Mølleskolen arbejder med projektdage hver uge

Motivationen er høj når elever udforsker, er praktiske og får medbestemmelse

På Mølleskolen i Ry har alle elever fra 0.-9. klasse hver uge en hel dag, som er en tværfaglig projektdag uden de normale fag på skemaet. Her er den praksisnære undervisning i fokus for at styrke motivationen og fremtidens kompetencer.

Af Bettine Romme Andersen 28/01/2020
DLF,
KL

Maskinerne brummer, og to elever fra 8. klasse står og samler deres by, som de har skåret ud i lasercutteren.

I 6. klasse arbejder man med verdensmål nummer 7 om bæredygtig energi, og hele årgangen har blandt andet lavet vind- og vandmøller, bygget en håndgenerator og arbejdet med solceller.

Dyrker fremtidens kompetencer

For mange elever i folkeskolen vil en praktisk og kreativ arbejdsmetode være forbeholdt årets projektuge, men sådan er det ikke på Mølleskolen i Skanderborg Kommune. Her har alle elever fra 0.-9. klasse en projektdag om ugen - altså 40 tværfaglige projektdage om året, fortæller skoleleder Kristian Toft.

- Vi vil gerne have fokus på det 21. århundredes kompetencer. Der er mange af de job, vi kender i dag, som måske ikke eksisterer, når eleverne skal ud på arbejdsmarkedet om 15-20 år. Men vi tror på, at der i fremtiden stadig er brug for at være kritisk tænkende, være kreativ, kunne samarbejde med hinanden og kunne lære at lære. Og det prøver vi at have fokus på i de her projektdage, siger han.

Eleverne skal arbejde kreativt og problemløsende

Projektdagene er tværfaglige, så alle fag samt understøttende undervisning har en plads, og årgangen er ofte delt op på tværs af klasser. På projektdagene arbejder man ud fra metoden "designcirklen", som skal styrke eleverne i at udforske og løse problemer.

- Det er en måde at gå til en opgave på, hvor man er nysgerrig på, hvad er det for et problem, og hvad findes der af løsninger i forvejen. Derefter skal eleverne have det i hænder og lave en prototype. Det er en metode, vi bruger på alle klassetrin, både når vi arbejder analogt og digitalt, siger skoleleder Kristian Toft.

Lærer Peter Krukow har efteruddannet sig, så han kan arbejde med de forskellige maskiner, som skolen har i deres fablab. Det er udstyr som eksempelvis en lasercutter, en vinylcutter og 3D-print. Det er også her, at mange af elevernes prototype bliver til.

Han er glad for at arbejde ud fra designcirkel-tænkningen, fordi den lægger op til, at han skal være udforskende sammen med eleverne.

- Designcirklen betyder, at eleverne skal bevare nysgerrigheden og selv være med til at genere svarene, siger han. Og det er en meget vigtig pointe.

- Vi vil gerne have, at det meste af vores undervisning flytter sig fra at være undervisning med en tavle til at være undervisning, der tager udgangspunkt i noget virkeligt. Så det handler meget om i forberedelsen at ændre sin tankegang til, at vi skal være undersøgende sammen med eleverne, siger Peter Krukow.

Stil spørgsmål i stedet for at give svar

Når man skal være undersøgende sammen med eleverne, kræver det et nyt mindset hos lærere og pædagoger, fortæller Peter Krukow.

For eleverne skal have større med- og selvbestemmelse, og de skal ikke mødes med svar og facit, men med spørgsmål.

- I stedet for bare at sige: "Du skal gøre sådan og sådan", skal vi ændre vores mentalitet til ikke at give svar, men stille spørgsmål og give råd, der bringer i den rigtige retning. Jeg siger altid selv, 'det ved jeg ikke, hvad har du prøvet?' siger Peter Krukow.

Rejs rejsen sammen med eleven

At være undersøgende sammen kræver også, at lærere og pædagoger skal give plads til, at eleverne går i retninger, man som lærer eller pædagog ikke selv havde tænkt på.

- Vi behøver ikke at vide alt, men vi behøver at vide, at opgaven kan løses med forskellige værktøjer. Så du er nødt til at rejse rejsen sammen med eleverne og samtidig give plads til fejl og mange forsøg, siger han.

Det tankesæt er meget tydeligt i fablab-lokalet, hvor der på den ene dør med store bogstaver stå: ”Vi fejler, til vi lykkes”.

Og for Peter Krukow er fejlene en vigtig lære, for det er en del af livet - ikke altid at komme i mål - og det skal eleverne også erfarer.

Eleverne får lyst til at lære

Udover at have fokus på at give eleverne de rette kompetencer til fremtiden, handler Mølleskolens prioritering af den praksisnære og designtænkende undervisning også om at vække eller skabe elevernes lyst til at lære. Og det er særligt vigtig for elever i mellem- og udskolingen, for her ved man, at motivationskurven knækker for mange.

- Vi kan se på 9. årgang, som er i gang med deres obligatoriske projektopgave, at de er langt mere kreative og selvhjulpne, fordi de har været mere vant til at arbejde på den måde, så eleverne er mere motiverede og engagerede, og jeg vil også påstå, at deres produkt er af større kvalitet end normalt, siger skoleleder Kristian Toft.

I en undersøgelse, som skolen selv har foretaget blandt eleverne på 1. 5. og 8. årgang, fortæller eleverne, at de bliver motiverede af det kreative, det praksisfaglige, at være sammen i relationer på kryds og tværs og at blive inddraget i undervisningen.

Se video: Undervisningen skal være vedkommende, så bliver eleverne engagerede

Lærerne oplever også elevernes begejstring

- Der er rigtig mange børn, der synes, det er spændende at løse samfundsproblemer. Så hvis de kan se skolen ind i deres hverdag, så synes de, det er sjovt. Og når vi stiller opgaver, som vækker noget i eleverne, så får vi en større motivation, oplever Peter Krukow.

Han kan også mærke, at de kreative processer og designcirkel-tænkningen langsomt glider ind i den måde lærerne stiller opgaver på i fag-fagligheden - fordi det virker, og fordi elevernes lyst til at lære bliver vækket.

- Jeg havde forleden en kollega forbi med nogle elever i overbygningen, som havde trigonometri, og så byggede de rummelige figurer – og lod dermed en teoretisk opgave få et fysisk udtryk, fortæller Peter Krukow.

Han oplever dog også, at nogle elever har sværere ved de løsere rammer, som er på projektdagene, hvor eleverne skal arbejde mere selvstændigt end normalt.

- Sådan nogle dage med en anden struktur kan være problematisk for nogle elever, men der sætter vi støtte på, som vi ville gøre i fag-fagligheden. Det hjælpe dog, at vi arbejder på tværs i hold, så grupperne bliver mindre og mere overskuelige for nogle af eleverne, siger han.

Nyt mindset kræver nye kompetencer

Det nye mindset hos medarbejderne er ikke kommet af sig selv. Det har krævet et stort kompetenceløft, hvor alle pædagogiske medarbejdere har været på kursus i designtænkning og i at bruge maskinerne i fablab.

I begyndelsen var lærerne særligt bekymrede for, om de ville kunne nå deres faglige mål, når der blevet hevet en hel dag ud om ugen, men den bekymring eksisterer stadig, men er aftagende.

- Alle kan se, at det rykker ved elevernes motivation. Vi har pludselig elever i udskolingen, der arbejder i frikvartererne og fortæller deres forældre om, hvad de laver - og det gør man ikke meget som teenager. Og vores tese er, at nysgerrige og motiverede elever også klarer sig godt til afgangsprøverne, siger skolelederen.

Indtil videre ser det også fornuftigt ud med hensyn til resultaterne.

- Vi har aldrig præsteret så højt, som vi gør nu, men de tal skal vi selvfølgelig se over en årrække.

Se video: Det kræver et nyt mindset at være undersøgende sammen med eleven

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Projektdagene på Mølleskolen
  • På projektdagen arbejder eleverne eksperimenterende med digitale og analoge værktøjer, de arbejder med virkelighedsnære problemstillinger, de er på ture ud af huset og tilegner sig viden om det omkringliggende samfund, herunder virksomheder i lokalområdet, naturen og de kulturtilbud, der er inden for rækkevidde. Der arbejdes også sammen på tværs af klasser og fag.
  • Ressourcemæssigt bidrager alle fag til dagen sammen med den understøttende undervisning. Dagen er derfor ikke tænkt som en fagdag, men en dag hvor sagen, emnet eller projektet er i fokus.
Designcirklen
Designcirklen

Designcirklen er udviklet på Aarhus Universitet

Den kan bruges som en didaktisk ramme for undervisningen

Designcirklens elementer indebærer, at eleverne skal igennem tre faser - den udforskende, skabende og iscenesættende.

Læs mere om designcirklen

Madskolen på Mølleskolen
Madskolen
  • Alle elever i 5. og 6. klasse skal to uger i løbet af skoleåret være i madskolen.
  • De har ikke anden undervisning i de to uger.
  • De er med til at lave maden, servere og sælge den til de øvrige elever og personalet.
  • Der er en kok, som sætter retning, men ellers eksperimenterer eleverne med maden.

- Madskolen er et eksempel på et andet læringsrum - en form for et eksperimentarium, siger skoleleder Kristian Toft.

Praksisnær undervisning i skolen
Mølleskolen

Mølleskolen i Skanderborg indgår som en del af erfaringsgrundlaget i Fremfærd-projektet "Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i skolen", som KL og DLF står bag.

Projektet har blandt andet udviklet et inspirationsmateriale til skoler, pædagoger og lærere, som ønsker at gøre undervisningen mere praksisnær.

Lad dig inspirere af forskellige eksempler på praksisnær undervisning fra dansk praksis.

Skoleleder Kristian Toft
Skoleleder Kristian Toft

- Vi ved, at skolen generelt lykkes med at pille motivationen ud af eleverne omkring mellemtrinnet. Derfor har vi et overordnet fokus på at knække den her kurve sammen med lærerne og pædagogerne og sætter i vores vision motivation og nysgerrighed allerøverst.

Se interview med Kristian Toft

Lærer Peter Krukow
Lærer Peter Krukow

- Lærerollen er fortsat klassisk i den forstand, at man godt må have en idé om, hvor man vil hen med undervisningen og gerne kende nogle af vejene derhen, men man skal være villig til at gå elevernes vej, for at de kan bevare nysgerrigheden og selv være med til at generere svarene.

Se interview med Peter Krukow