MED‐hvad’for’noget?

MED står for medindflydelse og medbestemmelse, og selvom det lokale MED-udvalg kan være vejen til samarbejde, tillid – og ikke mindst inddragelse af medarbejderne, er det langt fra sikkert, at kollegerne står i kø for at læse det seneste referat fra MED-mødet eller komme med input til dagsordenen.

MED er der, hvor vi kigger hinanden i øjnene

Det har de taget konsekvensen af i Holmeå Børnecenter i Vejen Kommune. Her har et nyoprettet MED-udvalg på syv medlemmer (to tillidsrepræsentanter, tre arbejdsmiljørepræsentanter og to ledere) fået støtte fra konsulentholdet i psykisk arbejdsmiljø, SPARK, til at styrke og synliggøre MED.

- Som nyetableret børnecenter har vi brug for at opbygge en fælles kultur og få skabt stabilitet efter en turbulent periode med sammenlægning, højt sygefravær og mange leder- og medarbejderskift. Vi har brug for at se fremad, og her er MED et vigtigt fundament som det sted, hvor vi ser hinanden i øjnene og bliver enige om, at vi vil det gode samarbejde, siger Rita Baagø Thomsen, der er leder af Holmeå Børnecenter, der består af skole, SFO og to dagtilbud.

I SPARK-forløbet er det blevet til i alt fire møder over et års tid med fokus på tillid, samarbejde, roller, opgaver og ansvar. For Tina Kristensen, tillidsrepræsentant for pædagogerne har det været godt at få snakket om, hvad MED er, og hvad det kan bruges til.

- Medarbejderne har ikke været klar over, hvad de kunne bruge MED til. I en periode har vi haft en arbejdsplads, hvor trivslen ikke har været specielt god. Derfor var der noget tillidsarbejde, der skulle gøres, og jeg har haft en opgave i at fortælle: Det er i MED, man kan bringe noget op, hvis der er tiltag, man gerne vil have diskuteret, siger hun. 

Hvorfor er MED vigtig? 

Filosofien i børnecentret er, at et godt samarbejde i MED kan blive katalysator for et godt og tillidsfuldt samarbejde i resten af organisationen. For at finde fælles fodslag har man under SPARK-forløbet arbejdet med de indre værdier i MED-udvalget.

- Vi havde en længere dag ude af huset, hvor vi drøftede, hvad MED er, og hvad vi gerne vil stå for som MED. Vi snakkede også om, hvad skal der stå i den MED-folder, vi gerne vil udgive, og vi lavede en tiltagsliste, hvor vi i MED forpligtede hinanden på, hvem der gjorde hvad, siger Rita Baagø Thomsen.

MED-folderen, der om kort tid udleveres til alle medarbejdere, er bare ét eksempel på, hvad der er kommet ud af processen. Også oprettelse af en ny fælles personaleforening, MED-årshjul, ændret mødestruktur, synlige referater fra MED-møder og MED som punkt på alle team- og personalemøde er nogle af de ting, man har arbejdet med i Holmeå Børnecenter for at opbygge en ny fælles kultur og forbedre kommunikation, samarbejde og trivsel.

Øvelse synliggør forståelse af MED

I børnecentret er der enighed om, at det vigtigste er at nå til en fælles forståelse af, hvorfor MED overhovedet giver mening. Her er nøgleord at kvalificere ledelsens beslutninger, skabe medejerskab og fælles opbakning omkring værdier og pædagogiske tiltag.

For at hjælpe dialogen og den fælles forståelse på vej gennemførte SPARK-konsulent Ole Henning Sørensen en øvelse, hvor hvert MED-medlem på skift skulle vælge et udsagn, der taler ind i MED's opgaver, ansvar og samarbejde. Derefter skulle man fortælle de andre, hvorfor man havde valgt netop det udsagn.

- Vi fik defineret, hvad lederen tænkte, at man brugte MED til, hvad TR tænkte, at man brugte MED til, og hvad AMR tænkte, at man brugte MED til. Det gav en fælles forståelse, siger tillidsrepræsentant Tina Kristensen. 

Start med målet og gå baglæns

Et andet tiltag har været at bruge backcasting som metode til at beskrive en ønskværdig fremtid og derefter identificere, hvilke handlinger, der skal til for at nå målene. Under øvelsen skulle man tale om målene i nutid som om, man allerede havde nået dem. Blandt de mål, som MED-udvalget satte sig, var bedre trivsel, lavere sygefravær, tydelig ledelse og samarbejde på tværs.

- Vi skulle starte ude i fremtiden og arbejde baglæns, hvilket var anderledes, end vi er vant til. Det satte mange tanker i gang hos os, siger Tina Kristensen, mens leder Rita Baagø Thomsen pointerer, at øvelsen gav det nystiftede MED-udvalg en god mulighed for at trække en streg i sandet.

- Vi var et nyt team, og vi gad ikke at høre mere om alle de gamle historier. Vi knoklede for at komme fremad og sætte nye mål sammen. Derfor var backcasting en rigtig god øvelse for os, siger hun.

SPARK hjælper med at forebygge problemer

Når de fælles mål og værdier er på plads, er næste step at skabe struktur i samarbejdet. Det nye MED-årshjul betyder, at alle MED-møder, TRIO-møder og TR-møder er skrevet ind, hvilket giver bl.a. TR og AMR mulighed for i god tid at tage relevante snakke med deres kolleger.

Den fælles personaleforening har givet større tilslutning til julefrokoster og sommerfester, og når den nye folder om kort tid er færdigdesignet, vil alle medarbejdere modtage et eksemplar. I folderen står der bl.a. under punktet "forventninger til medarbejderne", at det forventes, at medarbejderne gør brug af deres repræsentanter i MED, altså TR og AMR.

- Vi har bygget det op helt fra bunden, og vi har prioriteret MED meget højt. Derfor er det også vigtigt at sige til medarbejderne: Husk nu at komme til os i MED, hvis der er noget, der nager. Gå ikke med det og få det til at vokse, siger Rita Baagø Thomsen.

På den måde kan et SPARK-forløb være med til at forebygge det, der kan forringe det psykiske arbejdsmiljø. For TR Tina Kristensen har det været godt med en person udefra, der kunne se på tingene med nye øjne.   

- Vi er nået langt, men vi er langt fra færdige med at finde ud af, hvad MED kan bruges til. Ledelsen har været gode til at åbne for debatter. Det er første skridt i den rigtige retning, at vi kan snakke med vores ledelse, siger hun.