Børnene på Hobrovejens Skole i Randers kommer fra hele verden. Alene i en af de nye 0. klasser går der børn fra 11 forskellige lande.

Det stiller store krav til kommunikation og formidling på tværs, hvis forældresamarbejdet skal fungere og forældrene være den aktive støtte for barnet, som de har brug for.

I Randers Kommune har man ingen modtageklasser. Det betyder, at flygtningebørn og andre børn af nyankomne forældre skal integreres i almenklasser fra start, hvilket kan være en udfordring. Dog har alle børn, der kommer til landet, fem timer om ugen i et sprogcenter de to første år.

For at sikre den bedste start for børnene har Hobrovejens Skole arbejdet med at indføre nye praksisser vedrørende nyankomne forældre bl.a. nye retningslinjer for indskrivning, SMS-guide og klassetelefon og samarbejde gennem familieopgaver.

Tre årlige infomøder

På skolen har man udarbejdet nye retningslinjer for indskrivning af børn. Hvad sker der, når et barn starter? Hvem tager kontakt til hvem? Hvem indkalder til hvilke møder?

 -Tidligere har vi bare skrevet børnene ind og holdt et indskrivningsmøde, men i de nye retningslinjer holder vi infomøder tre gange årligt for nye forældre, og så allokerer vi en kontaktlærer til familierne, siger Lene Hammerby, viceskoleleder af Hobrovejens Skole.

Det er sat iværk for at skabe en bedre forståelsesramme mellem skole/klasse og forældre, således at forældrene får bedre mulighed for at følge med og tage aktivt del i deres barns skoledag.

På møderne drøfter medarbejdere og forældre rammen om og forventningerne til at være barn i den danske folkeskole, forældresamarbejde, lektielæsning osv. Familierne møder andre familier og snakker om noget så lavpraktisk som skoletaske, penalhus, madpakke og gymnastiktøj.

Nyttige apps

- Vi snakker også om biblioteksservice og nyttige app’s, hvor man kan høre lyde og bogstaver på dansk, siger Diana Andersen, der er lærer og DSA-vejleder på Hobrovejens Skole.

Blandt de apps og hjemmesider, der fortælles om, er: "Træn dit øre", "Læs ord", "Dansende bogstaver", "eReolen", "Skriv og læs", "Lydret dingo", "Ida og Emil", "360 ord" og "Into words".

De tosprogede forældre introduceres også til ForældreIntra. Intra er skolens primære kommunikationsplatform, men for nogle forældre er denne form for kommunikation noget af en mundfuld.

Heldigvis er ForældreIntra kommet i en engelsksproget udgave, så forældrene kan navigere rundt i beskeder, kontaktbog og ugeplaner. Når de først er i besked-feltet, kan de selv oversætte eventuelle beskeder via Google Translate. Forældrene kan også få hjælp til Intra i deres eget sprogcenter eller hos venner.

SMS-guide

For de forældre, der ikke er fortrolige med ForældreIntra, har skolen lavet en liste med vigtige sms-beskeder f.eks. når barnet er syg, ferie eller lignende og oversat dem til forskellige sprog. Denne liste er blevet udleveret til forældrene. På den måde er det nemt for forældrene at sende en sms-besked til skolen.    

- Alle klasser har en telefon, og så kan forældrene sende en sms til en kontaktperson. Derved føler forældrene ikke, at de bliver hægtet af kommunikationen, siger Diana Andersen.

Det er skolens håb, at forældrene ved at få tildelt én bestemt kontaktperson, føler sig tryggere i kommunikationen med skolen.

- Al forskning viser, at hvis forældre støtter op om deres barns læring og trivsel, så lykkes barnet i langt højere grad. De tosprogede børn er sårbare og bagud på point fra start. Derfor er det ekstra vigtigt, at disse børn støttes hjemmefra, siger Lene Hammerby.

Familieopgaver

Det er skolens DSA-team, altså de lærere der underviser i dansk som andetsprog, der har stået for at gentænke hele kommunikationen med forældre, der kommer udefra. Det er sket over mange år og bl.a. i forbindelse med et projekt under Fremfærd Børn, ”Styrket samarbejde med nyankomne forældre.”

I forbindelse med dette projekt har hvert årgangsteam på skolen haft til opgave at indtænke forældrenes ressourcer i et tema, emneopgave eller en enkelt opgave. Skolen har bl.a. arbejdet med børns rettigheder.

På én årgang havde forældrene fået til opgave at tale med deres børn om emnet, og de tosprogede forældrene skulle herunder tale om børns rettigheder i deres hjemland samt oversætte rettighederne til deres modersmål.

Arbejdet med familieopgaver er i proces, og DSA-teamet drøfter løbende med viceskoleleder Lene Hammerby, hvordan det kan udvikles.

- Det er vigtigt at finde tiltag, der både støtter børnenes læring og involverer forældrene i det faglige arbejde på deres sprog. Både lærere, forældre og elever skal vænne sig til at arbejde på denne måde, men jeg synes, at mange forældre bød ind, siger Diana Andersen.

Integration i almenklassen

Det er generelt en stor udfordring, hvordan man opbygger den gode relation med nyankomne forældre i en almenklasse. Uden modtageklassen er der ikke de samme muligheder for tæt kommunikation til forældrene og de samme ressourcer hos det pædagogiske personale. Men der er også fordele, påpeger man på Hobrovejens Skole.

- Ved at de tosprogede går sammen med danske elever, lærer de af dem. De gennemskuer hurtigere rammerne for at gå i skole, end de gjorde i modtageklassen. Samtidig spredes viden ud, så det ikke kun er de tre medarbejdere, vi har i sprogcentret, der tager ansvar for at løfte forældresamarbejdet. Det er en fælles opgave, siger Lene Hammerby.

Samtidig er skolen beriget af at have en pædagogmedhjælper ansat, der kan arabisk. Hun er tilknyttet skolens sprogcenter og hjælper til i samarbejdet med skolens mange arabisktalende børn og forældre. Det benytter lærere og andet personale sig rigtig meget af.

-  Det kan være beskeder i forhold til udflugter eller gymnastik, kristendomsundervisning eller klassefester, der skal oversættes, siger Diana Andersen og understreger, at hver tredje af skolens 500 elever er tosproget.

Af samme grund har kommunen fået oversat den folder, der fortæller nye forældre om skolen, til ni sprog. Først og fremmest har Fremfærd-projektet og det øvrige arbejde omkring nyankomne familier givet en systematik i forhold til, hvem der gør hvad hvornår, når et nyt sprogbarn træder ind ad døren. Og det er vigtigt, understreger Lene Hammerby. 

- Ingen skal falde ned mellem to stole. I den klasse, der får sprogeleven, er der klarhed over: Hvad er vores opgave, og hvad gør sprogcentret. Vi kan som skole ikke løfte opgaven alene uden forældrenes hjælp. Så forældresamarbejdet for de tosprogede har høj prioritet, siger hun.