Børn med særlige behov

Indførelsen af et introduktionsprogram og en mentorordning har skabt et langt bedre arbejdsmiljø og mindre gang i svingdøren i afdelingen for børn og unge i Sønderborg Kommune.

I Lolland Kommune arbejder man med det digitale værktøj Familiedialog, der skal give mere målrettede og sammenhængende indsatser på familieområdet.

Et projekt i Mariagerfjord Kommune støtter plejefamilier i at give børnene den bedst mulige tilknytning til skolen.

Et projekt på Maglegårdsskolen i Gentofte Kommune inddrager ergo- og fysioterapeuter fra Børneterapien i at øge medarbejdernes viden om børns sansemotoriske udvikling.

Hvordan sikrer man, at samarbejdet mellem de professionelle, der kan gøre en forskel for børns trivsel, fungerer bedst muligt? Og er der viden fra kommuner, der har udviklet virkningsfulde tiltag, som kan overføres til andre kommuner?

På et døgn- og aflastningstilbud for børn med flere diagnoser i Herning har medarbejdere og ledelse under et SPARK-forløb udviklet en tavle til at skabe overblik over dagens praktiske opgaver, hvilket har nedbragt mængden af fejl, og medarbejderne er blevet bedre til at hjælpe og anerkende hinanden.

Hvad er kerneopgaven hos os? Dette enkle spørgsmål har haft stor betydning på en specialinstitution for børn og unge i Thisted, som efter et SPARK-forløb nu oplever øget trivsel og langt mindre 'skyllerumssnak'.

I samarbejdet mellem dagplejere og andre fagprofessionelle om børn i udsatte positioner skal man udvikle praksis sammen.

I Herning Kommune har de en vision om en skole, der kan mere for flere. Men hvordan gør man? Lyt med på 1. afsnit af Fællesskabsbyggerne.

I Lillehammer Kommune favner skoler og dagtilbud forskelligheder via fællesskabende pædagogik og et stærkt støttesystem.