Når mor og far kommer for at hente Ibrahim og Aisha i dagplejen, får de ofte billeder og tegninger med hjem af barnets hverdag. Hvad har de lavet i løbet af dagen? Hvad er en sandkasse? Hvad vil det sige at trille med en bold?

Der hænger også billeder af alt fra sutteflaske, sandaler til solhat og solcreme, så forældrene ved, hvad der er godt at have i garderoben. På den måde kan sprogbarrierer overvindes, og dagplejeren kan tale med forældrene ud fra billederne.

Dagplejen i Høng, der ligger i Kalundborg Kommune, har det seneste år arbejdet målrettet med at styrke samarbejdet med nyankomne forældre, altså forældre, der kommer fra et andet land, og som kun har været kort tid i Danmark. Det sker som led i et projekt under Fremfærd Børn.

Dagplejen i Høng har især arbejdet med visualiseringer og kommunikation uden ord.

Har de gummistøvler i Somalia?

De seks dagplejere har de seneste to år haft ca. 10 børn fra nyankomne familier, både flygtningefamilier og børn fra Polen, Etiopien og Litauen.

Mange af forældrene har kun været i Danmark i få måneder og kender ikke dansk sprog, kultur og danske normer. De ved ikke, hvad dagplejen er for en størrelse og kender ikke til vigtigheden af termotøj, gummistøvler og afleveringstider.

Derfor er det afgørende at finde en mere visuel form for kommunikation, der kan supplerer finger- og kropssprog, fortæller Lene Knudsen, teamleder i dagplejen Høng.

- Hvis du kommer fra Somalia, ved du ikke nødvendigvis, hvad en gummistøvle er. Her gælder det om at vise et billede af en gummistøvle eller af et par vanter og sige, at de er nødvendige at have på om vinteren, hvis barnet ikke skal fryse, siger hun.

Indkalder oftere til møder med tolk

Dagplejen i Høng har igennem et kompetenceforløb adresseret de udfordringer og opgaver, som dagplejen aktuelt står med i forhold til forældresamarbejdet med nyankomne forældre.

Forløbet har skabt en bevidsthed om, at forældre kan komme med andre erfaringer og ikke umiddelbart passer ind i de gængse kasser. Det har også skabt en opmærksomhed på, hvordan man møder forældrene.

LÆS OGSÅ: Dagplejens 5 udfordringer: Sådan gør vi nyankomne forældre til en ressource

- Vi har oftere tolk med til kontaktmøderne, som er det indledende møde med forældrene, og vi har aftalt, at vi kan inddrage familiernes mentor fra jobcentret udover de tre måneder, han ellers er tilknyttet hver familie, siger Lene Knudsen.

Observer adfærd

Vil man styrke forældresamarbejdet, er det vigtigt at observere forældrenes adfærd og prøve at forstå, hvor kommunikationen går galt.

Dagplejer Bettina Pedersen har bl.a. observeret, at nogle forældre ikke har en anelse om, hvad en dagpleje er. Hun har set forældre stå længe foran sit hus, før de gik ind, fordi de forventede at se en større institution. Der har også været forældre, der benyttede Bettinas køkken uden at tænke over, at det er et privat hjem.

- Jeg er blevet klogere på, at forældrene ofte ikke ved noget som helst om, hvad det vil sige og have deres barn i dagplejen, og at jeg skal forklare helt fra bunden, hvordan dagligdagen er, og hvilke husregler, der er, siger Bettina Pedersen.  

Information skal forenkles

Dagplejen i Høng har som led i projektet kigget nærmere på, hvad dansktalende forældre får at vide, og hvilke informationer de skal forholde sig til. 

- Og det er ikke så lidt, fortæller Bettina Pedersen og viser den brochure frem, som danske forældre normalt får udleveret, når deres barn starter i dagplejen.

Brochuren fortæller alt om åbningstider, kost og sygdom, men også om det kommunale tilsyn, områdebestyrelsen, kompetencehjul og 'klar pædagogik'.  

Disse 12 tætskrevne sider med mange - for udlændinge indforståede danske begreber - har Bettina Pedersen omskrevet til to siders tekst for forældre med ikke-dansk baggrund. Her står der bl.a., at det er vigtigt at overholde dagplejens åbnings og lukketider, og at dagplejen altid skal kunne få fat i forældrene på telefon, hvis barnet bliver syg.

Disse to sider gennemgås nøje ved det første møde med forældrene, så forventningerne er afstemt.

- Det kan synes som selvfølgeligheder i forhold til danske forældre, men vi har oplevet flere gange, at vi ikke har kunnet få fat i forældre til nyankomne børn, fordi de ikke har telefonen med sig, eller at de først har hentet barnet efter lukketid, fordi de tænkte, at det nok ikke gjorde så meget, siger teamleder Lene Knudsen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan I bruge billeder som værktøj til bedre dialog

Vi skal turde være nysgerrige

I forsøget på at forbedre dialogen bruger Bettina Pedersen også de oversættelsesfunktioner, der er på mobiltelefonen. Så skriver hun en sætning på dansk, der oversættes til det pågældende sprog. Hvis mor eller far ikke kan læse, benytter hun "højtlæsningsfunktionen".  

Bettina Pedersen har også købt et ur i træ, som hun kan tegne visere på og dermed vise forældrene forskellige tidspunkter, f.eks. hvis børnene skal på tur næste dag, og det er vigtigt, at de møder til en bestemt tid.

For Lene Knudsen har forløbet givet en større nysgerrighed på, hvad det er for en bagage, forældrene kommer med. Hvad er deres kultur? Hvad har de oplevet? Hvordan kom de til Danmark? Og hvordan påvirker alt dette barnet?

Bettina Pedersen har oplevet et barn, der gik helt i panik og var utrøsteligt.

- Jeg tog en snak med forældrene, der ikke kunne forklare barnets reaktion. Her ville det have været godt at have vidst lidt mere om barnets baggrund, og om der var noget, jeg skulle have været opmærksomt på, siger hun. 

Samarbejde på tværs

Bettina Pedersen mener, at projektet har givet hende en anden måde at tænke på, hvor det først og fremmest gælder om at gøre sig forståelig, og hvor man ikke skal tage noget for givet.

For Lene Knudsen har projektet vist, at samarbejde – også med jobcentret, praktiserende læge, sundhedsplejersker og andre fagpersoner - er vigtigt i forhold til mennesker, der kommer udefra.

- De har brug for, at vi taler godt sammen, så vi ikke alle hiver i dem og kommer med forskellige meldinger. Nogle gange fungerer vi som forældrenes forlængede arm ind i systemet, hvis de f.eks. skal have fat i ørelæge eller jobcenter, men der er også grænser for, hvad vi kan hjælpe med. Derfor skal vi samarbejde, siger hun.