De unge er blevet mere trygge i deres valg af uddannelse. De har fået større viden om job og uddannelse - og sig selv. De er blevet mere motiverede for at gå i skoler, og de har færre fordomme om, hvad det vil sige at gå på erhvervsskole

Lærerne er blevet bevidste om, at elever lærer ved at arbejde med forventninger, feedback og refleksion, og som én lærer siger: ”Når man først har arbejdet med dette perspektivskift, kan man ikke gå tilbage og være uvidende”.

Det er blandt resultaterne af projekt Udsyn i Udskolingen, der har til formål at lære de unge i 7. til 9. klasse at træffe bedre og mere kvalificerede valg.

15 skoler i 13 projekter landet over har deltaget i Udsyn i Udskolingen, der er finansieret af Fremfærd med KL og Danmarks Lærerforening som hovedaktører. Den praktiske del af projektet er nu afsluttet, og forskningsfaglig leder Rie Thomsen er godt tilfreds med resultatet.

Motiveret for matematik

- Alle de 13 deltagende projektet påtænker at implementere det, de har arbejdet med. På Bornholm ruller de karrierelæring ud til alle udskolingslærere. Det tolker jeg således, at man både på elev- og lærersiden har oplevet en god virkning af aktiviteterne, og at det giver mening på skolerne, siger hun.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 653 af de deltagende elever viser, at 93 procent svarer, at de har fået større viden om job og uddannelse, mens 80 procent siger, at de har fået et andet syn på erhvervsskolerne.

- Knap to ud af tre er blevet mere motiveret for at gå i skole. En dreng fortalte, at et besøg på en virksomhed havde betydet, at han har taget sig mere sammen i matematik. Nu går han på biblioteket hver eftermiddag for at lave matematik i stedet for at daske rundt i byen, siger Rie Thomsen, der er ph.d. i karrierevejledning og lektor ved Syddansk Universitet.

Også lærerne har været glade for projektet, fordi det sætter fokus på, hvad og hvordan eleverne lærer – uden at skulle nå et bestemt facit.

- Det giver en rummelighed, som lærerne godt kan savne i en folkeskole præget af målstyret undervisning, siger Rie Thomsen.

Fordomme om erhvervsskoler

Erhvervsskole- og virksomhedsbesøg er en stor del af projekt Udsyn i Udskolingen, men besøgene står aldrig alene. Ved at reflektere over besøgene både før, under og efter bliver de unge bevidste om fordomme og forventninger, fortæller Rie Thomsen.

- Nogle elever fortalte f.eks., at de ikke gad besøge den lokale erhvervsskole, fordi det bare var ”tabere, der kørte rundt på knallerter”. Så kom de derud, og vi interviewede dem bagefter, hvor de sagde:  ”Det var slet ikke sådan. De var helt almindelige, og man lavede alt muligt spændende derude”.

Gennem mødet med virkeligheden bliver de unge nysgerrige på sig selv. Men også på deres kammerater. Mange tror, at de ved alt om hinanden, når de har gået i skole sammen i syv-otte år, men det gør de ikke

- Der er så mange elever, der fortæller: ”Det er så spændende at høre, hvad de andre vil vælge. Nej, hvor blev jeg overrasket over, at ham eller hende vil det der. Det havde jeg aldrig forestillet mig.” På den måde kan de spejle sig i hinanden, siger Rie Thomsen.

Mange vælger gymnasiet, fordi det er den eneste ungdomsuddannelse, de kender, eller fordi det gør man ”i deres familie”. Men den klassiske skelnen mellem at være boglig begavet og kunne noget med hænderne, er en stereotyp, der begrænser unges valg, påpeger Rie Thomsen.

- Du kan f.eks. ikke blive mekaniker uden at kunne læse manualer på fremmedsprog og have flair for it, siger hun.

Lærere skal kompetenceudvikles

Projekt Udsyn i Udskolingen afsluttes officielt den 25. august med en konference i Nyborg. Til den tid præsenteres også en bog om resultaterne og til inspiration for lærere, vejledere og virksomheder som ønsker at arbejde med karrierelæring skrevet af forskergruppen bag projektet. Gruppen består foruden Rie Thomsen af adjunkt ved VIA University College i Aarhus, Bo Klindt Poulsen, lektor Rita Buhl fra Via University Collage og videnskabelig medarbejder Ida Hagmayer.

Gruppen anbefaler, at karrierelæring udrulles til alle landets skoler. Karrierelæring er bl.a., inspireret af den britiske forsker Bill Laws teorier om, at det at træffe valg er noget, der skal læres på lige fod med at lære at læse, skrive og regne.

- Vi kan se, at det virker både i forhold til motivation og læring om sig selv, siger Rie Thomsen og understreger, at den vigtigste forudsætning for karrierelæring er at uddanne lærerne.

- Lærerne skal have indblik i teorien og måden at skabe karrierelæring Det er ikke gjort ved at læse vores bog. Det kræver kompetenceudvikling og også gerne, at de deltager i forskningscirkler, hvor de sammen kan undre sig, udveksle erfaringer og forholde sig undersøgende til arbejdet med karrierelæring, siger hun.

Normer begrænser valget

En begrænsende faktor for unges valg er forældrenes, skolens og (lokal)samfundets fordomme og forventninger. Unge i dag må ikke spilde tiden, og de skal helst vælge rigtigt første gang, påpeger Rie Thomsen.

- Meget af det, de unge tænker om sig selv, er bundet op på omgivelsernes forventninger, der er indlejret i de normer, der er i netop deres nære omgivelser og i samfundet generelt. . Det kan være en skole, der slår sig op på at sende 90 procent af eleverne videre på gymnasiet. Eller omvendt en skole, hvor  meget få går i gymnasiet. Allerede der får man lagt begrænsninger ind på elevernes valg, siger hun.

Men er det frie valg ikke en utopi?

- Valg kan ikke ses uafhængig af de fællesskaber, man indgår i. Men jeg tror på, at man kan lære at tage ejerskab over sit valg, så man f.eks. kan vælge en håndværksuddannelse, selvom resten af familien er akademikere, men også omvendt. Dette projekt kan bidrage til at øge bevidstheden om fordomme og normer og dermed nedbryde eller ændre dem. Kun på den måde kan vi knække kurven for social mobilitet, et kønsopdelt arbejdsmarked og andre skævheder i uddannelsesbilledet og på arbejdsmarkedet.