Hvad fik du at spise i går? Hvordan er dit humør på en skala fra et til ti? Og hvad glæder du dig til i dag? Med disse spørgsmål indledes dagens undervisning hos K-klasserne på Frydenhøjskolen.

Hver dag skal klassernes elever som en del af deres faste morgenrutine svare på spørgsmålene og fortælle deres klassekammerater, hvad de har på hjerte. Det lyder måske simpelt, men det kan godt være en udfordring.

K-klasserne er en gruppeordning for børn med autismespektrumforstyrrelser, og det gør det sværere for dem at indgå i sociale aktiviteter.

LÆS OGSÅ: Hver uge deler barn, døgntilbud og skole minimum én positiv historie med hinanden

Men gennem den daglige gennemgang af spørgsmålskortene har lærerne fundet en måde, hvorpå de kan styrke børnenes sociale kompetencer. Og det har en mærkbar effekt hos børnene, mener medarbejderne.

- De her spørgsmål er gode, fordi de lærer børnene meget. For børnene handler det blandt andet om at lære, hvordan man sidder omkring et bord og lytter til det, andre har at sige. Og det giver også en vis indsigt i, hvad det vil sige at være en god ven, fortæller Mia Jetoft, der er lærer for de ældre elever i K-klasserne.

- Nu har vi øvet os på lige netop de her kort et stykke tid, og vi kan se, at flere af eleverne får flere ord på deres svar og bliver mere åbne i forhold til deres klassekammerater. Det sker automatisk i takt med, at de bliver mere trygge ved både spørgsmålene, men også den gruppekonstellation vi sidder i. For spørgsmålene gør netop, at de langsomt lærer hinanden bedre at kende. Men de er jo meget forskellige, og det afhænger også af, hvor meget den enkelte elev har lyst til at dele, tilføjer hun.

Det tager mellem 30 og 40 minutter for, at alle børnene har fået svaret på spørgsmålene.

Elever skal trænes til virkeligheden

I hver klasse går der mellem 5 og 8 elever. Men selvom børnene i K-klasserne skal forholde sig til betydeligt færre klassekammerater end børnene i en almindelig skoleklasse, så er det alligevel vigtigt for Mia Jetoft og de andre lærere og pædagoger, at eleverne bliver trænet i det sociale. For dem handler det om at give eleverne nogle sociale færdigheder med på vejen, når de engang forlader skolen.

- Vi er jo nødt til at træne dem i de præmisser, som findes ude i virkeligheden. Vi kan jo godt sidde og have en meget struktureret hverdag i deres skoletid, og det skal vi også, for det er sådan, de udvikler sig bedst, men vi bliver også nødt til at øve dem i den virkelige hverdag. Det er en anden slags faglighed, men den er også meget vigtig, siger hun.

Spørgsmålene skal ses som et inspirerende værktøj, der også kan bruges i arbejdet med børn med andre diagnoser end autismespektrumforstyrrelser.

Og værktøjet kan også med fordel bruges af medarbejderne af andre årsager. Eksempelvis bruger klassernes læringsteams også spørgsmålene til at danne sig et overblik over elevernes humør og læringsparathed.

- Det giver os i teamet en indikation af, hvordan deres morgen har været, om de har haft nogle bestemte udfordringer dagen forinden, som vi lige skal være særligt opmærksomme på, når vi underviser dem og taler med dem, fortæller Mia Jetoft.

Mindre klasser træner også

Personlige spørgsmål har været en del af elevernes morgenrutine siden gruppeordningen for K-klasserne blev oprettet for 13 år siden. Dog er det ikke de samme spørgsmål, som alle skolens K-klasser arbejder med.

Heidi Marcussen er lærer i K-klassen E, hvor de mindste elever fra 0 til 2. klasse går. Ligesom Mia Jetoft og hendes klasse træner de også det sociale – dog på et andet niveau.

- Vi kører ikke med spørgsmålskort, for det er mine elever slet ikke klar til. Til gengæld giver vi dem en gang om ugen nogle små øvelser med hjem. Det kan for eksempel være, at de skal skrive en lille historie eller fortælle til en iPad, hvad de har fået til aftensmad, siger Heidi Marcussen.

Disse ugentlige småopgaver gennemgår klasseteamet i fællesskab med de andre elever.

Det sociale skal også trænes i fritiden

Spørgsmålskortene og de ugentlige opgaver er dog ikke de eneste redskaber, de forskellige klasseteams bruger til at træne elevernes sociale kompetencer med.

Eksempelvis tager de ældre elever på besøg hos hinanden i de første uger efter sommerferiens afslutning.

- Under besøgene får eleverne dannet sig et indtryk af hinanden og får brudt nogle grænser, så det at komme hjem til en anden klassekammerat ikke virker så skræmmende og voldsomt. Samtidig ligger der også en del øvelse i det for eleverne. For eksempel får de trænet det at indgå i en gruppe, og hvordan man er, når man er på besøg, fortæller Mia Jetoft.

Samtidig fungerer K-klasserne også som et heldagstilbud, hvor eleverne har mulighed for at blive efter endt skoletid og lege med de andre børn. Her bliver eleverne delt op i grupper på tværs af forskellige klassetrin, så de også får dannet relationer til andre børn uden for klassen.

- Om eftermiddagen har eleverne mulighed for at pleje de sociale relationer på en anden måde end de har i skoletiden. For det er også vigtigt, at det ikke kun er i undervisningen, at de trænes og øver sig. Vi skal også sørge for, at der er nogle hyggelige rammer for dem, så de også trænes i at være sociale i deres fritid, fortæller Heidi Marcussen.