Otte skoler i hele landet har sat variation på skoleskemaet i Fremfærd-projektet 'Motivation i Udskolingen'. Mere variation i hverdagen og større inddragelse skal højne de store elevers motivation, men hvordan har skolerne grebet det an?

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, med chefkonsulent Thea Nørgaard Dupont i spidsen har evalueret de prøvehandlinger og aktionslæringsforløb, som de otte skoler har sat i gang. Hun fortæller her om erfaringerne.

Hvad viser erfaringerne fra de otte skoler?

- Erfaringerne viser, at der ikke er én løsning, når man skal motivere udskolingseleverne. Der er mange små greb, der er med til at gøre en stor forskel, og det, vi konkret har set, er, at skolerne har valgt mange forskellige greb afhængig af, hvad de er optaget af.

Hvad har kendetegnet skolernes prøvehandlinger?

- Alle prøvehandlinger har været helt tæt på undervisningen. Man kunne have forestillet sig aktioner, hvor man brød skoleskemaet op eller lavede skole på en helt anden måde. Men det har ikke været tilfældet. I stedet har det handlet om den interaktion, der sker i undervisningen, om arbejds- og undervisningsformer, om typer af opgaver, de har stillet eleverne og om den måde, de har arbejdet med differentiering for at øge elevernes deltagelsesmuligheder. 

Hvilke greb vil du især pege på?

- Inddragelse af eleverne og at lytte til deres perspektiver og gribe deres ideer. For det er noget af det, der får dem til at føle, at de bliver involveret i undervisningen. Man kan sagtens gå i dialog med eleverne om, hvad der motiverer dem. Mange elever vil gerne være mere aktive, så hvordan kan man give dem bedre muligheder for at være det. Nogle skoler har arbejdet med korte introduktioner og mere hands on undervisning for at få eleverne til at være udførende, så det er dem, der arbejder med materialet i stedet for blot at høre om det

Hvordan har eleverne mærket en forskel?

- Eleverne fortæller os i de interviews, vi har haft med dem efterfølgende, at de bemærker, at lærerne gør noget andet, og at det virker rigtig positivt. De fremhæver, at de som elever har fået en anden og mere aktiv rolle i undervisningen. Lærerne har gjort sig umage med at lade eleverne kommer hurtigt til faget og ikke lave lange introduktioner. Det motiverer eleverne, hvilket igen motiverer lærerne, så der opstår en god positiv spiral. 

Hvad er det første trin i arbejdet med motivation?

- Det er vigtigt at huske, at det er step by step. Man kan altid gå i gang og gøre lidt, og så lade tingene udvikle sig. Det er godt, hvis man kan få lidt hjælp til at styre udviklingsarbejdet i teamet for eksempel til facilitering af de didaktiske drøftelser, hvor man formulerer sin prøvehandling og igen når man ser på hvordan det så virkede i undervisningen. Vi er vanedyr, og vi gør, som vi plejer, så det kan være svært at få øje på, hvad vi kan skrue på, og hvilken ny praksis, der kunne være med til at motivere eleverne.

LÆS OGSÅ: Små greb skaber motivation hos skolernes store elever

Skal udviklingen foregå i teams?

- Det er svært at udvikle sig alene, og vi kan ikke lægge ansvaret på den enkelte lærer. Derfor er det vigtigt, at det foregår i teamet. Når man åbner op for at tale om undervisningen, tale om didaktik, så får man øje på hinandens kompetencer og faglighed, alt det fede som man selv og ens kolleger kan. Det er med til, at lærerne får mod til at prøve nogle ting af i undervisningen.

Hvad er ledelsens rolle?

- Ledelsen skal bakke op og sige: ’Det er ok at prøve noget nyt. Det er ok at fejle. Og lad os lære sammen af det’. Men ledelsen skal også sikre, at der er tid og rum til udvikling, for hvis vi skal prioritere udvikling af undervisning, så skal der være nogle gode rammer for det. Det kommer ikke af sig selv.