Det er mange små greb, der skal i brug, hvis lærerne skal skrue op for motivationen og ned for kedsomheden hos de ældste elever i folkeskolen.

Det viser erfaringer fra otte skoler, der har gennemført i alt 30 prøvehandlinger som led i Fremfærd-projektet "Motivation i udskolingen".

- Det handler ikke om at lave skole på en anden måde men om de små greb i hverdagen. Vi skal kigge på den interaktion, der sker i undervisningen, de arbejds- og undervisningsformer, der anvendes, og de typer af opgaver, der stilles til eleverne, siger Thea Nørgaard Dupont, der er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Skab et legende og trygt læringsrum

Hun har sammen med kolleger fra EVA dykket ned i erfaringerne fra de mange prøvehandlinger og aktionslæringsforløb, som skolerne har gennemført det seneste års tid. Skolerne har haft besøg af fire aktionslæringsvejledere, som i samarbejdet med de enkelte teams har udviklet prøvehandlingerne.

Konklusionen er, at elevernes motivation bliver større, når man øger variationen i undervisningen, inddrager eleverne og skaber et trygt og 'nysgerrigt' læringsrum.

- Det kan handle om at gribe elevernes ideer og koble undervisningen til deres hverdag. Det kan handle om at få eleverne til at eksperimentere og undre sig, om at inddrage spil og konkurrence i undervisningen og at skabe rum til gode gruppearbejder for eksempel gennem faste læringsmakkere, siger Thea Nørgaard Dupont.  

En appelsin kan undersøges på mange måder

Fundene blev præsenteret på en workshop i Nyborg i midten af august for ledere og lærerteams på de otte deltagende skoler. På én skole på Frederiksberg har de eksperimenteret med læringsformen i fysik/kemi i 7. klasse for at skabe mere ejerskab og nysgerrighed blandt eleverne.

Klassen blev inddelt i mindre grupper, der hver fik udleveret en appelsin og en skabelon. Skabelonen, der fyldte én A4-side, beskrev i korte træk de seks trin fra spørgsmål/hypotese over afprøvning til konklusion. 

- Normalt fortæller vi eleverne, hvad de skal gøre, men her fik de frit slag. Nogle brændte appelsinen af, andre kastede den ned fra altanen, nogle skrællede den og målte skrællens længde, andre pressede saften. Det motiverede dem at arbejde selvstændigt med hver deres hypotese, fortæller Elisabeth Dasic Jensen, der er naturfagslærer på Søndermarksskolen på Frederiksberg.    

Elever mærker forandringer

Trivselsmålinger viser, at flere elever i udskolingen keder sig, og at færre udtrykker, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, end i de mindre klasser.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forbindelse med projektet gennemført interview med 52 elever i 6.-8. klasse. Disse interviews viser, at eleverne er påvirkelige for ændringer og lægger mærke til, når lærerne skruer på diverse håndtag. 

- De lægger mærke til, at læreren taler mindre. De lægger mærke til, at de bliver inddraget mere, og at de får mere indflydelse. De lægger mærke til, at undervisningen bliver delt op i mindre sekvenser, siger Anne Kyed Vejbæk, seniorkonsulent i EVA, der også har været med til at kigge på datamaterialet.

Hun understreger, at det motiverer eleverne at være aktive, og at de blandt andet fremhæver bevægelsesaktiviteter integreret i undervisningen, brain breaks, mindre computerarbejde og undervisning, der indeholder legende elementer og som foregår udenfor.

Jeg er overrasket over, hvor stor betydning selv små greb i undervisningen kan have

Lærer 

Ledelsen skal understøtte eksperimenter

Oskar Sommer Jonsson fra Danske Skoleelever deltog i workshoppen. For Danske Skoleelever er diskussion om motivation i udskolingen helt central.

- Inddragelse og indflydelse i undervisningen er afgørende for motivationen. Det viser dette projekt, og det siger vores medlemmer, når vi spørger dem, hvad der gør skoledagen sjov for dem, siger han.    

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, var også til stede og glæder sig over, at projektet viser, at der er nogle meget klare greb, når vi taler motivation.

- Det handler ikke om store, forkromede forandringer. Det handler om små justeringer. Om at turde kigge på sig selv og sin undervisning, lave prøvehandlinger og snakke om det. Som ledelse skal vi understøtte en eksperimenterede kultur, hvor der skabes tid og rum for de pædagogiske, didaktiske diskussioner, siger han.

Skoler skal sættes fri

KL og Danmarks Lærerforening (DLF) er glade for de erfaringer, som Fremfærd-projektet giver, fortæller chefkonsulent i KL, Stine Juul Knudsen.

- Det er de mange små greb i undervisningen, der virker. Derfor skal vi kigge på, hvordan vi kan understøtte skolerne i forhold til at kunne lave en mere undersøgende og anvendelsesorienterede undervisning, der motiverer og engagerer eleverne i stedet for de her tjeklister med ting, vi skal nå især i udskolingen med test og prøver, der presser eleverne, siger hun.

Derfor har KL, DLF og Skolelederforeningen foreslået at en ny læreplansramme, der netop giver bedre mulighed for fordybelse, variation og inddragelse af eleverne i undervisningen.  

Komme andre skole til gavn

For uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening Jan Bauditz er håbet, at erfaringerne vil komme andre skoler til gavn.

- Prøvehandlingerne bærer præg af, at lærerne er gået ind i det med stort engagement. Det er enkle greb, der skal til, og grundlæggende handler det om, hvordan man som lærer og team kan tilrettelægge undervisningen med inddragelse af eleverne. Det er rigtig interessant, siger han. 

Til foråret 2023 udkommer produkter, der formidler projektets erfaringer blandt andet et inspirationskatalog og konkrete redskaber til udvikling af praksis. Vpt.dk skriver løbende fra projektet.