsvis ny leder på Kastaniebo.

Ifølge SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen giver dialogværktøjer og øvelser som f.eks. markedspladsen en klar struktur at tale ud fra. Derved bliver dialogen mere målrettet.

- Øvelserne skaber tid og rum til, at personalet på tværs kan lære af hinanden. Der er masser af faglighed, der ikke bliver delt i en travl hverdag. Samtidig sikrer metoderne, at der bliver samlet op på den viden, der kommer frem, siger hun.

Vi øver os hele tiden

Når man som TRIO skal facilitere et personalemøde, er det afgørende at være forberedt og have lavet en drejebog/dagsorden på forhånd og afstemt de interne roller. Ligeså vigtigt er det dog at erkende og være åben om, at man som TRIO-medlem ikke er professionel facilitator, men hele tiden øver sig.

Bostedet Kastaniebo overvejer i øjeblikket at søge endnu et SPARK-forløb. Heldigvis kan de stadig trække på konsulent Mille Trøst Simonsen, hvis der opstår tvivlsspørgsmål, da de mangler det afsluttende møde med SPARK.

- Jeg har fortalt om vores SPARK-forløb i ledergruppen i handicapområdet i Tønder, hvor vi sidder én leder for hvert bosted, og de er blevet meget inspireret. De synes virkelig, det lyder spændende dét, vi har gang i, siger Charlotte Lauritzen.

Logbøger fik fagligheden frem

Logbøger er én anden ting, som TRIO og personalet på Kastaniebo har arbejdet med i forbindelse med SPARK-forløbet. Det kom sig af, at medarbejderne følte, at deres faglighed druknede i alle mulige regler og praktiske ting, der hele tiden skulle ordnes.  

Logbogen har ligget på personalekontoret, og medarbejderne har fået til opgave at skrive i bogen, når de har haft en god faglig oplevelse i hverdagen – en oplevelse af, at her lykkedes de faktisk med at være faglige.

- Vi har diskuteret på personalemøderne, hvad vi har skrevet i logbogen. På den måde hjælper vi hinanden med at få øje på fagligheden, og hvad faglighed som begreb kan omfatte. Logbogen er et godt lille redskab, for det er ikke fordi, der ikke bliver ydet faglighed i hverdagen. Vi kunne bare ikke få øje på det, siger Birthe Hansen, tillidsrepræsentant for pædagogerne.

For arbejdsmiljørepræsentant Tina Kjeldsen har det været sjovt og lærerigt at få en ny rolle i kraft af TRIO-samarbejdet.

- Vi har nu en række øvelser, vi kan tage frem og bruge, hvis vi har et dilemma eller en udfordring, der kræver, at vi får nye vinkler på. Det har været win-win for alle - både for os som TRIO og for personalegruppen, siger hun.