- Tænk hvis vi har fundet guldægget til, at unge får lyst til at starte på en erhvervsuddannelse netop ved at holde op med at fortælle dem, at de skal tage en erhvervsuddannelse.

Sådan siger forsker Rie Thomsen på baggrund af en ny undersøgelse, der viser, at projektet "Udsyn i Udskolingen" har bidraget til, at flere unge vælger at starte på en erhvervsuddannelse.

- Vi kan se blandt de unge, der deltog i projektet, at der er tendens til, at flere unge er i en ungdomsuddannelse, og at der er lidt flere, som starter på en erhvervsuddannelse. Det gør sig i særlig grad gældende for elever, der kommer fra hjem, hvor forældrene har de laveste indkomster og ingen uddannelse ud over grundskolen, siger Rie Thomsen, der er professor i karrierevejledning ved Aarhus Universitet.

Fra valg til læring

Rie Thomsen fungerede som forskningsfaglig leder på projektet Udsyn i Udskolingen, der blev gennemført i et samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

Projektets formål var at give de unge mulighed for erfaring og læring og lægge grunden til et perspektivskifte, hvor det ikke handler om, at den enkelte skal træffe et valg nu, men om at de skal lære noget. Midlerne var brobygningsaktiviteter med erhvervsuddannelser, virksomhedsbesøg, forældreaftener med mere.

Tænk hvis vi har fundet guldægget til at knække koden på, hvordan vi får flere i erhvervsuddannelse 

Rie Thomsen

Først holdningsændring så adfærdsændring

Allerede ved projektets afslutning i 2017 kunne forskerne med Rie Thomsen i spidsen konkludere, at elevernes syn på erhvervsuddannelserne havde ændret sig, og at de unge havde fået en mere positiv opfattelse ikke bare af erhvervsuddannelserne men generelt af de uddannelsestilbud, de havde.

I dag kan forskerne se en tendens til, at det ændrede syn på erhvervsuddannelserne også har ført til, at lidt flere unge vælger en erhvervsuddannelse sammenlignet med unge, der ikke deltog i projektet.

- Læren fra undersøgelsen er, at der ikke nødvendigvis skal laves indsatser særligt rettet mod erhvervsuddannelserne men derimod almene indsatser, der udvider elevernes perspektiv på uddannelser generelt, og det sker gennem erfaringer med de forskellige muligheder, siger hun. 

Tendenser peger på behov for mere forskning

Rie Thomsen understreger dog, at der er tale om tendenser, da antallet af unge, som forskerne har fulgt i undersøgelsen, ikke er stort nok til at give statistisk sikre resultater. Derfor er der også brug for yderligere forskning, der kan bekræfte tendenserne.

- I Udsyn i Udskolingen var vi optaget af ikke at ville noget bestemt med elevernes valg. Og det perspektiv er interessant at afprøve i en større skala, så vi får nogle statistisk signifikante resultater, siger hun.

LÆS OGSÅ: Forsker: Kommuner og skoler har taget karrierelæring til sig

Et stort skib der skal vendes

Bo Klindt Poulsen, lektor ved VIA University College i Aarhus, bekræfter, at Udsyn i Udskolingen og det brede læringsperspektiv i forhold til karrierelæring har skabt markante resultater. 

- Der er stadig stor efterspørgsel i kommunerne og i skolerne, og Udsyn i Udskolingen er stadig klangbunden for meget af den udvikling, der foregår. Men folkeskolen er et meget stort skib, der skal vendes, når det gælder om at gå fra optagetheden af det konkrete valg til det reflekterede arbejde med at kvalificere grundlaget for valget, siger Bo Klindt Poulsen.

Bo Klindt Poulsen var tilknyttet Udsyn i Udskolingen i samarbejde med blandt andre forskningsfaglig leder, Rie Thomsen og lektor Rita Buhl og har herunder forsket i, hvordan skoleelever får det allerbedste grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse.

Kommuner ansætter karrierelæringsvejledere

Hans vurdering er, at der i dag er en langt bedre forståelse af betydningen af et godt samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser, UU-vejledere og erhvervsliv, og at mange kommuner har ansat karrierelæringsvejledere og faglige koordinatorer til at understøtte lærernes arbejde med karrierelæring i skolerne både fagligt og logistisk.

- Samtidig har man i en række kommuner indskrevet karrierelæringsperspektivet som grundlag for arbejdet med 'Uddannelse og job', der er et obligatoriske emne i folkeskolen, siger Bo Klindt Poulsen. 

Forsker rådgiver kommission

Det er dog ikke alle skoler, der har en undervisningsplan for forløbet, og her kan Udsyn i Udskolingen bidrage.

Rie Thomsen har netop holdt oplæg for regeringens reformkommission, der med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen blandt andet kigger på, hvad der skal til for at få flere unge til at starte på en ungdomsuddannelse, og her vakte den nye undersøgelse interesse. 

- I Udsyn i udskolingen var vi inde og strukturere og systematisere aktiviteter på de skoler, der deltog, og den læring kan vi bruge videre. For det handler om at få forankret opgaven med, at der skal være aktiviteter på skolerne, og så handler det om, at både elever, undervisere og forældre skal blive bevidste om, at aktiviteterne skal igangsættes med det formål, at eleverne skal lære noget, siger hun.

Nationalt program under Børne- og Undervisningsministeriet

Rie Thomsen og Udsyn i Udskolingen spiller også en afgørende rolle i samarbejde ”Det nationale program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse” som udspringer af den politiske aftale ”Fra folkeskole til faglært” fra 2018.

Deltagere i det nationale program, der er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, er blandt andet KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen. Programmet løber frem til 2022 og skal sikre, at alle elever i grundskolen bliver præsenteret for en systematisk, struktureret og koordineret indsats, der klæder dem bedre på til at vælge ungdomsuddannelse.

Rie Thomsens rolle er at kvalificere drøftelserne, og også her er det naturligt at kigge mod Udsyn i Udskolingen, fordi projektet bød på nytænkning og nedbrød fordomme. 

- Vi så i Udsyn i Udskolingen, at når aktiviteter handler om læring fremfor valg, så sker der noget med elevinvolveringen. Eleverne får et større rum til at være nysgerrige og udforskende, og det leder muligvis til, at de bliver mere trygge i de valg, de foretager, siger hun.