Metoden ”Talking Mats”, der består af et sæt billedkort, skal gøre dialogen bedre mellem ansatte og borgere på plejecentre.

For eksempel kan ét kort være et billede af en aktivitet. Personalet kan så spørge ind til, om borgeren har lyst til at deltage i aktiviteten, imens billedet på kortet gør det nemmere for borgeren at forholde sig til aktiviteten. Ligeledes kan borgeren tage kortet frem for at vise sit ønske om eksempelvis at deltage i en aktivitet.

I demonstrationsvideoen nedenfor fra Kommunikationscentret i Hillerød kan du se, hvordan kortene kan bruges. Artiklen fortsætter.

Og ifølge personalet virker kortene godt i de to kommuner, hvor de ind til videre er blevet taget i brug, Halsnæs og Helsingør Kommune.

- Jeg kan se, at det giver borgerne livsglæde, når de får mulighed for at bestemme nogle ting selv, fortæller Christina Lorentzen, der er social- og sundhedshjælper på plejehjemmet Lille Strandhøj i Helsingør.

Christina Lorentzen arbejder med borgere ramt af demens, der kan have svært ved at udtrykke sig og forstå, men hun har oplevet, at når borgerne ser et billede af noget, kan de nemmere forholde sig til det.

Det er dog ikke kun borgerne, der forstår medarbejderne bedre. På Hundested Plejecenter har områdeleder Angelica Pedersen for eksempel oplevet, hvordan medarbejderne blev i stand til at forstå en hjerneskadet borger bedre ved hjælp af billedkortene.

Borgeren havde svært ved at udtrykke sig, men forstod, hvad medarbejderne sagde til ham. Med billedkortene blev han i stand til at vise på kortene, hvad han mente.

- Billedkortene har givet vores medarbejdere nogle gode aha-oplevelser, når de er blevet i stand til bedre at forstå borgerne, siger Angelica Pedersen.

Medarbejdere er glade for værktøj

I det hele taget oplevede Angelica Pedersen, at medarbejderne, der arbejdede med værktøjerne, var glade for at bruge det.

- Medarbejderne var rigtig engagerede i værktøjerne, og de var faktisk ret høje af det på grund af den forbedrede dialog og aha-oplevelserne, fortæller Angelica Pedersen.

Medarbejderne, som var med i projektet, har siden forladt plejecentret, men Angelica Pedersen håber på, at hun kan få gang i billedkortene igen, når nogle nye medarbejdere får lyst til at engagere sig i værktøjerne.

- Bundlinjen er, at vi har været rigtig glade for værktøjerne, og jeg vil anbefale andre kommuner at gøre brug af dem, siger hun.

Også Christina Lorentzen er glad for værktøjerne. Hun har oplevet, hvordan dagligdagen i nogle situationer er blevet lettere.

- Man undgår for eksempel konflikter, fordi man forstår hinanden bedre, forklarer hun.

Desuden har hun været glad for hele forløbet, hvor hun har været på kurser i at bruge kortene, og hvor hun snart skal til at lære det videre til sine kollegaer.

Talking Mats’ begrænsninger

Talking Mats virker dog ikke for alle borgere, er Angelica Pedersen og Christina Lorentzen enige om. Nogle borgere ramt af demens er for eksempel ikke i stand til at kommunikere ved hjælp af kortene.

- Jeg prøvede for nyligt at bruge kortene med en beboer, hvor de havde virket fint et halvt år forinden, men nu virkede de ikke mere, fordi han ikke forstod dem, fortæller Christina Lorentzen.

Derudover kræver kortene af medarbejderne, at de er godt uddannet i, hvordan man bruger dem, ifølge Angelica Pedersen.

- Man kan ikke bare lige sætte sig ned med kortene og så gå i gang. Det kræver meget forberedelse og øvelse at blive god til at bruge dem, og det kræver, at medarbejderne er engagerede og brænder for at lære at bruge værktøjerne, forklarer hun.

Tankerne bag projektet

Det er Kommunikationscentret i Hillerød, der har stået for at uddanne personalet i metoden. Projektleder Kristine Pedersen fra Kommunikationscentret kan genkende mange af de ting, Angelica Pedersen og Christina Lorentzen fortæller. 

Hun husker blandt andet historien fra Hundested Plejecenter, hvor en hjerneskadet borger fik stor glæde af billedkortene. I det tilfælde gjorde medarbejderen på plejecentret også en ekstra indsats for at skabe nye billedkort, der var særligt rettet mod den hjerneskadede borger. Blandt andet fik hun udviklet særlig nøgleringe, som borgeren kunne bruge i sin dagligdag. 

Nedenfor kan du se en af nøgleringene. Artiklen fortsætter.

- Det er den slags "superbrugere", som vi forsøger at uddanne med vores kurser. Ligesom med IT-systemer, så skal der være en medarbejder, som har helt styr på, hvordan man gør, som brænder for værktøjerne, og som kan forklare kollegaerne om det, mener Kristine Pedersen.

Udover at gøre medarbejderne gode til at bruge værktøjet, havde Kommunikationscentret også en række andre mål. De ville med værktøjet give borgere med demens en større livsglæde, de håbede, at plejecentrene ville fortsætte med at bruge værktøjet, og de håbede, at medarbejderne ville være tilfredse med det.

- Alle de mål, er det gået godt med at nå. Vi kan se, hvordan det betyder meget for borgerne, der kan have svært ved at kommunikere, at de bliver i stand til at bestemme nogle ting. Samtidigt kan vi se, at plejecentrene, der har været med, gerne vil fortsætte, fortæller Kristine Pedersen.

Projektet var i første omgang et forsøg. Nu hvor resultaterne er så positive, håber Kristine Pedersen, at værktøjerne vil sprede sig. Og det er der noget, der tyder på, at det vil. For eksempel fortæller Christina Lorentzen, at hun dagen før, vi talte med hende, var til møde i Københavns Kommune for at fortælle om de gode erfaringer.

Billeder og video i denne artiklen er fra Kommunikationscentret i Hillerød og fra plejehjemmet Lille Strandhøj. Den ældre kvinde i videoen er ikke ramt af demens, men er blot med for at demonstrere, hvordan værktøjet virker.