Jeg vil være advokat. Jeg vil arbejde med mennesker. Jeg vil gerne rejse meget. Jeg vil bruge mine hænder. Det er svært at være ung og skulle tage stilling til sin fremtid og valg af uddannelsesvej. Også på Bornholm.

For at gøre valget lettere og mere kompetent har skoler, erhvervsliv og Campus Bornholm, der rummer både erhvervs- og gymnasiale uddannelser, indledt et tæt samarbejde under projekt ”Udsyn i Udskolingen”. Målet er, at de unge lærer at træffe bedre og mere kvalificerede valg.

Det betyder flere besøg på bornholmske virksomheder og flere forløb på Campus. Men først og fremmest har projektet givet en helt ny måde at arbejde på.

- Det handler om mere forberedelse, mere efterbehandling og refleksion hele vejen, siger Susanne Dam, leder af overbygningen på Rønneskolens afdeling Åvang.  

For eksempel er der indført en logbog, hvor eleverne på iPad beskriver deres tanker før og efter et virksomhedsbesøg.

- Det kan være billeder fra et besøg. Det kan være svar på spørgsmålene: Hvad lærte jeg? Hvad kan jeg bruge videre? siger Susanne Dam.

Marie Anker Jackson, UU-vejleder i Bornholms Regionskommune og tovholder på den bornholmske del af projektet, er enig.

- Det gik hurtigt op for os, at der i overbygningen på Bornholm er rigtig mange aktiviteter og en fast praksis for brobygning, men man har ikke været bevidst om, at f.eks. efterbehandling var så vigtigt.

Opstartskonference

Rønneskolen er med sine 1342 elever Bornholms suverænt største folkeskole og består af tre selvstændige skoler eller afdelinger, som det hedder i dag. Sammen med Hans Rømer Skolen i Åkirkeby udgør de projektets fundament.

Som optakt til ”Udsyn i Udskolingen” deltog alle 7. klasses lærere sidste år på en todages konference sammen med deltagere fra Campus Bornholm og lokale virksomheder.

Her fortalte projektleder og forsker ved Syddansk Universitet, Rie Thomsen, om ideen bag projektet, og deltagerne blev præsenteret for forskning i karrierelæring. Forskning, der bl.a. viser, at refleksion over eget uddannelsesvalg giver unge bedre valgkompetencer.

Samtidig fik lærerne til opgave at lave en årsplan for det videre arbejde i 7. klasserne. Gitte Lykkegaard, leder af overbygningen på Rønneskolen afdeling Østre husker de begejstrede kolleger, der kom tilbage fra opstartskonferencen.

- Nu gjaldt det om at finde én person, der kunne holde fast i trådene lokalt. Det skal være en engageret person, der har fat i den lange ende, for der er så mange dagsordener på en skole. Dette projekt er bare én dagsorden, siger Gitte Lykkegaard.

Begejstring smitter

Valget faldt på udskolingslærer Christina Cordua Thurmann.

- Jo mere, vi kan ligge i grænseområdet mellem skolen og det omgivende samfund, jo mere interessant bliver det. Det er dybt inspirerende at komme ud i ’virkeligheden’ og møde mennesker, der er begejstrede for det, de laver. Det giver eleverne noget ekstra, siger hun.

Christina Cordua Thurmann understreger, at der altid har været ”masser af dygtige lærere, der lavede fede brobygningsforløb”. Det nye er, at forløbene er sat ind i en teoretisk forståelsesramme. En bevidsthed om, hvorfor og hvordan man træffer et valg.

- Nogle gange er det bare en lille ændring, der skal til, siger hun og understreger, at læring tager tid. Ofte kan eleverne kun huske, at de var trætte og udmattede efter et virksomhedsbesøg. Men pludselig to til tre måneder senere kommer refleksionen.

Udskolingslærer Niclas Fick fra Rønneskolen afdeling Søndermark er forbavset over at se, hvor meget det systematiske arbejde med logbogen rykker ved elevernes bevidsthed. Han så dog gerne, at arbejdet med at introducere arbejdslivet for de unge startede allerede i indskolingen.

- Mange i 7. klasse er allerede fast besluttet på, hvad de vil være. Derfor skal man allerede fra 1. og 2. klasse besøge arbejdspladser i lokalsamfundet f.eks. den lokale bager, en rideskole, et landbrug eller et plejehjem. Man kan også bruge forældre eller bedsteforældre som ressource og trække dem ind på skolen til at fortælle om deres arbejdsliv, siger Niclas Fick. 

Lærerrefleksion

Også lærernes egen refleksion er vigtig. Derfor afholdes der månedlige koordineringsmøder på Bornholm, hvor UU-vejledere, skoleledere, virksomheder og Campus er med – foruden de større såkaldte ’cirkelmøder’ i København, Odense og Aarhus, hvor projektdeltagere fra hele landet mødes.

- Det skaber fokus og holde gang i tingene. Vi hører, hvad andre har lavet og lader os inspirere, siger Susanne Dam fra Åvang, der mener, at projektet understøtter den nye skolereform og ideerne om den åbne skole.

For UU-vejleder Marie Anker Jackson betyder projekt ”Udsyn i Udskolingen”, at hun sover bedre om natten. I dag er individuel uddannelsesvejledning forbeholdt de ca. 20 procent unge, der ikke er uddannelsesparate. Men behovet for vejledning er langt større, mener hun.

- Selv velfungerende børn kan have behov for vejledning, fordi deres forældre ikke ved andet om uddannelsessystemet end den vej, de selv er gået. Kun hvis man arbejder så systematisk, som vi har gjort i dette projekt, kan det forsvares, at 80 procent selv skal tage stilling, siger Marie Anker Jackson.

Den bornholmske del af projektet slutter officielt ved udgangen af marts 2016. Herefter er planen at brede det ud til alle årgange og alle skoler på øen.