Hvordan skaber man ejerskab og nysgerrighed i en 7. klasse? Hvordan får man en klasse kendetegnet ved stor faglig spredning til at arbejde undersøgende, så alle synes, at det er sjovt og lærerigt?

Værsgo at undersøge

Naturfagslærer Elisabeth Dasic Jensen tænkte utraditionelt, da hun skulle motivere sin 7. klasse i fysik/kemi og kom op med en idé: Lad os eksperimentere med appelsiner.

- Normalt fortæller vi eleverne, hvad de skal gøre, men her fik de frit slag med ordene: 'Værsgo at undersøge’. De fik hurtigt en masse fantastiske ideer. Nogle brændte appelsinen af, andre kastede den ned fra altanen, nogle skrællede den og målte skrællens længde, andre pressede saften, fortæller Elisabeth Dasic Jensen, der er lærer på Søndermarkskolen på Frederiksberg. 

Undgik lang introduktion

Ved timens start var klassen blevet inddelt i mindre grupper. Hver gruppe fik udover en appelsin også udleveret et procesark. Procesarket fyldte én side og beskrev i korte træk, hvordan man laver en undersøgelse fra hypotese, over dataindsamling til konklusion og fremlæggelse.

Ved at lade eleverne gå i gang med undersøgelserne med det samme, undgik læreren at holde en lang og for nogle elever trættende introduktion.

- Skabelonen er nem at hive frem og give til børnene, så de kan komme i gang med det samme og ikke mister motivationen. Meningen er, at de selv skal stå for undersøgelsen. Det er ikke os, der skal fortælle dem, hvad de skal gøre, siger Elisabeth Dasic Jensen.

Selvbestemmelse motiverer

Eksperimentet med appelsinerne er én af 30 prøvehandlinger i Fremfærd Børn-projektet 'Motivation i udskolingen'. Otte skoler er med i projektet, der har til formål at skrue op for motivationen og ned for kedsomheden hos de ældste elever i folkeskolen.

Projektet undersøger, hvilke ’greb’ man kan bruge for at styrke motivationen i udskolingen. Elisabeth Dasic Jensen er ikke i tvivl:

- Selvstændighed i undervisningen motiverer eleverne. De kan godt lide at få lov at bestemme selv. De havde en struktur, de skulle følge, men inden for strukturen var der fuldstændigt frit slag. Der sad ikke en voksen og sagde: ’Du skal gøre sådan her’, siger hun.

Eleverne husker læringen

Eleverne skulle sidst i timen præsentere deres undersøgelse for klassen, hvilket de synes var sjovt. Efterfølgende har eleverne fortalt, at de husker undervisningen meget bedre, fordi de selv fandt på deres undersøgelse og havde den udførende rolle.

- Og så var det enkelt. De fik kun ét papir i A3-format, som de kunne skrive på. De fik ikke fem papirer, så de mistede overblikket, siger Elisabeth Dasic Jensen.

Eleverne har også fået nogle fælles oplevelser, som kan kitte klassen sammen – både stærke og mindre stærke elever. Samtidig har den undersøgelsesbaserede undervisning en tendens til at sidestille eleverne, fordi det handler mere om nysgerrighed end om teori og paratviden.

- For nogle af de elever, der laver deres lektier og lytter til læreren, var det udfordrende, at der ikke var en lærer, der sagde, hvad de skulle gøre. Mens nogle af de elever, der har svært ved at sidde stille, var lynhurtige til at komme i gang. 

Arbejde undersøgende fra 1. klasse

Elisabeth Dasic Jensen ser et potentiale i, at eleverne får erfaring med undersøgelsesbaseret undervisning hele vejen gennem deres skoleforløb.

Derfor planlægger teamet at videreudvikle på procesarket, så det vil være brugbart også for de yngste elever.

- Det skal være en genkendelig skabelon, så eleverne føler sig trygge ved at bruge det. For os er det vigtigste, at børnene kan lave en undersøgelse. De skal selv eksperimentere med, for eksempel hvad der sker, når man kaster med en appelsin. Bagefter kan vi hæfte teori på og tale om Newtons love, siger hun og understreger, at skabelonen løbende kan udvikles alt efter klassetrin, faglig sprogudvikling mv.

Mere faciliterende lærerrolle

Den undersøgelsesbaserede undervisning lægger op til en anden og mere faciliterende lærerrolle.

Elisabeth Dasic Jensen skulle ikke fortælle eleverne, hvad de skulle gøre, men hjælpe med at perspektivere deres fund og spille bolden tilbage.

Når eleverne spurgte: ’Vi er i gang med denne appelsin: Er det mest spændende, hvis vi undersøger skrællen eller indmaden?’, svarede hun: ’Det må I selv vælge’. Hvorefter eleverne valgte at gøre begge dele.

Det handler om ejerskab

Elisabeth Dasic Jensen er overrasket over, hvor lidt der faktisk skal til for at motivere eleverne.

- Det var nok at sige: ’Find selv ud af det, inden for nogle givne rammer.’ Det handler om ejerskab. Når ejerskabet er der, er eleverne mere motiverede for at lære, slutter hun.