Børn med særlige behov

Hvordan sikrer man, at samarbejdet mellem de professionelle, der kan gøre en forskel for børns trivsel, fungerer bedst muligt? Og er der viden fra kommuner, der har udviklet virkningsfulde tiltag, som kan overføres til andre kommuner? Det sætter parterne på det kommunale område nu fokus på i et nyt Fremfærd-projekt.

På et døgn- og aflastningstilbud for børn med flere diagnoser i Herning har medarbejdere og ledelse under et SPARK-forløb udviklet en tavle til at skabe overblik over dagens praktiske opgaver, hvilket har nedbragt mængden af fejl, og medarbejderne er blevet bedre til at hjælpe og anerkende hinanden.

Specialcenteret Rabu arbejder målrettet med konfliktnedtrappende tiltag. Metoderne trafiklys og low arousal har skabt en roligere hverdag, hvor det enkelte barns behov i højere grad bliver tilgodeset, og de ansattes faglighed hele tiden bliver finpudset.

Hvad er kerneopgaven hos os? Dette enkle spørgsmål har haft stor betydning på en specialinstitution for børn og unge i Thisted, som efter et SPARK-forløb nu oplever øget trivsel og langt mindre 'skyllerumssnak'.

Indførelsen af et introduktionsprogram og en mentorordning har skabt et langt bedre arbejdsmiljø og mindre gang i svingdøren i afdelingen for børn og unge i Sønderborg Kommune.

Ved hjælp af det særlige Nest-program på Skole i Aarhus inkluderer man i to klasser fire børn med autisme i hver klasse, hvor resten af børnene ikke har autisme. Inklusionen fungerer blandt andet i kraft af, at der er et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, medarbejdere fra PPR og forældre.

Pauser, faglig sparring og samarbejdet med pårørende skal opprioriteres, hvis høje følelsesmæssige krav skal kunne håndteres i en travl hverdag. Det siger socialpædagog Sophie Sønderby fra Silkeborg Kommune, der har sat temaet på dagsordenen.

På Frydenhøjskolen i Hvidovre Kommune er kort med personlige spørgsmål blevet en fast del af morgenrutinen for skolens K-klasser, der huser børn med autismespektrumforstyrrelser. Lærere og pædagoger bruger spørgsmålene til at styrke børnenes sociale kompetencer.

Det kan lade sig gøre at give anbragte børn en bedre skolegang ved at arbejde med metoden Positiv Afgivelse, hvor man fokuserer på de positive historier, viser evaluering af projekt ”Styrket Indsats”.

På det kommunale døgntilbud, Børne- og Ungecentret Norddjurs, har man indført nye metoder for at skabe trivsel og bedre skolegang. Daglige citater fra børnene, ros-plakater og børnepanel er blandt metoderne.